Brevkassespørgsmål
Unaturligt små bryster?
Indsendt af "Anonym" på 15 år
Hej brevkasse.
Jeg er en pige på 15 1/2 år, som går i 9. Klasse.
Jeg synes selv, at jeg har meget små bryster. Jeg bruger en a-skål, men kan ikke engang udfylde den, så den sidder og "gaber". Mine bryster er næsten ikke vokset siden, at der for et par år siden kom lidt. Alle andre piger i min klase har større bryster end mig, og det går mig på. Jeg ved godt, at det kan være fordi mine bryster er senere udviklet, men er der ikke noget jeg kan gøre ved det? Måske har i et trick eller en bestemt bh, som får det til at se ud af lidt mere? Nogle gange er jeg nemlig til fest med mine veninder, og de har allesammen en smule kavalergang, men jeg er ikke engang i nærheden af at have noget.
Jeg har også en for spinkel overkrop, så derfor er der heller ikke noget fedt, måske kan det have en betydning?
Og kan mine bryster stadig nå at vokse til en udfyldt a- eller b-skål?
Svar fra Isabel
Hej
Der er desværre ikke noget man kan gøre ved, at man har små bryster. Alle piger har forskellige bryster, og nogles bryster er bare små - det er mine også. Selvom jeg også ville ønske, at jeg kunne gøre dem større, er det desværre ikke muligt. Man bliver bare nødt til at acceptere, at man ser ud, hvis man gør. Små bryster er også flotte - og så er de mere praktiske, når man dyrker sport osv. :-)
Det ses ofte, at spinkle piger har små bryster, så dine bryster passer sikkert til den krop, du har. Sådan er det oftest.
Din krop vokser til du er cirka 21 år, så dine bryster kan nå at vokse sig større. Hvis du skal få dem til at syne større, er en bh med lidt push up effekt en god idé. Du kan også købe nogle selvsiddende bh'er, som kan presse brysterne lidt sammen, så man får lidt kavalergang.
Mvh Isabel
Svar fra TuChi
Kære Louise
Som du selv skriver, så kan det være at dine bryster udvikler senere end dine veninders, og det er helt naturligt. Indtil de er blevet større, kan du bruge push-up bh'er der måske kan få det til at se ud af lidt mere. Vi er allesammen forskellige af kropsbygning, så tag det ikke for hårdt. Du er kun 15, så se tiden an.
Kram TC
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år