Brevkassespørgsmål
Alkoholproblem?
Indsendt af "Anonym" på 17 år
Hej, jeg skriver fordi jeg tror jeg har et problem.
Hver gang jeg tager til fest, kommer jeg altid hjem ekstremt fuld og aner ikke hvordan jeg er kommet hjem.
Jeg har oplevet 4 gange hvor mine forældre eller min bror har måtte komme og hente mig.
Når jeg er til fest siger jeg altid til mig selv - du drikker ikke mere end 3 genstande. Men når jeg vågner næste morgen er jeg slet ikke klar over hvor meget jeg har drukket.
Min mor har selv været alkoholiker, så jeg tænker mine chancer for det også er tildels store for at jeg kan blive det.
Det er ikke fordi jeg kommer hjem efter skole og bare riven flasken ud af skabet. Det er kun til fester jeg ikke kan styre det.
Jeg har talt med min mor og min veninde omkring det, men vil godt høre det fra en anden af også.
Er der en måde man kan holde det ned på, så jeg ikke fremover vil komme ud for episoder jeg ikke kan huske?
Håber i kan hjælpe.
Svar fra Josefine
Hej M.M :-)
Du skal tage en beslutning om enten at droppe helt at drikke eller holde det ord du giver til dig selv om de tre genstande. Hvis ikke du kan styre det, så synes jeg faktisk helt du skal holde dig fra alkohol. Det er ikke kun uansvarligt at drikke dig så fuld at du ikke kan huske hvordan du kom hjem, og at dine familiemedlemmer skal hente dig fordi du ikke kan kontrollere det, det er også super farligt, fordi du kan ende i situationer som du vil skulle leve med resten af dit liv.
Alkoholisme er vist på sin vis arveligt, idet at du hvis en af dine forældre har været alkoholiker, så vil chancerne for at du bliver det være større end en, der har haft alkoholfri forældre. Derudover kan din opdragelse også have haft indflydelse på hvordan du håndterer ting såsom sorg, vrede osv. som kan føre til at du tager alkohol i brug som middel til at dæmpe disse følelser, fordi det har man lært (for eksempel) - så ja, chancerne for at du kan blive det er forstørret, men det er ikke nødvendigvis der du behøver ende.
Du siger du siger til dig selv hver gang at det ikke skal blive til mere end de tre genstande og når du gang på gang ender med at drikke langt mere end det, så synes jeg måske du skal lade være med at drikke. Men er der en grund til at du drikker dig næsten bevidstløs? Er det noget du prøver at tackle eller er det bare fordi det er sjovt? For uanset hvad der ligger til grund så skal du måske prøve at overveje hvad det er, og tænke over om ikke du kan undlade at drikke - eller gøre det med måde.
Knus, Josefine
Svar fra Nanna
Kære "m.m"
Det lyder ikke på mig som om du er alkoholiker overhovedet- derimod lyder det til, som du selv skriver at du har svært ved at styre hvor meget du drikker når du først er i gang- det er du ikke den første der har problemer med- det er der massere af unge der ikke kan finde ud af.
Mit råd til dig vil være at når du drikker så få din veninde til at hjælpe dig med enten kun at drikke de tre genstande eller tæl hvor meget du drikker så du kan finde ud af hvor meget for meget er- så vil du stille og roligt finde din grænse så du ikke ender så fuld som du beskriver. Derudover er der jo også stor forskel på hvilken alkohol du indtager- er det vodka, somersby, verdi osv.
Start stille og prøv dig frem til du finde din grænse mellem at have det sjovt og ende op med ikke at kunne huske noget.
Jeg håber du kan bruge mit råd
-Nanna
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5108 spørgsmål og givet 7579 svar de sidste 18 år