Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5087 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2023-02-20T22:39:06: 1

Brevkassespørgsmål

Ældre end mig, men mega sød

Indsendt af pige12 år


Hej Ungzone. Jeg er en pige der lige har været på sommerlejr. På denne her sommerlejr var der en dreng. Drengen er 14 og bliver snart 15. Drengen er bare den sødeste. Vi var til en fest, og alle holdt ligesom om hinanden. Jeg holdt om ham, og musikken stoppede. Alle andre gav slip på hinanden, men vi blev ved med at holde om hinanden. Det sitrede i min krop. Nu har jeg fundet ud a at vi bor tæt på hinanden. Jeg bor på Nørrebro og han i Rødovre.Vi krammede og han og jeg sender snaps til hinanden hele tiden. Er der for meget aldersforskel og langdistance? Jeg kan bare virkelig godt lide ham. Er 2 et halt års forskel for meget? Må man have en kæreste når man er 12? Jeg håber i kan hjælpe mig.
pige
Forelskelse

Forelskelse

Se flere

Besvarelser

2023-02-28T07:33:24 1
Clara

Hej med dig,

Tak for din besked. Det lyder da dejligt, at du har mødt en, du synes er sød. :-)

Du spørger, om aldersforskellen mellem jer er for stor. Det handler i virkeligheden meget om, hvordan I selv har det. Man må i hvert fald gerne have en kæreste, når man er 12 år. 

Men i Danmark er der en lov, der hedder den seksuelle lavalder. Det betyder, at man ikke må have sex med en person under 15 år. Det er ikke sikkert, det er i dine tanker, men jeg ville bare lige nævne det, så du vidste det. Der er jo også meget andet i det at være kærester - som f.eks. at holde om hinanden, som du selv skriver, at tale sammen, kysse og generelt bare det at bruge tid sammen.

Har du fortalt dine forældre om ham? Selvom det måske kan føles lidt pinligt, så har de også været 12 år engang. Måske har de nogle gode råd til dig. Det kan også være, du har nogle gode venner, du kan tale med om det. Uanset hvad, kan det føles rart at tale om det, der fylder hos en.

I forhold til ham; jeg kan læse, at I sender snaps til hinanden ofte. Måske kunne det være rart for dig at høre ham ad, hvad han tænker om det hele. Det kan også være, I kan mødes eller ringe sammen, så I kan se hinanden igen. 

Du er altid velkommen til at skrive herind en anden gang. 

De bedste hilsener, Clara.

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om forelskelse

Venskab eller romantik?

Jeg er lidt forvirret over en dreng, som jeg lærte at kende sammen med min veninde for et stykke ti...

Jeg er vild med min venindes crush ????

Hej kære kære brevkasseSer i, Mig og mine 3 veninder (E, G, A) taler tit om vores crushes. Og enga...

Forelsket i en dreng

Hej jeg er lidt forelsket på en dreng men det er 2 år i mellem os og jeg har ikke hans nummer så ...

En dreng jeg ikke kan lide, følger efter mig – og mit crush driller mig

Kære UngZoneJeg er en pige på 11 år, der har brug for et godt råd. Min bedste veninde var førhe...

Hvad skal jeg gøre

Hej pige på 11 jeg er forelsket i min fars vens barn vi er nogen sammen jeg syndes det er svært at...

Forelsket

Hej jeg er en ung mand på 22 år gammel.  Jeg  kan lide 2 piger. En af dem bor på fyn og...

Hvem er han vild med #nok ikke mig

Kære UngZone ????der er den her dreng i min klasse (som jeg er lidt vild med) men jeg ved ikke om h...

Skal jeg sige det?

Okay jeg er en pige på 11 år og er vild med en fra min klasse og har været det i cirka 1 år men ...

venindes storebror

Hey alle sammen Jeg har et MEGA STORT PROBLEM!!! Jeg tror måske at jeg er vild med min veninde...

"Hej! Først vil jeg gerne sige at i er fantastiske og jeg læser herinde dagligt!"

- Anonym