Hvad skal jeg gøre??!!

Kære E 

Det første jeg tænker, når jeg læser dit brev, er: hvor fint og trygt det lyder mellem jer. Der er noget blødt over den måde, du beskriver hende på, og den måde, hun er omkring dig.

Lad os lige kigge på det helt roligt:

• Hun sprang ud til dig, fordi hun følte sig tryg.

• Hun kigger efter dig i et rum.

• Hun giver dig kælenavne.

• Hun siger, hun vil kramme dig, selvom hun normalt ikke krammer nogen.

• Hun drømte om at være din ven.

Det er ikke små ting. Det er tegn på, at du betyder noget særligt for hende.

Men. (Og det er vigtigt)
Det betyder ikke automatisk, at hun 100% er forelsket. Nogle gange kan stærk tryghed og forelskelse ligne hinanden rigtig meget, især når man er 13 og stadig lærer sine følelser at kende.

Det giver så god mening, at du er træt af “mixed signals”. Det er hårdt at gå og analysere hvert blik og hvert smil.

Du står egentlig mellem to frygte:

1. At sige noget og risikere at gøre det akavet.

2. Ikke at sige noget og blive ved med at gå og gætte.

Hvis du vil passe bedst på jeres relation, behøver du ikke lave en stor kærlighedserklæring. Du kan gøre det blødt og ærligt. For eksempel:

“Jeg siger det her, fordi jeg virkelig holder af vores venskab. Men jeg tror måske, jeg kan lide dig som mere end en ven. Du behøver ikke føle det samme, jeg ville bare være ærlig overfor dig.”

Det giver hende plads. Og det viser, at du respekterer jeres venskab.

Det smukke her er:
Hvis jeres forbindelse er så tryg, som den lyder, så kan den godt overleve ærlighed. Og hvis hun faktisk føler det samme? Så slipper du for at gætte mere.

En lille ting at mærke efter:
Når du tænker på at fortælle hende det, er det mest frygt? Eller er der også en lettelse i tanken om at være ærlig?

Uanset hvad: Du er modig. At turde kunne lide en pige og mærke det så tydeligt er ikke en lille ting. Det er faktisk ret stærkt <3

Du må gerne tage det i dit tempo. Men du fortjener klarhed, og du fortjener at blive valgt, ikke kun gættet på. 

Knus Michala, UngZone <3