Brevkassespørgsmål
Sker der
Indsendt af "Anonym" på 17 år
Jeg er 17. Har nærmest ingen venner. Er sindssygt ensom, og de sidste 2 år har jeg kun mødt folk der jugdede mig for den jeg var. Nu skal jeg IGEN starte i en ny klasse. Kan ikke lide nærkontakt, og er ofte blevet kaldt lesbisk, fordi jeg ikke har meget med drenge at gøre, selvom jeg ville ønske jeg havde. Alle piger i min alder er ren og skær en kæmpe potion sluts. Jeg er egentligt en flot pige, er bare meget drenget personlighedsmæssigt. Jeg er bare anderledes og træt af at føle mig så ensom i dette society hvor alt kun går ud på hvordan man ser ud og hvor mange fyre man har. Har aldrig været forelsket som sådan. Men nu blev jeg det endelig i en fra Tjekkiet. Og det var ægte, jeg føler at jeg hellere vil dø end ikke være med ham. Han vil nu begå selvmord pågrund af mig, da jeg ændrede mig og nu hader han mig mere end noget andet. "Ved ikke hvorfor" Men jeg kan ikke forstille mit liv uden en anden. Livet er en joke. Hvorfor leve? Folk fatter ingenting. Skrev denne tekst igår.
Jeg har næsten fået et hjerteanfald
Hele mit liv har været en løgn. For at overdrive meget.
Da det kun er de sidste 3 år, da det er her man begynder at tænkte over hvem man er og hvad man vil.
Har fokuseret for meget på hvordan jeg ville se mig selv i fremtiden
og hvordan jeg så vidt muligt kan acceptere den jeg er.
Dyrlæge? Er det ikke vejen frem ?
Ser ofte min reflektion i spejlet som en ældre kvinde, Dyrlæge, klog, velstuderet, hjælper dyr, har en mand osv. Har videre hjernevasket mig selv
med at det er den rigtige vej frem.
Men er det virkeligt sådan jeg vil leve mit liv.
Vil jeg virkelig kun fokusere på at jeg kan acceptere mig selv, føle at jeg gør noget for mit liv og andre. Føle at alt den skole jeg har brugt
tid på, har båret frugt. Føle at det liv jeg fik tildelt mig også viser taknemmelighed for at føre samfundet videre.
Hvad er grunden til at jeg fik livet?
Skal jeg ikke nyde her jeg står.
"Øjeblikkene griber os"
I fortiden tænkte jeg på at gribe øjeblikkene.
Og skabe dem, istedet for at kigge ind af og lade øjeblikkene ske.
Det er alle de øjeblikke i mit liv jeg ikke har lagt mærke til der har betydet mest.
Jeg fokuserer nogle gange på alt det jeg ikke laver som jeg kunne, fx være i Australien. Istedet for at lade tingene komme som de kommer.
Alle de nytårsønsker om noget man ikke har, som kun har efterladt en hjerteknust.
Alle de 22:22 hvor man ønsker sig noget, men hvad ønsker man for? Noget man ikke har? Vil det ske?
Husker selv et af mine fødselsdags ønsker "Ønsker at være lykkelig som voksen" Det er sødt nok, men hvad gør en lykkelig
Det handler jo bare om at gøre sig selv lykkelig, ikke lade lykken komme. Det handler om at ændre sit syn på tingene.
Gøre noget for det.
Mange sætter ting op for sig selv, men man gør jo ikke tingene for det meste.
Alle de nytårsfortsæt man ikke fik gjort.
Hvorfor havde man dem overhovedet? Hvad var betydningen med dem?
Det hele er bare en ond rutine, der danner dårlige tanker om sig selv.
Hvorfor gør jeg ikke det? bla bla, Se der kunne du være, bla bla, og der mister man de unikke øjeblikkene man faktisk har.
Nu valgte jeg at skifte studieretning til biotek og flytter fra min klasse, som jeg var meget glad for.
Der går mennesker der for mig til at grine i hverdagen, der er folk der skaber gnisten over min hverdag.
Men nej jeg fokusere på at jeg skal være dyrlæge, jeg skal være noget. Vise verden hvad jeg kan osv, vise min famillie at jeg ikke er det sorte får. (Hvorfor er det så vigtigt at vise andre ting?)
Men hvorfor er det så vigtigt for mig?
Jo fordi man hele tiden er blevet lært, at livet handler om at være glad og være noget.
Man har jo sin idencitet igennem jobbet, du er jo lort hvis du er en rengøringskone.
Så at være noget vil gøre en glad. Det er hvertifald det jeg er blevet lært igennem skole osv.
