Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 11 år
Anonym
Indsendt af
pige på
11 år
Hej med dig,
Jeg er ked af at høre, at dine venner behandler dig på den måde, og at du ikke helt føler, at dine forældre ikke helt kan give dig den tid og opmærksomhed, du har brug for. Det må være hårdt at opleve sådan nogle problemer både i skolen og derhjemme. Derfor er det kun rigtig godt, at du skriver herind og deler dine tanker og frustrationer. Det bedste man kan gøre, når man har det svært, er nemlig at dele det med nogen, så man ikke går med det selv.
Du siger, at dine venner er "gode" venner, men det virker til, at de ikke altid helt kan finde ud af at opføre sig som gode venner. Det er dog skønt at høre, at du allerede har fået snakket med en veninde om det. Måske er det noget, du også kunne gøre med dem, du føler, der behandler dig dårligt? Nogle gange kan sådan nogle problemer i en vennegruppe nemlig godt blive ved, fordi der ikke er nogen, der direkte får snakket ud med hinanden om det. Så måske kan du spørge dem (alle sammen eller bare én af dem) og finde ud af, om der er en specifik grund til, at de opfører sig på den måde. Du kan måske fortælle dem, at du ikke helt forstår, hvorfor de gør og siger det, de gør. Og hvis de for eksempel en tilfældig dag siger noget direkte til dig, som gør dig ked af det eller vred, så kan du måske prøve at vise dem det og med det samme at sige, at det altså ikke er okay, at de behandler dig på den måde. Nogle gange skal dem, som driller eller mobber møde modstand fra dem de driller, før de begynder at ændre sig.
Hvis tingene dog ikke ændre sig, så kan det være, at det er bedre at overveje, om de venner egentlig er værd at være venner med? Hvis du har prøvet nogle forskellige ting som for eksempel at snakke med dem, sige fra overfor dem eller spørge din veninde, hvad hun tænker, du kan gøre, men det stadig ikke bliver anderledes, så kan du måske spørge dig selv, om du er mere ulykkelig ved at være i den vennegruppe, end du ville være uden dem? For hvis dine venner ikke behandler dig godt, så kan det være, at det er bedre at finde ud af, om der er andre, der er bedre være venner med.
I forhold til dine forældre så kan det også være, at det kan hjælpe rigtig meget at snakke med dem, om dine tanker og følelser. Du kan prøve at fortælle dem, at du er ked af, at du ikke har mere tid sammen med dem. Du kan enten gøre det med begge dine forældre på samme tid eller hver for sig. Hvis du eksempelvis snakker med din mor først, så kan det måske også hjælpe, hvis I finder en dag hver uge, hvor I tager en halv time bare du og hende alene sammen, uden at blive forstyrret. I kan måske gå en tur eller bare sidde i sofaen og drikke noget varm kakao, mens I så kan snakke sammen, om hvad end du gerne vil dele med hende.
Jeg håber, at du kan få lidt hjælp ud af mine råd, og at du skriver herind igen, hvis du får lyst :)
Med venlig hilsen,
MarissaVær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4954 spørgsmål og givet 7464 svar de sidste 17 år
100% anonymt · 100% gratis
"Det er første gang jeg benytter denne hjemmeside, men har hørt en masse godt om den!"
- Anonym