Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 13 år
Anonym
Indsendt af
pige på
13 år
Hej med dig,
Tak for din besked. Jeg kan læse, at du er meget reflekterende og tænker over, at du ikke har lyst til at gøre ham ked af det. Det er nogle rigtig gode kvaliteter at have.
Du kan overveje, om du eventuelt vil tage en snak med ham. Det kan være, at du kan have brug for at høre ham ad, om han rent faktisk er vild med dig, og du kan fortælle ham, at du har svært ved at mærke, om du stadigvæk har de samme følelser for ham. Så længe du løbende er ærlig overfor ham, gør du dit bedste for ikke at såre (eller ydmyge som du skriver) ham.
Du skriver også, at du generelt synes, at dit kærlighedsliv er lidt kedeligt, og at det er dejligt at mærke, at der er en, der synes, du er sød. Det lyder som om, at din opgave er at mærke efter, om du synes, han er spændende fordi, du godt kan lide ham eller fordi, du synes, det er kedeligt på den front for tiden.
Til sidst skriver du, at du er bange for, at dine veninder vil tænke, at det er pinligt, hvis du finder sammen med ham igen. Jeg kan godt sætte mig ind i, at ens veninders meninger betyder meget, men det vigtigste er, at du gør det, der er det rigtige for dig. Hvis du har brug for det, kan du overveje at italesætte det i en snak med dem.
Jeg tror, at det først og fremmest handler om, at du skal afklare dine følelser for ham overfor dig selv. Hvis du på nogen måde føler dig vild med ham og har lyst til at give det et skud, skal du endelig gøre det. Men hvis du ikke føler dig vild med ham, er det nok en bedre idé at lade jeres kapitel være afsluttet og finde kærlighed et andet sted, hvor det kan blive gensidigt.
Du må bruge mine input som du har lyst. Og du er altid velkommen til at skrive herind en anden gang.
De bedste hilsener, Clara.
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4994 spørgsmål og givet 7490 svar de sidste 17 år
100% anonymt · 100% gratis
"Hej UngZone! Jeg elsker jeres arbejde, i er helt fantastiske!"
- Anonym