Dyrlæge, datamatiker. Det er ikke engang 100 på at det er det jeg vil.
Hvorfor ikke bare lade livet komme som det kommer, istedet for at planlægge for meget.
Hvorfor ikke stole på sit hjerte istedet på at tro at ens nye valg vil gøre en endnu gladere? Det handler om at gøre sig selv glad for det man har.
Mit liv er en løgn, alle's liv er en løgn.
Jeg føler mig dybt igennem hjernevasket. Over det hele. Hvorfor holder jeg mig tilbage online for at snakke, vil folk ikke accceptere mig?
Hvorfor kigger jeg på pigers instagram og tænker, hvorfor ligner jeg ikke dem.
Ønsker hver dag at alle kendte min personlighed. jeg er jo sjov, anderledes osv. Men hvorfor er det ikke mere vigtigt at man ved det selv.
I sidste ende har man jo anyway kun sig selv.
Hvorfor handler livet nutildags om at finde nye mål for at forbedre sig selv, istedet for at fokusere på det man er. Vi er rastløse.
Hvorfor lave den smukke natur om til matematik og sige at matematikken skabte universet.
Der er jo ingen mening, vi laver bare meninger op for at tro på at der er en mening med livet, men nej livet er nytteløst.
Det er ren og skær EN stor erændring man for tildelt sig, for at opleve livet. Finde sig selv,(den man er) Nyde øjeblikke, blive knust og elsket. Være et menneske.
Men det er jo det. Folk tror at man kun er lykkelig når man har børn, og en famillie og et godt job, når man kan acceptere sig selv.
Folk tror at dem i Afrika har et dårligere liv. Men er levevilkårene virkelig betydning for at man er lykkelig?
Danmark er verdens gladeste land og vi er også et af de rigeste. Jeg er overbevist om at vi er glade fordi at vi har "alt".
FORDI DET ER SÅDAN MENNESKET TÆNKER. AT MATERIALLISTISKE TING GØR EN GLAD. Vi har overskud til at tænke positive tanker om vores liv, fordi vi ved
jo at vi har gode levevilkår og det gør os glade for at leve. Vi føler at vi ikke kan være bekendt at sige at vi har et dårligere liv end en der har dårligere levevilkår.
For altid at vide "Ej tænk på dem i andre, hvordan de har det"
Det er sindsygt at man er kommet dertil, alle de suicide teenagers, der ikke føler de lever op til dem selv.
Vi oplever sorg og føler at der ikke er en grund til at vi mere skal eksistere. Men du er bragt til live for at bive knust, men samtidigt lære om eksistens og en dybbere mening.
Mennesker keder sig.
Ja vi skal have job og børn. Men det er bare en ond cyklus. Det eneste mennesket prøver på er bare at finde en mening for vores eksistens.
Men er det den rigtige? have job og børn, være glad.
Har vi det rigtige syn på hvornår du BURDE være glad?
Så her er spørgsmålet til mig selv "Hvorfor prøver jeg så hårdt på at træffe valg der kun giver mig mindre lyst til at "fortsætte i gennem livet" For at OVERDRIVE.
Hvorfor ikke stoppe når det er nok. Hvorfor pine en selv, med det man kunne være i fremtiden og have?
Værste 4 måneder i mit liv. Min bedste gør ingen bedring og kan intet. Den eneste dreng
jeg nogensinde har været forelsket i, og ham som jeg vidste jeg skulle tilbringe mit liv med
Har lige begået selvmord pga mig.
Min veninde er også suicide, jeg gør hvad jeg kan.
Min bedste fik blodprop i hjernen for 2 måneder siden
Jeg mangler bare nogle der forstår mig...
Livet er en løgn
HVIS DETTE ER EN FORKERT BREVKASSE SÅ PLS LINK MIG EN JEG KAN BRUGE :)
og nej alle de svar med gå til psykolog, snak med en studievejleder....
Det hjælper ikke, folk fatter ingenting om hvad der foregår i verden.
Svar fra Lotte
Hej,
Det er rigtig svært at skulle møde nye mennesker hele tiden, og det lyder også til at det tager rigtig hårdt på dig. Der er intet i vejen med ikke at kunne lide nærkontakt, det er meget individuelt, men du må finde en måde at håndtere det på, så det ikke går ud over dine sociale relationer. Det er bestemt heller ikke fedt at blive kaldt lesbisk ud fra den personlighed man har, men du har vist ikke venner, der forstår dig godt nok og du har endnu ikke fundet nogen, som du klinger så godt med, at alle disse træk, som er hos dig, kommer til at fremstå som en styrke.
