Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Hader min krop

Indsendt af "Anonym" på 12 år

Hej.
Jeg hader min krop. Jeg kan ikke se andet en kæmpe lår, og en fed mave.
Jeg vejer meget mere end de fleste andre i min klasse. Jeg har altid fået at vide at jeg var tynd. At jeg var smuk. Hvorfor kan jeg ikke selv se det? Her på det sidste har min familie kommenteret mere på min vægt end de plejer. Min moster har sagt at jeg har fået meget mere "sul" på kroppen. Og at jeg ligner en rigtig teenager. Min papfar har flere gange spurgt for sjovt om jeg var ved at få lidt hvalpefedt.
Jeg har bare grint lidt af det. Men jeg syntes jo ikke at det er sjovt? Jeg har dårlig selvtillid.
Når man siger til nogle piger at de er smukke og tynde. Griner de og siger at de lyver. Kun fordi at de ved at man vil sige at de er perfekte. Så er der mig. Når jeg siger at de lyver. Mener jeg det. Hvorfor skulle de ikke lyve? Jeg mener se på mig. Det er jo forfærdeligt. Jeg hader mig selv. Jeg hader min krop. Jeg kan ikke klare det her mere...
- den 12 årige.

Besvarelser

Svar fra Lotte

Hej Alice,

Jeg tror, der er rigtig mange, der tænker sådan om deres egen krop. Hvilket er rigtig ærgerligt. Jeg har selv gjort det i mange år og er først nu begyndt at acceptere min krop som den er og være glad for den.

Jeg er sikker på, at du er rigtig smuk, hvis det er noget mange mennesker fortæller dig. Det kan være svært at tage imod sådanne komplimenter, hvis man i forvejen tænker dårligt som sin krop. Når man kommer i puberteten, så tager de fleste ofte lidt mere på og man får lidt større lår osv., det er en naturlig proces, og det er de færreste, der kommer uden om den.

Selvfølgelig er det ikke sjovt, hvis man er utilfreds med sin krop. Så begynder man at få tanker om, at alle pludselig ser dig, som du selv gør. Jeg tror helt ærligt ikke, at der er en eneste, der tænker det samme om din krop, som du selv gør.

Jeg blev gennem årene træt af at synes jeg selv var grim og fed. Jeg er sikker på, at du heller ikke er det, men at det blot er tankerne, der styrer dig. Så hver gang jeg ser mig selv nøgen eller står foran spejlet, så tænker jeg, at der er mange piger, der ville ønske, at de havde min krop. Om ikke andet, så nogle bestemte dele af den. Selvfølgelig findes der mere veltrænede, tyndere og lækrere kroppe end min, men der findes helt sikkert også en masse, der er langt større, hvis eneste ønske er, at de havde en krop som min.

Derudover vil jeg sige, at min krop er blevet pænere med årene. Det er sikkert både naturens gang, men meget af det tror jeg også har noget at gøre med min holdning til kroppen. Da jeg blot begyndte at tænke pænt om den, så var den meget pænere og jeg havde det meget bedre med mig selv.

Jeg håber, at dette var en lille hjælp :-)

Kærlige hilsner fra
Lotte

Svar fra Mads

Hej Alice.

Nu ved jeg jo hverken hvordan du ser ud, eller hvad du vejer. Men én ting er sikkert, og det er, at udsagnet at man har fået mere sul på kroppen overhovedet ikke behøver at være negativt! Der er mange drenge der meget bedre kan lide piger der har lidt former fremfor piger uden! 

Hvis det virkelig er noget der går dig på, må du begynde at fokusere på hvad du spiser og om du får dyrket motion. Det er ens eget ansvar hvordan ens krop ser ud, så hvis man ønsker det ændret, må man selv gøre noget ved det. 

Nu kender jeg heller ikke til dine spisevaner, men hvis man fokuserer på, at få den rette kost og dyrke noget motion (eventuelt i form af noget sport) måske 2 gange om ugen, så bør du hurtigt kunne se resultater. 

Det skal dog også siges, at du jo kun er 12 år, så det er ikke noget du bør bekymre dig for meget om. Ellers vil jeg råde dig til, at tage en snak med dine forældre om det.

De bedste tanker,

Mads
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om krop og sundhed

Angst for at nogen skal opdage jeg onanere

Jeg er kommet igang med onani og det går virklig godt. Men jeg er altid megabange for nogen skal fi...

Ked af mine private dele

Her hvor vi er kommen i pupertet er jeg begyndt at have en del filmaftener med overnatning og andre ...

Hvordan lærer jeg at være nøgen?

Vi har allerede fået en del af vores skema at vide til efter ferien. Vi skal have idræt midt på d...

Veninde

Kære brevkasse jeg håber der er nogen der vil svare på mit dilemma. Jeg er egentlig ikke overvæg...

Jeg føler mig fed

Jeg er 11 og jeg føler mig fed. Sidst jeg tjekkede vejede jeg 35 jeg tør ikke at veje mig ige...