Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4994 spørgsmål og givet 7490 svar de sidste 17 år
2025-11-07T10:30:24: 1

Brevkassespørgsmål

Det føles som om jeg er ved at miste mig selv og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre

Indsendt af pige15 år


Jeg er en pige på 15 år jeg ved ikke hvad der er galt med mig jeg kan ikke fokusere på de jeg skal og jeg har det konstant dårligt og bliver svimmel det er som om nogle sider på midt bryst og jeg mister overblikket over opgaver jeg ved ikke hvorfor det er sådan jeg har ingen god grund til det der er intet der har forandret sig men alt virker over væltende og jeg plejer at være meget aktiv og havde meget fokus på sundhed men jeg spiser mere end jeg plejer og er gået til bage til at tænke meget på kalorier det havde jeg eller stoppet med og så bliver jeg sur på mig selv over hvor meget jeg spiser.  jeg vil ikke havde mine forældre ved det. Jeg har taget 3 test online som siger jeg har stress men jeg er i vildrede. 

pige
Personlige problemer

Personlige problemer

Se flere

Besvarelser

2025-11-12T09:55:38 2
Michala

Kære dig <3

Først og fremmest: hvor er det godt, at du skriver og sætter ord på, hvordan du har det. Det kræver mod at fortælle om noget, der føles forvirrende og ubehageligt. Du beskriver, at du ikke kan fokusere, bliver svimmel, har det dårligt, føler dig overvældet, og at du er begyndt at tænke meget på mad og kalorier igen. Alt det tilsammen lyder som tegn på, at du er presset og har brug for støtte.

Selv om der ikke er “sket” noget bestemt, kan man godt få det, som du beskriver. Kroppen og hjernen reagerer nogle gange på længerevarende pres, forventninger, skole, sociale ting, eller indre krav, også selvom man ikke selv helt kan pege på, hvorfor. Det betyder ikke, der er “noget galt” med dig, men at du har brug for ro og hjælp til at finde balancen igen.

Online tests kan give et hint, men de kan ikke stille en diagnose. Det vigtigste lige nu er, at du ikke går alene med det. Du skriver, at du ikke vil have dine forældre til at vide det, og det er helt forståeligt, hvis du synes, det er svært. Men husk: det at fortælle nogen om, hvordan du har det, er ikke det samme som at “bekymre” dem, det giver dig bare mulighed for at få hjælp. Det kan være en lærer, sundhedsplejerske, skolepsykolog, en moster eller en venindes mor, hvis det føles nemmere end at gå direkte til dine forældre.

Du kan også kontakte Børnetelefonen på 116 111 (det er gratis og anonymt). De er vant til at tale med unge, der føler sig stressede, overvældede eller har problemer med mad og krop, og de kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad næste skridt kunne være.

Det, du oplever, kan blive bedre. Det kræver bare, at du ikke prøver at klare det alene. Du fortjener at få det godt igen, og det første skridt er, at du deler det med en voksen, der kan støtte dig.

Kram Michala, UngZone

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om personlige problemer

".. jeg elsker brevkassen, og den har hjulpet mig meget."

- Anonym