Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af dreng på 28 år
Hej.
Jeg står i den situation, hvor jeg ikke ved hvem jeg skal snakke med om problemet.. Jeg har været single i knapt 1½ år og jeg har 2 børn som jeg har i en 9/5 ordning, hvoraf jeg har de 5..
For knap 4 måneder siden, mødte jeg den her mest fantastiske pige/kvinde, som jeg har ses rigtig rigtig meget med, og jeg begyndte at undre mig over hvorfor vi ikke kunne ses noget mere ved hende, problemet er at hun med sin eks har huskøb og ikke har råd til at skulle flytte derfra.. Vi er begge ret vilde med hinanden.. Jeg er dog i tvivl, om hvorvidt jeg skal forsætte.. da jeg jo er vildt glad for hende, men problemet er jo at hun bor sammen med sin eks..
Mine tanker, kan jeg til tider stortset ikke kontrollere... Er jeg bedre tjent eller hvad gør jeg her?
Hilsen den forvirrede halvgamle unge mand ????
Anonym
Indsendt af
dreng på
28 år
Hej med dig,
Jeg kan virkelig godt forstå, at der må være en hel del forvirring og kaos i dine tanker, når det kommer til en situation som den, du beskriver.
Mange gange når man står i en situation, hvor man skal vælge mellem to forskellige veje at gå, så kan det føles som om, at man er låst i en kattepine uanset, hvad man vælger. Derfor kan det måske hjælpe at tage et skridt tilbage og kigge på tingene i et større perspektiv. Og måske kan man derigennem opnå en større indsigt i, hvad man egentlig mest ønsker.
For det er nemlig det, der i høj grad kan hjælpe at sætte i fokus; hvad man mest ønsker - og hvad man er villig til at gøre for at opnå det.
Hvis jeg forstår dit dilemma rigtigt, så virker det til, at du står mellem to valg - 1) at fortsætte forholdet, fordi du er så glad for hende, at du hellere vil acceptere situationen med hendes eks end at slå op, eller 2) at slå op fordi situationen med hendes eks skaber for meget ubehag og usikkerhed for dig til, at det er værd at blive i.
Så egentlig kan valget ses som at være mellem, hvad du mest ønsker, eller hvad der vil være for ubehageligt/smertfuldt. Ønsker du mest at forstætte med hende og så acceptere ubehaget ift. hendes eks? Eller ønsker du mest at have frihed fra den slags ubehag og usikkerhed og så acceptere den triste tidsperiode der kan komme efter du har stoppet forholdet?
Du kan måske prøve at fortsætte med forholdet indtil videre, mens du lægger mærke til, hvad det får dig til at føle. Du kan for eksempel have en form for notesbog/dagbog, hvor du beskriver de positive og negative ting, du mærker ift. forholdet. Det kan bl.a. hjælpe med at organisere og få bedre overblik over de tanker, der ellers kan skabe forvirring. På den måde kan du f.eks. over tid lægge mærke til, hvad der fylder mest i dit forhold til hende. Er ubehaget omkring hendes eks så stort, at det forhindre dig i at nyde de andre aspekter af forholdet? Eller fylder glæden nok til, at du gerne hen ad vejen vil forsøge at finde måder, hvorpå I kan håndtere den komplicerede situation?
Jeg håber, mit svar giver mening for dig, og at det kan hjælpe dig lidt på vej :)
Med venlig hilsen,
Marissa
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5045 spørgsmål og givet 7523 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
"Det er første gang jeg benytter denne hjemmeside, men har hørt en masse godt om den!"
- Anonym