Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 3739 spørgsmål og givet 6351 svar de sidste 13 år
2021-02-11T09:21:14: 2

Brevkassespørgsmål

HVORFOR?

Indsendt af pige14 år


kære brevkasse.

Jeg kan ikke lide mine tænder fordi de er skæve og så når jeg er i skole så bliver jeg mobbet meget med det. De kalder mig f.eks kanintænder fordi jeg har store fortænder. Og de kalder mig det kun fordi jeg har en kanin. jeg har også skæve undertænder og dem bliver jeg også drillet med. og jeg har være til bøjletandlæge 3 gange og som man siger 3 gang er lykkens gang og det var det på en måde. men der går først et halvt år før jeg for svar på om de vil gøre noget ved mine tænder. 

pige
Mobning

Mobning

Se flere

Besvarelser

2021-02-15T03:03:09 1
Markus

 Hej.

Mobning er ikke ok. Det er jeg sikker på også er din holdning. Og egentlig ville jeg faktisk også gætte på at det er det, som dem der mobber dig, tænker. Grunden til at det sker så tit tror jeg er at mange har meget let ved at sige til sig selv: "Jo, jo. Men det vi gør er jo ikke mobning".

Selvom det ikke er fair at det er dit ansvar at gøre noget ved det, så tror jeg det er det du er nødt til at gøre. Du er nødt til at sige direkte til de her personer: "Jeg bryder mig virkelig ikke om at blive drillet med det her. Det er faktisk noget der går mig meget på". Så kan de tage det seriøst eller ej. Men der er ikke længere nogen, der kan påstå, at det de gør, ikke er mobning. 

Og hvis de ikke tager det til sig, er det altid andre veje man kan gå. Man kan sige det til sine forældre, eller sin lærer. Det kræver selvfølgelig mod at tage de her skridt. Det ved jeg godt. Det er altid meget lettere at gemme sig selv væk, ignorere det, eller prøve at grine med på det. Men hvis det her virkelig er noget der genererer dig, så ville det bedste være at gøre noget ved det.

Og selvfølgelig håber jeg at det også ender med at gå godt med dine tænder. Min pointe er bare, at tænderne og mobningen i den ideelle verden, bør være to helt adskilte ting. Det er rart ikke er blive mobbet. Det er rart ikke at have skæve tænder. Men det må ikke være sådan at du går og håber på at du hurtigt får fikset tænderne, fordi det er ensbetydende med at du så ikke bliver mobbet. Uanset hvordan dine tænder ser ud, fortjener du ikke at blive mobbet. 

Håber det kunne bruges. Ellers er du altid velkommen til at skrive igen. 

mvh Markus

2021-02-17T11:06:01 2
Julie

 Hejsa!

Det lyder rigtig træls og ubehageligt, at du bliver drillet på grund af dine tænder. Da jeg var yngre blev jeg også drillet lidt med mine tænder, fordi mine nye tænder så store ud i forhold til mit ansigt og hvor stor jeg var på det tidspunkt. Dog tror jeg kun, at det er naturligt, at de nye tænder, der vokser ud når man har tabt sine mælketænder, kan virke lidt store, da man jo vokser og disse tænder skal passe til den større og mere udviklede krop. 

Jeg tror, at du er nødt til at have tålmodighed i forhold til at få en bøjle, som kan hjælpe med at rette dine tænder. Man skal nemlig blandt andet være udviklet nok og have tabt nok tænder, inden de vil beslutte sig for at give dig en bøjle (så vidt jeg ved). Dette er kun for at sikre sig, at du får den bøjle, der kan hjælpe dig mest - hvis du overhovedet skal have en bøjle. Det kan nemlig også være, at dine tænder naturligt kommer til at rette sig og sidde mere lige i takt med, at du vokser. 

Det er aldrig okay at drille andre og man kan virkelig gøre andre mennesker rigtig kede af det og usikre, når man driller. Folk som driller andre er ofte rigtig usikre på sig selv, hvilket de så lader gå ud over andre i håb om, at få det bedre selv. Jeg synes, at du skal snakke med dine forældre om problemet, så de måske kan snakke med en af dine lærere. Du kan også selv tage en snak med en lærer og fortælle om problemet. På den måde kan der bedre blive taget hånd om det, så disse drillerier stopper. 

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig. Ellers skal du bare skrive til os igen!

De bedste hilsner Julie :-)

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"..tak for en god brevkasse. I er kommet med svar på flere af mine spørgsmål, som har været rigtig brugbare."

- Anonym