Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 11 år
Hej brevkasse jeg er en pige på 11 år.
Jeg har en kæreste MEGA lækker og sød, men jeg har også et andet crush som er fra parellel klassen og han er sød men han lægger ikke mærke til mig.
Kan i hjælpe mig?
KH pigen på 11 år
Anonym
Indsendt af
pige på
11 år
Hej med dig,
Det er ikke unormalt, at man godt kan opleve at have et crush, synes nogen er sød eller have følelser for en anden, selvom man allerede er i et forhold. Men det er kun dig selv, der kan bestemme, hvad du vil gøre med det crush.
Nogle mærker måske at crush'et er for stærkt til at kunne ignorere, og de slår derfor op med deres kæreste, uanset om de har en chance med den person, de har et crush på eller ej. Andre derimod mærker, at deres følelser for deres kæreste stadig er stærkere end crush'et, og de ignorere det derfor, og venter til det går over.
Man kan dog, som sagt, godt opleve at synes om andre, selvom man allerede er i et forhold, men det kan sagtens være, at det bare er et mindre midlertidigt crush, som med tiden går over igen. Så derfor er det vigtigste, at du spørger dig selv, hvad du mest ønsker.
Hvis du kan mærke, at dine følelser for den anden dreng bliver ved med at vokse, så skal du måske afgøre, om du bør slå op med din kæreste, fordi det så ikke er helt fair at være sammen med ham, når du har følelser for en anden. Men hvis du kan mærke, at du helst gerne vil beholde dit forhold med din nuværende kæreste og ikke vil miste ham på grund af et nyt crush, så må du fremadrettet bare prøve at gøre dit bedste for at ignorere det crush, du har på den anden dreng. Måske er det nemlig bare en midlertidig tiltrækning, som går over af sig selv med tiden.
Så mit bedste råd er at du måske skal prøve at vente og se tiden an. Prøv at mærke godt efter hvad du egentlig gerne helst vil og find ud af om det du føler er noget du skal gøre noget ved eller ej.
Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig lidt på vej, og at du finder ud af situationen :)
Med venlig hilsen,
Marissa
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4125 spørgsmål og givet 6739 svar de sidste 14 år
100% anonymt · 100% gratis
"Vil lige slutte med at sige tusinde tak for en fed brevkasse, jeg synes det er så cool at i hjælper så mange unge med deres problemer.."
- Anonym