Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 12 år
Anonym
Indsendt af
pige på
12 år
Hey du! :)
Hvor er det stærkt af dig, at du på den her måde søger råd til at hjælpe din veninde, som lyder til virkelig at stå i en svær situation.
Jeg tænker, at først og fremmest har din veninde brug for, at du står klar med kram og et lyttende øre, når hun har brug for det. Du kan ikke tage hendes kampe, men når hun har brug for at komme af med nogle frustrationer, få noget opbakning og forståelse, så kan du være der for hende.
Du skriver, at hun føler dig decideret mobbet, og i det tilfælde, så tænker jeg, at det er vigtigt, at der er nogle voksne, som ved hvordan din veninde går rundt og har det. Helt konkret, så tænker jeg på hendes forældre eller klasselærer, så de kan hjælpe med at forbedre situationen for din veninde, så hun ikke skal gå længere og have det dårligt. Derfor vil jeg råde dig til at snakke med din veninde omkring, at hun burde fortælle en voksen det. Du kan foreslå hende, at du gerne vil være der for hende som opbakning, hvis hun har brug for det. Jeg synes i hvert fald ikke, at I skal gå alene med det.
Jeg håber, at mit svar kunne hjælpe dig :) Al held og lykke til dig og din veninde :)
VH.
Gustav
Kære
dig,
Din veninde er rigtig heldig, at
hun har en som dig, der bekymrer sig om hende. Det ville helt sikkert også
hjælpe hende at høre, du har skrevet ind til os, at du har taget hende alvorligt
og gjort noget for at det skal ændre sig.
Du kunne måske spørge hende, hvad
hun sætter pris på i et venskab og på den måde hjælpe hende med at indse, at de
venner hun har nu ikke er gode for hende. Det er altid godt at snakke om, hvad
kammeratskab er og hvordan man bør behandle hinanden, så alle er enige om at
man taler pænt, ikke holder nogen udenfor osv.
Derudover vil jeg foreslå at du
snakker med hende om at snakke med en voksen, der kan hjælpe jer med at
håndtere mobning, for det er på ingen måde okay. Det kan enten være din lærer,
hendes lærer, hendes forældre eller dine forældre, der så kan gribe ind og
lægge en plan sammen med jer om hvad der skal ske fremover.
Måske kan dig og dine veninder
invitere hende hjem efter skole, hvor I bare har en rigtig hyggedag, så hun kan
mærke at hun ikke er alene? Held og lykke med det,
Mvh Sofie
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
"..tak for en god brevkasse. I er kommet med svar på flere af mine spørgsmål, som har været rigtig brugbare."
- Anonym