Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Ultralyd scanning

Indsendt af "Anonym" på 20 år

God aften
Jeg har et spørgsmål, som jeg ikke rigtig kan få besvaret nogen steder. Jeg har døjet med hævet hals og været til lægen som henviste mig til en ultralydsscanning, men så ringede jeg til de scanningsklinikker, som er tæt på, og fik af vide at selvom at jeg er blevet henvist, så skal jeg selv betale for scanningen, og det forstår jeg ikke rigtig. Jeg er blevet henvist til røntgen før og der var det gratis.

Det skal lig siges at jeg bor ikke i Region Hovedstaden, men Sydsjælland og har læge i kbh af praktiske årsager, og de klinikker jeg ringede til mente at fordi jeg ikke bor i kbh, så kan jeg ikke få en gratis undersøgelse selvom jeg har en henvisning fra min læge. Jeg ringede til min lægesekretær, som ikke rigtig kunne svare på det hellere.

Nogen som kan forklare mig reglerne? Er så fortvivlet om hvad jeg skal gøre.

Besvarelser

Svar fra Gustav

Hey du! :)

Det kan jeg godt forstå, at du undrer dig over.

Umiddelbart kunne jeg godt forestille mig, at det kunne have noget at gøre med, at du er bosiddende i en anden region end den, hvor din læge er i. Jeg ville nok prøve at få kontakt med lægen og høre, om vedkommende ved, hvad du kan gøre.

Alternativt, så synes jeg, at du skal prøve at kontakte patientvejledningen. Jeg vil tro, at de er mest kvalificeret til at besvare dit spørgsmål og hjælpe dig med at komme videre i forløbet. Patientvejledningen i region hovedstaden kan findes her: https://www.regionh.dk/patientvejleder.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig på vej. Al held og lykke og god bedring!

VH.

Gustav

Svar fra Sofie

Hej med dig,

Jeg kan sagtens forstå, at det kan være lidt forvirrende at finde hoved og hale i det hele, især når det ikke står helt klart, hvordan det er.

Jeg har selv før været ved lægen og fået en henvisning med derfra, faktisk flere - både til fysioterapi og en enkelt gang til ortopædkirurgisk afdeling på Aalborg Sygehus. Mine erfaringer er, at selvom der foreligger en henvisning fra lægen, er det ikke nødvendigvis gratis at få behandling. Skal man til fysioterapi på en privat klinik, er der egenbetaling, mens Aalborg Sygehus er et offentligt sygehus, og dermed er der ingen egenbetaling.

Muligvis skal du betale for en ultralydsscanning, fordi det er en privat klinik. Jeg ved ikke, om det har en betydning, at du har læge i et andet område, end der hvor du bor. Om ikke andet kan du jo undersøge, om der er mulighed for at få en ultralydsscanning i det område, du bor i, og bruge den henvisning, du har fået hos din læge. Er det en mulighed at få foretaget scanningen på sygehuset nær dig, så du kan få behandlingen betalt gennem det offentlige?

Jeg ønsker dig alt det bedste og håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt til at finde ud af det!

Kærlig hilsen, 

Sofie

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5087 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om krop og sundhed

Angst for at nogen skal opdage jeg onanere

Jeg er kommet igang med onani og det går virklig godt. Men jeg er altid megabange for nogen skal fi...

Ked af mine private dele

Her hvor vi er kommen i pupertet er jeg begyndt at have en del filmaftener med overnatning og andre ...

Hvordan lærer jeg at være nøgen?

Vi har allerede fået en del af vores skema at vide til efter ferien. Vi skal have idræt midt på d...

Veninde

Kære brevkasse jeg håber der er nogen der vil svare på mit dilemma. Jeg er egentlig ikke overvæg...

Jeg føler mig fed

Jeg er 11 og jeg føler mig fed. Sidst jeg tjekkede vejede jeg 35 jeg tør ikke at veje mig ige...