Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 13 år
Hej ungzone.
Jeg er en pige på 13 år som ikke helt ved hvad ægte forelskelse egentlig er endnu.
Men der er denne her dreng fra min klasse og han er bare skide hamrende sød, hvis jeg skal være helt ærlig.
Jeg sidder ved siden af ham i klassen og vi snakker bare rigtigt godt sammen. Vi griner og laver sjov med hinanden. Jeg tror på en måde at han også godt kan lide mig men jeg ved det ikke helt
Men han har været kærester med min aller bedste veninde og hvis jeg så bliver kærester med ham vil hun så blive sur?
Og jeg ved ikke engang om jeg kan lide ham.
Jeg har bare den der følelse at når han kigger på mig og vi snakker så bliver jeg rød i hovedet og jeg bliver glad. Og det hele føles bare godt.
Når jeg er derhjemme så føler jeg bare jeg har brug for en kæreste i mit liv lige nu men jeg ved det ikke helt. For det er bare svært det hele.
Men nu til mit spørgsmål. Er det rigtig forelskelse eller er det bare noget jeg bilder mig selv ind jeg er?
Hilsen hende der ikke helt ved om hun er forelsket:-)
Anonym
Indsendt af
pige på
13 år
Kære du.
Tak fordi du skriver ind til brevkassen.
Det lyder som om at du er rigtig glad for denne dreng, og hvor er det dejligt at han gør dig glad.
Forelskelse er en svær størrelse, men den eneste der kan bedømme om du er forelsket i ham, er dig. Forelskelse kan føles forskelligt fra person til person. Det lyder til at du i hvertfald er glad for ham, og det skal du bare holde ved.
Jeg kan godt forstå det er lidt svært at finde ud af når din veninde har været kærester med ham. Jeg tror det ville være en rigtig god ide hvis du talte med hende om det. Spørg hvordan hun ville have det med det, og bare fortæl at du synes han er super sød. Man kan ikke ændre på ens følelser, så det er helt okay at du godt kan lide ham selvom din veninde har været sammen med ham. Det kan være at din veninde godt kan forstå dig hvis du bare er ærlig overfor hende. Det tror jeg også at hun ville sætte stor pris på :)
Du er stadig meget ung, og du vil igennem livet møde mange spændende mennesker og skabe dig mange bekendtskaber. Man lærer hen af vejen hvordan man skal navigere i ens følelser, for jeg ved godt det kan være rigtig svært at finde ud af.
Hvis du vil kan du også tale med ham drengen om det, og hører hvordan han har det. Det lyder da som om han også synes at du er sød :)
Jeg håber at disse råd kan hjælpe dig!
- Sofie
Kære du
Dejligt du skriver ind til os.
Først og fremmest vil jeg lige sige, at der jo ikke er facit for hvornår man er ægte forelsket eller hvordan det føles. Det er meget individuelt og kan også være meget svært at fornemme for en selv.
Kærlighed og forelskelse er en svær ting, og det kan også tit være meget svært, at vide om den anden egentlig føler det samme. Jeg kan også sagtens forstå, når du skriver at du selv er i tvivl om du kan lide ham, for det kan være enormt svært at vide hvad man egentlig selv føler, især når man er teenager og hovedet flyver rundt med en. Man har mange følelser og tanker og de kan skifte fra dag til dag som teenager, og det er helt normalt.
Jeg kan ikke svare dig konkret på om du er forelsket eller ej. Men du skriver at du er glad sammen med ham og I snakker godt sammen og at han er “skide hamrende sød”. Prøv at mærk efter og giv det tid. Kan du mærke sommerfugle i maven? Bliver du genert med ham? Griner du meget sammen med ham? Osv. Det skal ikke haste med at finde et svar. Giv dig tid, til at mærke og føle efter og brug tid sammen med ham, til at finde ud af hvad du gerne vil. Og hvis du på et tidspukt finder ud af at du er forelsket og evt. ønsker at blive hans kæreste, så kan du jo måske prøve at sige det til ham og snakke med ham om det.
Angående det med din veninde, så er der to sider ved det. Den ene er, at du jo har lov til at gøre hvad du gerne vil og at hun ikke kan bestemme om du skal være sammen med ham eller ej. Samtidig kan jeg også sagtens forstå, at du jo ikke ønsker at hun bliver sur eller ked over det. Så måske, det kunne være en ide, hvis du fortalte hende hvordan du har det med drengen (og evt. også din tvivl omkring det) og sige til hende at du ikke ønsker at hun bliver sur og at du stadig ønsker hende som din veninde.
Jeg håber mit svar kunne hjælpe dig lidt på vej, og ellers er du altid velkommen til at skrive ind igen.
Mange hilsner Ida Marie
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4859 spørgsmål og givet 7412 svar de sidste 17 år
100% anonymt · 100% gratis
"..tusinde tak for at I har lavet sådan en fin og dejlig hjemmeside! Den er super god og svarene er altid ærlige."
- Anonym