Sådan som du opfatter livet lige nu og her, sådan tror jeg mange når at tænke på et tidspunkt i deres liv. Jeg er ked af at høre det med fyren fra Tjekkiet. Da jeg ikke helt ved hvordan du har ændret dig, kan jeg desværre ikke svare dig på, hvorfor han skulle hade dig så meget nu. Men at du nu føler denne sorg over ham, kan også være med til at påvirke dit syn generelt på livet. Det er i hvert fald en stor ting og det kan ikke undgås at fylde meget i ens tanker. Det kan være godt at snakke med nogen om det, hvis du har en du kan betro dig til. Det er en del af livet at blive såret og ingen kommer desværre udenom. Det lyder dog til at du er nået ret langt ud og virkelig har det svært. Det er hårdt for mig at læse hvordan du opfatter verden, menneskene omkring dig og i det hele taget livet. Sådan burde ingen have det.
Det med at folk ikke fatter noget, den følelse kan jeg også sidde med. Men ingen mennesker er ens og vi ser alle verden og andre situationer forskelligt og ud fra et individuelt syn. Til gengæld synes jeg, at det er utrolig fedt, at du kan sætte dig udover udseende og andre ting, der pt. giver en status i dagens samfund. Jeg er selv ærgerlig over hvordan andre påvirker mig til at gøre bestemte ting, fordi man bliver nødt til det for at være en del af fællesskabet, men dog lader jeg det ikke blive værre end jeg har det godt med mig selv, og jeg gør også mange af disse ting, fordi man opnår en accept af sig selv. Dermed ikke sagt, at du skal ændre dig overhovedet, jeg er sikker på, at du har en helt fantastisk personlighed, det mangler bare at gå op for folk.
Det er en utrolig stærk tekst du har skrevet. Du har også en alder hvor man netop skal træffe rigtig mange fremtidsvalg. Alt hvad man foretager sig nu, vil påvirke fremtiden i nogen grad. Det er et stort pres at have på sine skuldre. Det er fedt at have mål i livet og hvis dit er at blive dyrlæge, så synes jeg ikke, at du har gjort noget forkert i at tænke så meget over fremtiden. Jeg selv, har aldrig vidst hvad jeg ville, hvilket også er utroligt stressende, men jeg har taget det et år ad gangen og ingen har påvirket mig til at læse, hvad jeg gør nu. Og jeg er ligeglad med hvad andre tænker om mig på dette punkt.
Hjernevasket er måske for meget sagt? Det er helt naturligt at have billeder af sin fremtid i hovedet. Det er måske sådan du ser dig selv nu i fremtiden, men hver gang du træffer et valg, så vil fremtiden måske ændre sig. Ingen siger, at man skal være taknemmelig for livet, men mange opfatter det som en gave og mange ønsker at opnå så meget med sit liv som muligt.
Du behøver ikke gøre alle disse ting for at opnå accept, men du skal gøre det du gør, fordi det gør dig glad. De ting du gør skal gøre dit liv værd at leve. Du ved allerede selv, at det er dette, der skal til. Som du selv spørger om, hvad er så lykke? Der er ingen rigtig eller forkert definition på lykke. Du har ret i, at man kan komme til at tænke for meget over livet og om man nu bruger sit liv rigtigt. Ligesom du, så er der mange der sætter sig mål, der kan blive ved med at ramme en som et nederlag, hvis man igen ikke lige fik det gjort. Det handler måske om at sætte mindre og mere realistiske mål for sig selv? Man har brug for succesoplevelser for at få sin indre verden til at hænge sammen. Lige netop sådan noget som nytårsforsæt laver jeg aldrig, netop fordi det er sjældent, at folk får gjort noget ved det og den kategori vil jeg ikke ende i.
Angående at skifte studieretning, så er det jo det rigtige du gør, når du har dig en fremtidsplan. Jeg synes, det er fedt, at du allerede kan være så målrettet. Selvom du ikke ved med sikkerhed, at det er det du vil, så må man tage chancen engang imellem. De fleste skifter retning i løbet af livet, men man må forsøge at starte et sted og så tage den derfra. Dog har du ret i, at det sociale betyder alverden for at komme igennem dagen og skolen. Du behøver jo ikke at miste kontakten til de mennesker, der skaber smil og glæde hos dig, fordi du skifter retning. Det kan jo også være, at der er nogle fantastisk søde mennesker i din nye klasse. Selvfølgelig er det svært at starte og det vil måske også tage lidt tid at komme ind i klassen, men du må give det en chance og møde op med åbent sind.
