Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5106 spørgsmål og givet 7578 svar de sidste 18 år
2022-07-23T00:37:21: 1

Brevkassespørgsmål

Skal jeg give ham en chance til?

Indsendt af pige20 år


Efter min ekskæreste og jeg gik fra hinanden for 6 måneder siden har jeg endelig fundet en, som jeg virkelig finder interessant. Han går i min parallelklasse og vi har førhen prøvet at starte et forhold op. Det blev aldrig noget rigtigt seriøst og da jeg finder ud af han har kneppet en anden, bakker jeg ud af “forholdet”. Vi ser efterfølgende begge andre, hvorefter vi starter kontakten med hinanden igen.

Det er nu mit spørgsmål kommer. Jeg ved ikke om jeg skal tilgive hvad han har gjort, da det aldrig var noget seriøst, eller om det er et for dårligt grundlag til at bygge noget godt op? Jeg bliver især i tvivl, da jeg ved hvor gode ting kan være fra mit tidligere forhold. Han virker interesseret, men jeg har holdt lidt igen med at vise ham noget, hvilket i sidste ende måske vil få ham til at miste interessen. Hvad skal jeg gøre?

pige
Forelskelse

Forelskelse

Se flere

Besvarelser

2022-08-07T11:47:31 2
Nicole

 Kære du.

Jeg kan godt forstå, at det er lidt af et dilemma du står i. For jeg vil faktisk lidt give dig ret i, at det kan være et dårligt grundlag at bygge et forhold på. Mit bud er nemlig, at du nok ikke har den helt store tillid til ham, da han før har skuffet og såret dig. Selvom I ikke var kærester, så har han betydet noget for dig og så kan det stadig gøre virkeligt ondt, når han vælger at være sammen med en anden. 

Når det så er sagt, så kan man jo godt ændre sig og det kan jo godt være, at han på daværende tidspunkt ikke har været helt med på hvad I havde sammen, hvad det skulle blive til osv. Så derfor kan han jo sagtens være bedre til at være i et forhold nu og måske er han endda meget mere klar til det nu. Men jeg tror, at det kræver, at du får talt med ham om dine forventninger til ham og jeres forhold og at han kan fortælle om sine. Det er bare virkelig vigtigt at få forventningsafstemt inden I begynder at ses igen, så du ikke bliver såret. 

Mit bedste råd til dig er derfor at få mærket efter hvad der føles rigtigt. Hvis du er interesseret i ham og gerne vil give det en chance til, så få talt med ham om dine følelser og forventninger og om hvad der tidligere er sket og har såret dig. På den måde kommer de gamle problemer ikke lige pludselig spøger i jeres nye forhold og I kan dermed få startet på en frisk og med et positivt mindset. 

Jeg håber, at du fik svar på dit spørgsmål og ellers er du velkommen til at skrive herind igen. 

- Nicole

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om forelskelse

Kan en dreng have pige veninder?

Pige veninder irriterer mig. Altså at en dreng har pige veninder. Igår havde min situationsship fr...

Venskab eller romantik?

Jeg er lidt forvirret over en dreng, som jeg lærte at kende sammen med min veninde for et stykke ti...

Er det underligt

Mig og min kæreste er begge 15 år og vi er meget tiltrukket af hinanden jeg ved ikke om det er und...

Jeg er vild med min venindes crush ????

Hej kære kære brevkasseSer i, Mig og mine 3 veninder (E, G, A) taler tit om vores crushes. Og enga...

Forelsket i en dreng

Hej jeg er lidt forelsket på en dreng men det er 2 år i mellem os og jeg har ikke hans nummer så ...

En dreng jeg ikke kan lide, følger efter mig – og mit crush driller mig

Kære UngZoneJeg er en pige på 11 år, der har brug for et godt råd. Min bedste veninde var førhe...

Hvad skal jeg gøre

Hej pige på 11 jeg er forelsket i min fars vens barn vi er nogen sammen jeg syndes det er svært at...

Forelsket

Hej jeg er en ung mand på 22 år gammel.  Jeg  kan lide 2 piger. En af dem bor på fyn og...

Hvem er han vild med #nok ikke mig

Kære UngZone ????der er den her dreng i min klasse (som jeg er lidt vild med) men jeg ved ikke om h...

"Hej Ungzone! - I nice!"

- Anonym