Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4777 spørgsmål og givet 7332 svar de sidste 16 år
2025-01-01T18:32:56: 2

Brevkassespørgsmål

Min veninde er blevet kæreste med mit crush og nu siger hun at hun elsker ham

Indsendt af pige12 år


Hej jeg er en pige på tolv år og jeg har haft et crush på en dreng fra min klasse i cirka 4 år jeg har aldrig turde at spørge om han ville være kærester fordi jeg er bange for svaret får et år siden startede der en ny pige i klassen som så for lidt tid siden er blevet kærester med ham nu siger hun også at hun elsker ham og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre

Kh pigen på 12 år

pige
Forelskelse

Forelskelse

Se flere

Besvarelser

2025-01-02T07:08:09 2
Ditte

Kære brevskriver godt du skriver ind, det lyder virkeligt ikke rart at din veninde er blevet kærester med dit crush og at hun elsker ham. Jeg forstår godt at du er ked af det over det. 

Eftersom du har holdt din forelskelse hemmelig så er jeg sikker på at de ikke har vidst det. I fremtiden kan det være en god idé at huske at virke interesserede over for den person som man er forelsket i og måske er det godt ikke at holde sig tilbage, grundet frygt for svaret, hvis man virkeligt godt vil være kærester med drengen. Men eftersom din veninde nu er kærester med drengen så tror jeg du er bedre tjent med at glemme ham, da det er synd at miste en god veninde over en dreng og det ville også være trist hvis de slog op og du så blev kærester med ham for så ville i miste venskabet. Jeg synes du skal prioritere din veninde og styrke jeres venskab og så glemme din forelskelse i drengen, der vil komme en bedre dreng for dig i takt med at du bliver ældre. 

Det ændrer ikke på at det er en vildt svær situation for dig og særligt når du har været forelsket i ham i 4 år, men det skal nok blive bedre og du skal nok komme over din forelskelse i ham og når du bliver ældre vil du finde en fyr som passer perfekt til dig og som du har helt for dig selv.

I forhold til din alder så tror jeg også at du får en bedre oplevelse med at date det modsatte køn, hvis du venter til du er ældre fx. 15-18 år. I den alder ved man mere hvad man kan lide i en dreng og man kan hurtigere vælge den forkerte fyr fra. 

Mit råd til dig er at du skal glemme drengen og generelt drenge og prioritere at bruge tid med dine veninder, du har hele livet til at prioritere en dreng og det gør ikke noget at du venter lidt med at date.

Hvis du er tæt med din mor kan du prøve at snakke med hende om det, jeg er sikker på at hun har nogle gode råd.

Jeg håber at du kan bruge mine råd 

Ditte:)

2025-01-03T09:42:23 1
Sophie

 Hej med dig.

Det er virkelig en svær situation, og ikke mindst meget ærgerlig. 4 år er rigtig lang tid at brænde inde med disse følelser, og det kan der derfor også skabe situationer som disse, hvis man går med det for længe selv... 

Du/i er meget unge endnu, og derfor kan det også til tider at være rigtig svært at finde hoved og hale i hvad de fornemmelser og følelser i kroppen betyder.. Mit bedste råd til dig, er at give det noget tid. Der er ikke så meget at gøre, når nu han har fået en kæreste, men måske du kan afvente om det holder ved, og hvis ikke det gør det, kan du jo henvende dig til ham og fortælle sandheden, eller få hjælp af en god ven/veninde til at få det sagt til ham. 

Kærlighed er meget svært, og især når man er så ung som du, så nyd at være ung, og nyd denne periode i dit liv. Den er helt særlig, og hvis ham drengen er den rigtige, så skal han nok opdage dit skønne potientale en dag <3

knus, Sophie

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om forelskelse

"Tak for jeres hjælp så utroligt mange gange før!"

- Anonym