Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 13 år
Hej ungzone,
Jeg kan lide den her dreng, han er sød og vis skriver sammen og snakker også lidt i skolen. Men han giver mig blandet følelser fordi han taler meget med andre piger, altså lige frem flirter, og ja det lyder som om jeg er jaloux men det er jeg ikke. Mine veninde siger at han flirter for meget. Også er der også nogle gange hvor jeg tror han kun sender noget til mig på snap men så finder jeg ud af at han har sendt til alle mulige andre piger.
Hvad gør jeg?
Anonym
Indsendt af
pige på
13 år
Hej med dig
Jeg forstår godt, at du står over for noget svært lige nu. Nogle gange kan det være forvirrende, når man snakker med drenge. Nogle drenge kan lide at tale med flere piger på én gang, mens andre foretrækker kun at fokusere på én pige. Det vigtigste er at være ærlig over for dig selv.
Først skal du tænke over, om I bare er venner. Hvis I bare er venner, kan han selv bestemme, hvem han vil chatte med. Men hvis du tror, at han måske er interesseret i dig på en romantisk måde, er det vigtigt at finde ud af, om han kan lide dig for den person, du er, eller om han bare vil snakke med så mange piger som muligt.
Når du har tænkt over det, har du to muligheder. Du kan enten vælge være ærlig over for ham og sige, at hvis I skal fortsætte med at chatte, skal han respektere, at I kun har noget romantisk sammen. Eller også kan du vælge at betragte ham som en ven. Husk, du kan ikke ændre, hvordan andre opfører sig eller hvem de snakker med. Men du bestemmer selv, hvem du vælger at bruge din tid med, og hvem der virkelig fortjener din opmærksomhed.
Husk, dette er bare min mening. Hvis du spørger en anden person, kan de have en anden mening. Det er også en god idé at tale med en voksen, som du stoler på. Voksne, der har erfaring med forhold, kan give dig gode råd baseret på deres erfaringer. Det, du føler og tænker, er helt normalt, når man begynder at interessere sig for romantik og kærlighed. Og hvis det ikke bliver ham, så er der helt sikkert en anden derude, der fortjener din opmærksomhed. Held og lykke!
De bedste hilsner
Abier
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5087 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
"..tak for en god brevkasse. I er kommet med svar på flere af mine spørgsmål, som har været rigtig brugbare."
- Anonym