Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5087 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2024-10-06T22:27:45: 1

Brevkassespørgsmål

Håbløst forelsket?

Indsendt af pige14 år


Hejsa. Jeg er en pige på 14 der måske crusher liiidt på en fyr jeg går til en fritidsaktivitet med. Der er også en del andre der går der(ca.20) og min veninde og jeg joker bare lidt med hvor pæn og lækker han er. Vi joker mest med at jeg helt håbløst chrusher på ham. Især fordi han nærmest ikke kendte mig til at starte med. I weekenden var vi så på sådan en lejrskole med vores fritidsaktivitet. Jeg lærte ham meget bedre og kende og begyndte desværre også bare at chrushe mere på ham. Seriøst hans hår!! Men nu kender han i hvert fald mit navn og vi er nok venner?? Vi følger hinanden på insta og der så jeg så at han var tagget i et opslag hvor han sad med hånden på en piges ben og grinede. Der var også et andet billede på opslaget af ham hvor han nok kysser med hende men hun er skjult bag hans ryg. Opslaget er delt af hans veninde for en måned siden. Mit spørgsmål er nu. Er det spild af tid at vente på ham? Jeg tror virkelig vi ku blive et virkelig godt match, men jeg vil ikke spilde min tid. Jeg er selv lige kommet ud af et situationship. Derfor har jeg ikke lyst til at spilde min tid på ham hvis han har en kæreste. Men jeg elsker hans personlighed så måske skulle vi bare være venner først? Altså skal jeg prøve at blive rigtigt gode venner med ham? Jeg ved bare heller ikke om jeg kan tåle at jeg slet ikke har nogle at være små forelsket i især når jeg lige er ude at mit situationship. Nu har jeg bare ikke nogen. Det savner jeg. Jeg er desuden også blevet gode venner med en af hans rigtig gode venner. Kan jeg bruge det til noget? 

Mange tusind gange tak for at I gør det her. Kæmpe respekt til jer. 

Fra den håbløse romantikker

pige
Forelskelse

Forelskelse

Se flere

Besvarelser

2024-10-17T07:15:31 1
Cecilia

Hej, håbløse romantikker.

Min første tanker er egentligt om han er i forhold eller ej, da man jo godt kan kysse med folk man ikke er kærester med, og det jo er en måned siden. Derfor er det måske en ide at spørge rundt, eller spørge ham før du gør noget andet?

Hvis han dog er i et forhold synes jeg ikke, at du skal gå efter mere med ham, da det er synd for dig selv, hvis du skal gå og vente på ham, men det er også uretfærdigt overfor hans kæreste.

Om du vil forblive venner med ham kommer jo an på, hvorfor du vil være venner med ham. Er det fordi han er en sød og flink fyr du kan lide at snakke med? eller er det fordi du håber venskabet bliver til mere? Er det det sidste, er det formentligt bedst helt at droppe venskabet, da du muligvis altid vil vente lidt på ham, og jeg synes i hvert fald ikke at du skal bruge venskabet på at komme tættere på ham, hvis han har en kæreste. Det vil jeg mene, er rimelig dårlig stil.

Jeg ved ikke helt hvad du mener med at bruge dit venskab med hans ven, men hvis du tænker at bruge vennen til at komme tættere på fyren, synes jeg igen at det er bedre at lade vær. Det er synd at bruge vennen, som et redskab, og du vil nok heller ikke blive glad, hvis nogen gjorde det mod dig. Igen synes jeg heller ikke, at du skal gå efter ham, hvis det viser sig han har en kæreste.

Jeg kan godt forstå, at du savner at have nogen at være tæt med, men måske det er bedre bare at være sig selv i et stykke tid, end at hoppe ud i noget nyt for tidligt, og så endda noget så indviklet. I stedet kan du jo bruge tid med dine veninder og familie, og lave ting du gider at lave. Jeg tror mange undervurderer den tid man har med sine venner til fordel for ens kæreste, og det er mega ærgerligt, for nogen af de bedste tider man kan have er med sine venner. Og der skal nok komme en ny sød fyr, som ikke er i et forhold, på et tidspunkt.

Jeg håber dig al det bedste :)

Vh Cecilia.

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om forelskelse

Venskab eller romantik?

Jeg er lidt forvirret over en dreng, som jeg lærte at kende sammen med min veninde for et stykke ti...

Jeg er vild med min venindes crush ????

Hej kære kære brevkasseSer i, Mig og mine 3 veninder (E, G, A) taler tit om vores crushes. Og enga...

Forelsket i en dreng

Hej jeg er lidt forelsket på en dreng men det er 2 år i mellem os og jeg har ikke hans nummer så ...

En dreng jeg ikke kan lide, følger efter mig – og mit crush driller mig

Kære UngZoneJeg er en pige på 11 år, der har brug for et godt råd. Min bedste veninde var førhe...

Hvad skal jeg gøre

Hej pige på 11 jeg er forelsket i min fars vens barn vi er nogen sammen jeg syndes det er svært at...

Forelsket

Hej jeg er en ung mand på 22 år gammel.  Jeg  kan lide 2 piger. En af dem bor på fyn og...

Hvem er han vild med #nok ikke mig

Kære UngZone ????der er den her dreng i min klasse (som jeg er lidt vild med) men jeg ved ikke om h...

Skal jeg sige det?

Okay jeg er en pige på 11 år og er vild med en fra min klasse og har været det i cirka 1 år men ...

venindes storebror

Hey alle sammen Jeg har et MEGA STORT PROBLEM!!! Jeg tror måske at jeg er vild med min veninde...

"..tusind tak for hjælpen så mange gange før!"

- Anonym