Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5028 spørgsmål og givet 7509 svar de sidste 18 år
2023-01-03T23:06:24: 1

Brevkassespørgsmål

Jeg bliver mobbet

Indsendt af pige9 år


Hej jeg går i 4 klasse og blev slået af en dreng ude på toiletterne i skolen for en uge siden han slog mig i røven og i hovedet. jeg havde ikke gjort noget og jeg græder hver nat over det. jeg har ikke sagt det til mine forældrer. 


pige
Mobning

Mobning

Se flere

Besvarelser

2023-01-18T03:10:07 1
Clara

Kære dig,

Tak for din besked. 

Det lyder rigtig ubehageligt det, der sker ovre på skolen. Jeg forstår godt, at det gør dig ked af det, og at du ikke forstår, hvorfor han gjorde det. Du skal i hvert fald vide, at det slet ikke var i orden, at han slog dig.

Du skriver, at du ikke har fortalt det til dine forældre. Jeg tror, at de ting, man går og tænker meget på eller er ked af, ofte vokser sig større, hvis man går med det alene. 

Så har du overvejet at fortælle det til dine forældre? Det kan også være, du har en god lærer ovre på skolen, du kan fortælle det til. Ud fra det, du skriver, tror jeg, det kunne være rart for dig at få fortalt det til enten dine forældre eller en lærer. Så kan I også sammen snakke om, om de skal tale med ham, der gjorde det.

Du er også altid velkommen til at skrive herind igen. :-)

De bedste hilsener, Clara.

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Nu har jeg endnu engang brug for et af jeres fantastiske råd."

- Anonym