Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 12 år
Hej brevkasse,
Jeg har et problem, som jeg gerne vil dele med dig. Jeg har længe haft følelser for en dreng, som jeg møder fra tid til anden. Han bor i København, og jeg bor i Jylland, så vi er langt væk fra hinanden, hvilket også gør det hele mere kompliceret. Vi snakker en del sammen, og vi har haft nogle hyggelige stunder sammen, men jeg kan ikke lade være med at tænke på ham hele tiden. Jeg ved, at han ikke ser det på samme måde som mig, for han har flere gange sagt, at han ikke er interesseret i at have en kæreste lige nu.
Det er så svært at acceptere, for jeg føler, at vi har et godt forhold, og jeg kan mærke, at jeg virkelig godt kan lide ham. Jeg ved, at han ikke synes, at det at have en kæreste er noget, han vil fokusere på lige nu, og jeg prøver at forstå det, men det er stadig hårdt at slippe de følelser, jeg har for ham. Jeg har prøvet at ignorere dem og tænke på noget andet, men det er som om, mine følelser for ham bare bliver stærkere. Jeg kan virkelig ikke få ham ud af hovedet.
Jeg ved, at afstanden mellem os gør det svært, og jeg er bange for, at det måske er en af de ting, der holder os fra at komme tættere på hinanden. Jeg vil heller ikke presse ham til noget, han ikke ønsker, men samtidig er jeg så forvirret over, hvordan jeg kan få ham til at se mig på en anden måde. Jeg vil gerne finde ud af, hvordan jeg kan få ham til at kunne lide mig mere, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal gribe det an.
Hvordan får man egentlig nogen til at kunne lide en mere, især når de ikke rigtig er interesseret i et forhold? Jeg vil ikke gøre noget for hurtigt eller påtrængende, men jeg vil også gerne vise ham, at vi kunne have noget specielt sammen. Jeg vil gerne lære ham bedre at kende og tage det langsomt, men samtidig kæmper jeg med at holde mine følelser i skak, når jeg føler, at vi kunne have noget mere.
Jeg håber, du kan give mig nogle råd til, hvordan jeg kan håndtere mine følelser for ham, og om der er noget, jeg kan gøre for at få ham til at åbne op for tanken om et forhold.
Anonym
Indsendt af
pige på
12 år
Kære dig, tak fordi du skriver ind <3
Jeg forstår, at det kan være utroligt frustrerende at være forelsket i en, der ikke har de samme følelser for dig. Jeg kan berolige dig med at sige, at du bestemt ikke den første, som har oplevet dette. Nogle gange så kan man bare føle forskellige ting for hinanden, og det er helt okay. Selvom jeg virkelig godt forstår, at det kan være hårdt at være i. For man ønsker jo så meget, at den anden skal føle det samme, som man selv gør.
Mit bedste råd til dig er at fokusere på dig selv, og måske trække dig lidt tilbage fra relationen til ham, hvis du føler, at dine følelser for ham fylder for meget i dine tanker. Jeg ved, at det kan være hårdt og svært, når alt du ønsker, er at komme tættere på ham, men jeg tror, at det vil være det bedste for dig at gøre lige nu. For det er nemlig sådan, at man desværre ikke kan gøre så meget, hvis han har sagt, at han ikke er klar til at være i et forhold. Så er det bedste, du kan gøre at acceptere det, og vide at det er der også en grund til.
Du fortjener nemlig en kærlighed, som går begge veje, og du fortjener at være i et forhold med en, som vil det lige så meget som dig.
Hvis du ikke allerede har gjort det, vil jeg også råde dig til at måske sætte ord på dine følelser overfor ham. Det kan måske give dig en endelig afklaring, om hvorvidt han har det på samme måde som dig eller ej, og så kan du vurdere derudfra, om du skal give slip på tanken om ham og dig, eller om i stille og roligt kan komme tættere på hinanden.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar <3 jeg ønsker dig alt det bedste.
Knus fra Line.
Kære brevskriver godt at du skriver ind
Jeg er ked af at du er interesseret og godt kan lide en fyr som ikke vil have en kæreste, det kan være så hårdt og jeg forstår virkeligt godt at det gør dig ked af det og at det er svært at acceptere. Det er helt okay at du har følelser for ham og jeg tror også at det er bedst at forsøge at slippe de følelser, selvom at det er rigtig svært. Det kan være at det er bedst ikke at se ham, hvis i ikke ønsker det samme og afstanden kan gøre at det kan være lettere at slippe de følelser du har for ham, selvom det er svært.
Det kan være virkeligt svært at slippe sine følelser hvis i stadig ses, hvis du kan tror jeg det kunne være godt ikke at have kontakt til ham mere, og hvis han savner dig, så kan han altid overveje muligheden for at date dig, men det initiativ skal komme fra ham selv og hvis det ikke gør, så er det måske bedst ikke at have kontakt til ham, så du ikke oplever ulykkelig kærlighed.
Det er vigtigt at vide at du ikke skal prøve at få ham til at se dig på en anden måde, du fortjener nemlig én som er interesseret i dig fordi du er dig og du skal ikke ændre dig for at én fyr bliver vild med dig. I fremtiden vil du møde en fyr som elsker dig præcis som du er og kun én person som gør det, fortjener at du er vild med ham.
Selvom at du gerne vil finde ud af, hvordan du kan få ham til at kunne lide dig mere, så tror jeg det er bedst at droppe ham og fokusere på dig selv og i fremtiden så skal du nok finde en person som fortjener dig og som gør dig glad.
Der er mange måder man kan bearbejde sine følelser. Du kan skrive dine følelser ned, da nedskrevede følelser er lettere at bearbejde, du kan forkæle dig selv og tage dig selv på dates, du kan fokusere mere på dine veninder og få gode oplevelser med dem og du kan skrive et brev til ham som aldrig skal sendes. og eventuelt bryd kontakten med denne fyr som ikke vil det samme som dig, det er meget lettere ikke at have følelser for ham, hvis i ikke har kontakt, selvom det er svært når du er forelsket i ham.
Det vigtigeste råd jeg kan give dig det er at du aldrig skal lave om på dig selv, og en fyr fortjener dig kun, hvis han kan lide dig præcis som du er.
I fremtiden skal du nok finde en rigtig sød fyr, som ønsker det samme som dig.
Jeg håber at du kan bruge mine råd
Ditte:)
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4848 spørgsmål og givet 7399 svar de sidste 17 år
100% anonymt · 100% gratis
"tak for jeres store hjælp de andre gange jeg har indsendt et dilema til jer"
- Anonym