Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4235 spørgsmål og givet 6827 svar de sidste 14 år
2022-01-07T06:44:19: 2

Brevkassespørgsmål

Tør ikke

Indsendt af pige14 år


Hej

Jeg tør ikke lave opvarmning foran min klasse jeg er bange for at de griner eller gør grin af mig.

Hele min klasse skal lave opvarmning altså så er det en ny fra min klasse hver dag og jeg kan ik finde ud af idræt så jeg ved ik hvad jeg skal gøre! 

Plss hjælp!


pige
Mobning

Mobning

Se flere

Besvarelser

2022-01-08T05:49:19 1
Josefine

Kære dig

Jeg kan godt forstå, at det kan føles grænseoverskridende at skulle vise noget, man ikke føler, at man er helt god til overfor nogen mennesker, som man ikke er helt trygge ved. Jeg tænker, at der er nogen ting, du kan gøre for at det føles lidt bedre og mindre grænseoverskridende – f.eks. at øve de øvelser som du tager med i opvarmningen rigtig meget, og kun vælger de øvelser, som du er mest komfortabel med. Så bliver du rigtig god til det, og så kan du evt. vælge færre forskellige øvelser men derimod flere gentagelser. Jeg er helt sikker på, at der er nogen ting i idræt, som du er bedre til end andre, og så er det bare om at øve dem, så du så god som mulig til det.

Du kan også spørge din idrætslærer om du kan lave opvarmningen med én anden fra klassen? Det kan være at det føles mindre skræmmende at lave det med én anden. Hvis nogen af de her forslag, slet ikke virker og du kan mærke at du bliver meget utilpas med tanken, kan du evt. høre din lærer om du bare må vise det for vedkommende inden timen starter eller efter timen. Prøv at forklare det overfor din lærer, jeg er sikker på at vedkommende vil forstå det.

Og så er det også vigtig at huske på, at hvis nu nogen fra din klasse griner, så er det dem, den er gal med – ikke dig. Man kommer desværre ud for nogen situationer, hvor man skal noget, som man ikke er lige så god til, men det skal nok gå. Hvor langt varer det opvarmningsprogram? 10-20 minutter? Det er jo alligevel relativt kort tid, i forhold til, hvor langt man kan bruge på at være bekymret for det, så prøv ikke at lade det fylde for meget i dit hoved.

Med venlig hilsen

Josefine 

2022-01-09T07:45:28 1
Nicole

Kære du. Jeg kan godt forstå, at du synes, at det kan være grænseoverskridende at skulle fremføre en opvarmning for resten af din klasse. Jeg syntes også selv, at det var svært, dengang jeg selv skulle igennem det. Idræt er et specielt fag, da man godt kan føle sig mere blottet og udsat end sædvanlig, når man skal vise noget, så jeg kan sagtens forstå dig. 

Men jeg er helt sikker på, at der også er andre i din klasse, som har det på samme måde som dig. De bliver også udfordret og synes nok heller ikke, at det er så rart at skulle stå med sådan en opgave og skulle vise det alene. 

Mit råd til dig er derfor, at du kan spørge nogle af dine klassekammerater om hvordan de har lavet deres program? Måske de har nogle gode råd til hvor du kan finde eksempler på opvarmningsprogrammer og ellers er jeg sikker på, at du kan finde en masse eksempler på Google eller Youtube. Så får du forberedt et fint program på forhånd, som du får godt styr på. Du kan vise det for dine forældre eller en anden du stoler godt på, så du får øvet det. Det kan måske få dig til at føle dig mere sikker, give dig ro i maven og bevise, at du godt kan finde ud af idræt - for du kan helt sikkert mere end du tror. :-)

Hvis det er meget grænseoverskridende for dig, så synes jeg, at du skal prøve at tale med din lærer om det. Din lærer vil helt sikkert gerne hjælpe dig og gøre det til en tryggere oplevelse for dig. Formålet med at I skal lave et opvarmningsprogram hver især, er jo, at I skal lære af det. Og det er svært at lære af det, hvis man føler sig meget utryg i det. Det er også din lærers job at sikre, at der er et godt klassemiljø - også når i fremlægger og jeg er helt sikker på, at det nok skal gå helt fint når du skal lave opvarmning. Hvis noget ikke går som du ønskede, så er det altså også helt okay, for så har du lært af det til næste gang. Og så er det jo også HELT normalt, at man laver fejl for det sker for alle mennesker, så det skal du ikke bekymre dig om, hvis det sker.

Du skal bare forberede dig, gøre dit bedste og huske, at det helt sikkert også har været en svær opgave for de andre, så hvis nogen laver en fejl, så er det altså helt normalt og okay! :-)


- Nicole

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Hej UngZone, og tak for jeres pålidelige brevkasse, som jeg har haft meget gavn af, da jeg har skrevet ind til jer før."

- Anonym