Brevkassespørgsmål
Pædofil og nøgenbilleder
Indsendt af "Anonym" på 12 år
Hej.
Mig og min veninde var en dag på omegle, og så mødte vi en fyr som vi gav vores snapchat til! (så dumt) så en dag senere skrev han til mig at hvis jeg ikke sendte nogle nøgenbilleder af mig ville han ligge en video ud på nettet af mig og min veninde på omegle, og så ville han også skrive til mine forældre! (det skal lige siges at han er 19) men så blev jeg ligesom nød til at sende et :( nogle dage efter skriver han så til mig at hvis jeg ikke gør det igen ligger han et nøgenbillede ud af mig, og sådan har det så fortsat, men så her idag havde han skrevet til mine bedstevenner på snap og sendt nøgenbilleder af mig til dem! og det er nogle fra min klasse.. jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre, for alle ved det sikkert på mandag, og jeg gider ikke mere, har nemlig før haft problemer med den slags. Jeg kan bare ikke se en anden udvej end at hvis jeg begik selvmord, det ville bare være så meget nemmere. For jeg kan heller ikke snakke med min mor uden hun flipper ud. Jeg er heller ikke så tæt til min mor, altså slet ikke!!
Svar fra Isabel
Hej
Løsningen er ikke at begå selvmord! Det løser ikke problemet og tænk på alt det, du kommer til at miste.
Har du nogle voksne, du kan snakke med? Hvad med en lærer, en sundhedsplejerske, en AKT-lærer, et familiemedlem eller lignende? Jeg synes, du skal fortælle det til en voksen så hurtigt som muligt, selvom du måske skammer dig! På den måde kan i gå til politiet og få sat en stopper for det hurtigst muligt. Jo hurtigere du fortæller det, jo hurtigere kan i få det stoppet.
Fremover vil jeg ikke anbefale dig at bruge Omegle eller at give din SnapChat ud til folk, du ikke kender. Nu da "skaden er sket" synes jeg, du skal snakke med en voksen så hurtigt som muligt, så I kan få det stoppet.
Selvmord er ikke løsningen på at få dette stoppet. Hvis du stadig har det dårligt, er du velkommen til at skrive herind igen. Mit råd er at få snakket med en voksen, som kan hjælpe dig med at få sat en stopper for det. Det er meget ulovligt, det han gør.
- Isabel
Svar fra Tenna
Hej med dig.
Du skal vide at det han laver er ulovligt!. Jeg ved ikke om du har en person du kan snakke med om det, ellers synes jeg du skal gemme alt hvad du har fra ham nu(hvis det er muligt) og så gå til politiet. De kan finde ud af hvem manden er.
Du kan blokere ham på snapchat, så han ikke kan kontakte dig igen.
Selvmord løser ingenting for dig, du vil blive meget savnet, og du har et langt liv foran dig, med mange muligheder, og det varer ikke ved.
Men for dit eget bedste skal du nok ikke gøre det igen
Håber det bedste for dig, og du skal vide at mine tanker er med dig <3
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år