Hej, jeg er kommet i lidt af en krise. Min bedste ven(på 18 år) og jeg har snakket om at flytte sammen i et stykke tid. Dette er fordi han bor fælles bolig for unge, men han er langt fra tilfreds med de retningslinjer der er på stedet. Jeg bor hjemme lige nu, men jeg har det ikke lige just for godt med mine forældre. Vi skændes alt for tit, og jeg kan rent psykisk ikke klare det meget mere... Vi tænker at flytte sammen i en ungdomsbolig. Problemet er at jeg er bange for at jeg ikke har finanserne til det. Jeg går på HTX i Horsens, så når jeg bliver 18 vil jeg starte på SU, desuden har jeg også arbejde. Jeg arbejder i butik som ungarbejder lige nu, men når jeg bliver 18, så bliver jeg lukkeansvarlig.
Jeg har udregnet at efter leje(samt varme, el og vand) og mad, vil jeg have 2888 kr om måneden til resterende udgifter, og mig selv. Jeg ved overhovedet ikke om dette er nok, og jeg har snakket med mine forældre om de muligvis vil give mig en smule støtte(eller låne), men det kan ikke komme på tale. Jeg har kikket på regler for udeboende su når man er under 20 år, og da mit uddannelses sted ikke er langt nok væk fra mine forældres husstand, bliver det ikke muligt at opfylde de kriterier. Den eneste anden mulighed for at få udeboende su er at have boet ude i 12 måneder, men jeg tror ikke jeg vil kunne klare det rent økonomisk...
Jeg mener ikke at jeg vil nasse på de gamle, men jeg er trods alt en udgift når jeg bor hjemme, så jeg kan ikke rigtigt se, hvorfor de ikke bare vil støtte mig en smule(her snakket vi mellem 500 og 1000 kr pr md).
Jeg deltager aktivt i min uddannelse og laver mine ting, trods de problemer jeg har.
Til sidst vil jeg gerne fortælle lidt om mig selv:
Jeg er blevet mobbet gennem hele folkeskolen, pga en masse ting blandt andet min størrelse, jeg endte i en depression i starten af 8 klasse og den varede helt indtil midten af 10 klasse, jeg har ikke haft det dårligt siden da, jeg har tabt mig og jeg er blevet mere social. Dette er på grund af det meget stærke venskab jeg har fået med ham jeg skal flytte sammen med. Jeg ville gerne sige, at vi er som brødre, men det passer ikke vi har det bedre med hinanden end det, under vores værste skænderi var vi uvenner i ca 15 minutter, og så havde vi det som før. Så vi er sikre på at vi kan holde hinanden ud.
Jeg håber i vil hjælpe mig med denne problemstilling. på forhånd tak.
-Kasper.
Kære Kasper
Jeg syntes du skal snakke med dine forældre, om det i skændes om. Prøv at sig til dem, at det virkeligt påvirker dig meget psykisk at i skændes så meget og at det har fået dig til at overveje om du skulle flytte hjemmefra når du fylder 18. Jeg tror at i ville kunne få en fornuftigt diskussion ud af dette. Hvis du ikke gider have en diskussion med dine forældre, kunne du analysere jeres diskussioner og finde ud af hvad de handler om. Hvis jeres problemer handler om, du ikke hjælper til derhjemme. Kunne Du jo begynde at hjælpe noget mere til. Så ville diskussionerne også forsvinde af sig selv.
Med hensyn
til det med at flytte hjemmefra ved jeg at 2888 kr. er mange penge, at have til
sig selv. Især når du kun er på SU og har lidt arbejde, ved siden af. Jeg er
næsten sikker på, du har lavet en regnefejl et sted, for det er virkeligt mange
penge, for en udeboende studerende. Du kunne eventuelt spørger din gode ven, om
hvor mange penge han bruge, hver måned.
Jeg forstå godt du spørg dine forældre om støtte til at flytte hjemmefra. Dog er jeg altid blevet opdraget med, at man må klare sig selv, når man vælger at flytte hjemmefra. Dette syntes jeg også du skal følge. der kommer intet godt ud af at nasse på ens forælder hele tiden. Så forstå dine forældres nej, det vil kun gøre dig stærkere i sidste ende.
Jeg håber du kan bruge mit svar ellers er du velkommen til at skrive igen.
Kærlig Hilsen Rikke
Vi har modtaget 5087 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år