Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 3739 spørgsmål og givet 6350 svar de sidste 13 år
2015-06-03T09:33:51: 2015-06-09T17:43:44: 2

Brevkassespørgsmål

De kalder mig 'mand'

Indsendt af pige12 år


Kære brevkasse,
Jeg bliver mobbet i min klasse. Det er drengene, der mobber. De kalder mig 'mand' og siger, at jeg har skæg eller spørger mig, om jeg er en pige eller dreng. Jeg er araber.
Mobningen gør mig ked af det, men jeg prøver at være hård og svare igen. De driller mig hver dag, og jeg gider ikke at gå i skole mere. Jeg vil flytte skole. Jeg har kun en veninde i klassen, jeg kan snakke med.
Der er to af drengene, som er værst. Men jeg synes, det er underligt, for når jeg er alene med dem, kan den ene godt tale ordentligt med mig og vores familier kender hinanden. Den anden dreng er også sød over for mig, når vi er alene, men han siger ikke så meget. Hvorfor er de lede, når de er sammen med de andre drenge, og søde, når vi er alene?

Hvad skal jeg gøre?
pige
Mobning

Mobning

Se flere

Besvarelser

2015-06-08T22:31:29 1
Josefine
Hej Sara :-)

Øv, jeg er ked af at høre du bliver mobbet, men jeg er glad for du skriver for så kan jeg fortælle dig at når folk mobber så er det fordi de er usikre og har dårligt selvværd - og af samme grund gør de det når der er andre. De vil gøre det mens andre hører på det, for ellers er der ikke noget ved det. Og det er sikkert også derfor de er søde når du er alene med dem. Når du svarer igen tror de måske at det er okay og at det er en del af jeres måde at være sammen på - så lad dem vide at det ikke er okay - sig de skal stoppe eller ignorer dem.

Eftersom at mobningen sker i skolen, så vil jeg mene at skolen bærer en stor del af ansvaret og derfor skal du gå til lærerne med det. Udover at fortælle dine lærere det så bør dine forældre også vide det så de sørger for at lærerne gør noget ved problemet. 

Knus, Josefine
2015-06-09T00:44:53 1
Tenna
Hej Sara. Grunden til at de driller når de er sammen med andre er ganske enkelt fordi de er drenge. Drenge vil gerne vise sig overfor hinanden, det ville de også for 10 år sidn da jeg gik i folkeskole, og de gør det stadig. Når du nu snakker godt med dem når i er alene, synes jeg du skal nævne det for dem og sige "hey, jeg synes ikke det er sjovt at i driller mig og jeg bliver faktisk ked af det, er i ikke søde at lade være?".. Ved at sætte ord på dine følelser på den måde, er der større chance for at de forstår dig og stopper, og hvis ikke det hjælper, må du prøve at sige det til jeres lærer, så han eller hun kan snakke med dem. 
Jeg håber du kan bruge mit råd Sara, knus fra Tenna

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Jeg skriver til jer, fordi jeg endnu engang sidder i et problem/dilemma. Jeg har før skrevet til jer og fået fantastiske og, ikke mindst, brugbare råd. "

- Anonym