Brevkassespørgsmål
Bryster
Indsendt af "Anonym" på 14 år
Hejsa TheLove..
Jeg render rundt med det problem om min krop, at jeg ikke er sikker på, om der kunne være noget galt med mine brystvorter... De har den form de skal have og sådan, men det er som om selve vorten sprækker, altså der er revner i og så sidder der nogle gullige klumper af en art inden i. Jeg har haft det i lang tid, det klør ikke eller noget, men jeg synes bare ikke at det er specielt kønt st se på. Det skærer meget ned på mit selvværd.. Kan i måske svare på hvad det kunne være, om det er noget der går væk eller... Jah..
Hilsen mig.
Svar fra Josefine
Hej du :-)
Jeg vil ikke gætte på hvad det kan være, for uanset hvad synes jeg du skal gå til lægen. Ikke fordi det behøver være noget du skal bekymre dig for, men fordi det er godt altid at få tjekket og så vil din læge kunne hjælpe dig med en løsning til det, så du ikke skal gå og have det dårligt med det.
Knus
Svar fra Mette
Hej.
Jeg ved desværre ikke hvad det er. Men jeg kan fortælle dig at der findes ikke to ens sæt bryster, alle er forskellige. Jeg tror ofte vi går lidt mere op i hvordan de ser ud og hvilken vej de vender, forhold til drengene egentlig gør. Dine bryster fortæller intet om hvilket menneske du er, det gør din personlighed. Dit selvværd, burde handle om din personlighed og intet andet. Du er en smuk pige, lige som du er!
Jeg synes du skal prøve at tage en tur forbi din læge og lige få tjekket det for en sikkerhedsskyld. Så kan du få et helt korrekt svar på, om der er noget eller der ikke er. Mht. til sprækker, ved jeg at man kan få noget receptfri creme på apoteket som hedder Lanolin. Så du kunne du evt. også prøve at snakke med en på apoteket.
Knus Mette.
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år