Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 15 år
Hej Ungzone
Jeg har skrevet ind om det her før, og fik et godt svar. Jeg kunne bare godt bruge et nyere svar.
Jeg går meget op i en sportsgren, og udøver sen selv. det har jeg gjort meget af mit liv. Jeg ser også rigtig meget sporten i fjernsynet. Der er den her kendte mand, som udøver sporten, og ham ser jeg meget. Jeg synes han er det sødeste i hele verden, jeg har fulgt ham intenst i 2 års tid. Men har fulgt ham længere. Han har en kæreste, og det har jeg helt vildt svært ved at acceptere. Jeg har været sådan 100% forelsket 1 gang, og det føles som dengang. Så det vil sige jeg er forelsket i ham, sådan helt seriøst. Det er ikke bare tanken om ham, men HAM. Jeg får det fysisk dårligt når jeg ser ham og hans kæreste. Jeg har altid været sikker på det nok skal blive os en dag, selvom det lyder sygt. Jeg elsker ham virkelig, og det er ikke bare min tenneges hjerne. Jeg ved det lyder sindssygt, og det måske kan være svært at tage seriøst. Men jeg vil bare gerne spørge om hvordan jeg kan komme ud af den her fase. Hver gang der er perioder hvor hans sport er meget i fjernsynet bliver jeg ekstra vild med ham. Sidste sommer græd jeg rigtig meget over ham, fordi vi ikke kunne være sammen. Jeg ved det samme problem kommer til at opstå snart igen, når han vises på skærmen. Så jeg ville bare være lidt ekstra på forhånd da jeg allerede kan mærke det fylder rigtig rigtig meget.
Håber i forstår og kan tage det seriøst, selvom det er vildt.
På forhånd tusind tak
Mvh den besate pige
Anonym
Indsendt af
pige på
15 år
Kære brevskriver godt at du skriver ind og det er helt perfekt at du skriver ind igen, det må du altid godt gøre. Jeg forstår godt at du bliver ked af at han har en kæreste og at det påvirker dig når du ser ham på dit fjernsyn. Det er helt normalt at føle sig ked af det, hvis ens følelser ikke bliver gengældt . Det er også helt normalt at opleve at få crushes også til folk man ikke kender, særligt hvis de laver en sport som man selv går meget op i. Et crush skal helst føles dejligt og have positive effekter på dig, men hvis du får det dårligt når du ser ham, så kan det godt være fordi din underbevidsthed ved at det ikke er sundt for dig at have det crush og at det ikke er meningen at det skal blive jer to.
Du kan eventuelt reflektere over, hvad der er med denne kendte person som du godt kan lide.
Det er vigtigt at huske på at selvom du føler du kender ham, så får du kun set alle hans positive sider og dermed et idealiseret billede af hvem han er og derfor ikke et faktuelt billede af hvem han er (på dit tv kan han se mild og rar og sjov ud, men i hans ægte liv kan det være at han har nogle negative sider, som du ikke ville kunne lide.)
Jeg forstår godt at du føler at du ikke er forelsket i tanken om ham, men ham, men jeg tror alligevel at det er tanken om ham, eftersom at du ikke kender alle hans dårlige sider. Alle mennesker besidder både positive og negative sider, også ham, og hvis man elsker en person, så elsker eller kan man acceptere de mindre gode sider ved ens partner. Men det er svært at vurdere om du kan elske eller acceptere hans dårlige sider, hvis du ikke kender ham og hans negative træk.
Det er helt normalt hvad du føler, og jeg forstår virkeligt godt at det er svært, jeg tror at de fleste teenagere kan gå faser igennem hvor de får et crush på en kendt eller en interesse og det kan være det er det du oplever lige nu. Jeg er sikker på at dit crush i denne kendte person går væk ligeså snart du får lov til at date en fyr i virkeligheden, fordi så er han det eneste du kommer til at gå op i og tænke på.
Det kan være at du skal overveje om du føler dig klar til at date (det er helt okay, hvis du vil vente nogle år).
Jeg synes ikke du skal gå med disse følelser alene i forhold til at du føler dig dårlig når du ser ham med hans kæreste, det kan være at det ville være rart for dig at snakke med en psykolog som kan hjælpe dig med at bearbejde disse svære følelser og eventuelt ville det kunne hjælpe dig med at komme ud af forelskelsen.
Jeg synes slet ikke at det lyder sindsygt og jeg forstår virkeligt godt at du synes at det er svært at opleve. Man kan på en måde sige, at hvis du holder af ham og elsker ham at så kan du måske være glad på hans vegne eftersom han allerede har en kæreste, så er den kæreste nok den person han gerne vil ende med og det er jo dejligt for dem. Din tid skal nok komme og du skal nok finde dig en kæreste i fremtiden, hvor du kender alle hans sider, både dårlige og positive og hvor han kun vælger dig.
Jeg synes det er rigtig godt at du spørger og jeg håber ikke at du føler at jeg invalidere din forelskelse da din forelskelse er helt reel og jeg forstår virkeligt godt at det er svært det du oplever. Jeg tror at tid vil få din forelskelse til at fordufte, jeg tror også at det vil hjælpe når du en dag finder en fyr som du bliver forelsket i som du kan date og blive kærester med.
Indtil da kan du skrive dine følelser ned i en dagbog, det kan hjælpe at bearbejde følelser som er skrevet ned. Du kan også overveje at snakke med en psykolog for at bearbejde de svære følelser, når du ser ham på tv og eventuelt kan psykologen hjælpe dig ud af denne fase.
Jeg tror at du glemmer alt om denne kendte sportsudøver, når du finder en fyr i virkeligheden som du kan lide og som vælger dig.
Jeg håber at du kan bruge mine råd
Ditte:)
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4777 spørgsmål og givet 7332 svar de sidste 16 år
100% anonymt · 100% gratis
"Ps: Jeg elsker jeres hjemmeside, jeg er herinde stort set dagligt."
- Anonym