Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 12 år
Hej brevkasse
Jeg er en pige på 12 år og jeg kan godt lide denne her dreng som lige er fyldt 13 år og jeg tror også han kan lide mig.
Mit problem er at jeg også er venner med hans lille søster på 11 som jeg deler alt med! Jeg ved derfor ikke om at jeg skal fortælle hende hvis jeg bliver kærester med hendes storebror. Eller det overhoved er en god ide at være forelsket i ham.
Håber i forstår kh mig :)
Anonym
Indsendt af
pige på
12 år
Hej med dig,
Tak for din besked. Man kan ikke styre, hvem man bliver forelsket i, og derfor er det selvfølgelig ikke din skyld, at du føler dig forelsket i ham.
Hvis du har mod på det, kan du prøve at tale med enten ham, hende eller dem begge to. Det kan være, at du kan fortælle ham, at du godt kan lide ham og er i tvivl om, om han også godt kan lide dig. Det kan også være, at du kan fortælle din veninde, at du synes, at hendes storebror er lidt ekstra sød, men at du er i tvivl om, hvordan hun vil tage det, hvis du og hendes storebror begyndte at ses. Måske har du mod på at tage en snak med dem begge to, så du ikke længere skal gå og føle, at det er en hemmelighed.
Jeg håber, at du kunne bruge mit input til noget. Du er altid velkommen til at skrive herind igen en anden gang.
De bedste hilsener, Clara.
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5027 spørgsmål og givet 7509 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
"..tak for en god brevkasse. I er kommet med svar på flere af mine spørgsmål, som har været rigtig brugbare."
- Anonym