Skal jeg skrive til ham?

Kære Pige,

Der er intet som helst galt i at være en "håbløs romantiker" eller lignende, fordi det er stort set alle mennesker i deres inderste. Vi higer alle sammen efter at have tilknytninger til nogen, om det blot er venskabeligt set eller om det er på et romantisk plan. Det er en helt naturlig del af at være menneske. 

Og så længe aldersforskellen mellem jer ikke er større end de 3 år, som du siger der er, og at I begge er over 18 år, så kan jeg ikke se, at der er noget som helst forkert i det. 

I din specifikke situation med den fyr fra dit gymnasie, så lyder det til, at det er noget, der ligger dig meget på sinde. Og derfor kan du måske lave et lille tanke-eksperiment og spørge dig selv; hvad er det værste, der kan ske? Hvis det værste, du tænker, der kan ske f.eks. er, at han afviser dig, så ved du trods alt, at det ikke er meningen, at det skal være jer to. Og så kan du bare gå videre med dit liv og være super stolt over, at du turde springe ud i det. Hvis han f.eks. både afviser dig og "sladre" eller noget lignende, som du skriver, så er det blot bevis på, at han slet ikke er god nok til dig, og du kan være taknemlig for, at han viste sit sande jeg, før du blev alt for involveret med ham. Og hvis du ikke går i skole med ham længere (og heller ikke har en tæt vennekreds med ham i), så er der ikke særlig stor sandsynlighed for, at du kommer til at mærke konsekvenserne af det, hvis han ender med at opfører sig som en idiot. 

På den anden side, så kan det være, at han direkte bliver smigret, og synes det er vildt sødt af dig at skrive til ham (selv hvis han ender med ikke at føle helt det samme for dig). OG det kan endda være, at han synes, det er super fedt, at du skriver, og at han faktisk også har lyst til at snakke med dig. 

Den eneste måde du kan finde ud af, hvilken vej det vil gå, er ved at tage springet og skrive til ham. Man plejer at sige; hvor intet voves, intet vindes. Man skal oftest derfor turde vove sig ud, hvor man ikke altid ved, hvad der kommer til at ske, fordi hvis man slet ikke prøver, så er der jo slet ingen sandsynlighed for, at det måske kan lykkes. 

I sidste ende er det selvfølgelig din helt egen beslutning, og det du ender med at vælge skal gerne være det, du vil være mest tilfreds med. Så hvis du kontakter ham, og I ender med at snakke sammen, så er det jo bare skønt. Og selv hvis det ikke bliver til noget mellem jer, så kan du som sagt bare være stolt af dig selv for at have gjort noget så modigt. Hvis du på den anden side vælger ikke at kontakte ham, så er det jo også helt okay og ja, du har helt ret i, når du siger, at du jo rimelig ung, og der er masser af tid til at møde nogen, som du vil blive forelsket i videre i dit liv. 

Jeg håber, mit svar kan være til en hjælp for dig, og at du finder ud af, hvad du mest kunne tænke dig at gøre :) 

Med venlig hilsen,