Brevkassespørgsmål
Seksualitet
Indsendt af "Anonym" på 14 år
Hej Brevkasse! Jeg er meget forvirret omkring min seksualitet. Jeg tror jeg er biseksuel eller lesbisk men er ikke helt sikker. Jeg er både tiltrukket af drenge og piger, og jeg synes både at Selena Gomez og Channing Tatum er lækre. Har aldrig været forelsket rigtig før, hverken i en pige eller dreng. jeg har taget mig selv op til flere gange i at tænke på pige sex, og jeg dagdrømmer om at kysse med piger. Når jeg ser en film med mine veninder, snakker de om hvor lækre drengene er, men jeg lægger mest mærke til pigerne. Jeg er ufattelig forvirret. hjælp...
Svar fra Amalie
Hej med dig,
Der er rigtig, rigtig mange teenagere, der er i tvivl om deres seksualitet, hvilket er helt, helt normalt.
Det er også helt normalt, at prøve nogle ting af, da det jo er den eneste måde man kan finde ud af det på.
Men med tiden tror jeg ikke du er i tvivl om du er til det ene, det andet eller begge ting ;-)
Og uanset hvad du finder ud af, så er jeg sikker på at folk omkring dig vil accepterer dig den du er, hvis du selv gør det.
Held og lykke med det :o)
Svar fra Karen
Hej dig på 14 år.
Alle oplever at komme i tvivl i deres teenagealder. Er man til piger eller er man til drenge eller begge dele? Det er klart det store spørgsmål.
Der er nogle tegn på om man er til piger:
- du tænker mere på piger end på drenge.
- du kan bedre forstille sig, at have en pigekæreste.
- du har måske ikke lyst til at kysse eller være intim med en dreng.
- du har måske oplevet stærke følelser for en pige.
Mit råd er at prøve sig frem. Måske prøve en drengkæreste først og se om det siger dig noget og så prøve en pigekæreste bagefter, for at kunne mærke forskel.
Jeg håber at det kunne hjælpe dig lidt og skriv endelig ind igen, hvis du har flere spørgsmål.
Kram Karen
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år