Du har ret i, at man bliver påvirket fra alle sider. Mange har høje forventninger til en og man vil jo gerne gøre det bedste for at gøre disse mennesker stolte. Dog må det ikke tage overhånd, hvis du føler dig presset af nogle mennesker, der gør, at du får sværere ved alting, så bør du fortælle dem det. Folk prøver at finde en mening med livet, det kan være en form for tryghed, hvis alle så på tilværelsen, som du gør, så ville verden se helt anderledes ud.
Mange af de ting og spørgsmål du sidder med, er også ting, som jeg kan fundere over. Desværre synes jeg, at du kommer til at generalisere for meget. Det er langt fra alle, der opfatter det perfekte liv, som et med mand og børn. Det er meget individuelt og er langt fra en selvfølge - men er enig i, at det kan føles sådan.
Det lyder til at du har haft nogle rigtig hårde måneder. Jeg har også selv haft et af de sværeste år i mit liv, jeg troede slet ikke, at det kunne være så hårdt at være i live - men jeg er blevet klogere. Det er du også.
Jeg forstår dig fuldt ud i rigtig meget af det du siger, desværre har samfundet og medierne utrolig stor indflydelse på hvordan vi er i dagens Danmark. Det er dejligt at se, at en som dig kan stoppe op og lige tænke over det hele en ekstra gang. Du følger ikke bare strømmen, men tænker over konsekvenserne for dine valg. Jeg synes, du besidder en utrolig stor evne på dette område.
Du vil ikke have professionel hjælp og det accepterer jeg. Dog har du stadig brug for at snakke med nogen om, hvordan du ser alting og jeg er overbevist om, at du kan finde nogen, der ser livet som du gør. Det virker i hvert fald alt for voldsomt til at du kan rumme det hele selv, derfor tror jeg også, at du har gjort noget godt for dig selv, ved at komme ud med det her. Du er altid velkommen til at skrive herind, hvis det kan hjælpe dig at komme ud med nogle frustrationer eller hvis du føler, at der er en større forståelse at finde her.
Personligt prøver jeg at se så positivt som muligt på alle de situationer jeg kommer ud for. Jeg har ikke lyst til at spilde mit liv med negative tanker og selvdestruktiv adfærd. Det er rigtigt, at livet ikke altid går som man ønsker og jeg har været igennem en del jeg meget hellere ville være foruden. Alligevel er der næsten altid en positiv tilgang til det skete, måske ikke noget man kan se med det samme, men på et tidspunkt - i enkelte tilfælde aldrig, men man må lære at leve med det alligevel. Tiden går ikke stå, fordi man selv er helt nede, det fortsætter og man kommer altid igennem det. Det bliver man nødt til.
Dette blev et meget langt svar og jeg ved overhovedet ikke om du fik noget ud af det, men jeg håber inderligt, at du finder lys i tilværelsen og det må gerne ske på din egen måde, du behøver ikke følge strømmen, fordi andre mener, at du skal. Find ud af hvad der gør dig glad. Det skal være beslutninger, som du både bliver glad for i fremtiden, men også nu og her.
Jeg håber, at du kommer igennem denne svære tid. Igen du er altid velkommen til at skrive både her i brevkassen eller privat til en af os rådgivere. Vi ønsker dig kun det bedste og vil altid være så behjælpelige som muligt :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte
Svar fra TuChi
Kære dig.
Det virker til, at du har så meget på hjertet som du bare trænger til at komme af med. Det lyder meget hårdt, med alle de tanker og følelser du har. Hvis jeg skulle forsøge at svare på alle dine spørgsmål, vil min besvarelse være meget lang, men jeg har på fornemmelsen, at du måske bare synes det er rart, at der er en der lytter til dig? Jeg er ked af at høre, at du føler verdenen går imod dig. Det er hårdt med forventninger fra alle vinkler, men hårdest med forventninger fra en selv. Ingen er perfekt. Lær at være tilfreds med den du er. Din selvtillid og kærlighed skal nok kunne mærkes af andre mennesker. Selvfølgelig er det nemmere sagt end gjort, men når man higer efter at blive bedre, glemmer man ofte at nyde hvor god man er i forvejen. Personligt synes jeg heller ikke studievejledere hjælper, men jeg kan tydeligt mærke din trang til at komme ud med dine tanker og følelser. Er der en du føler dig fortrolig med? En forælder eller en moster? Hvis samtale ikke virker på dig, kan du måske ty dig til dagbog? Det lyder måske ikke særlig fedt, men det kan hjælpe at få tankerne ned på skrift.
Jeg er ked af det med din kæreste, din veninde og din bedste. Det er en hård periode du går igennem, og mine tanker er hos dig. Jeg kan forstå, at du føler hele verdenen og livet er en løgn. Det er vel en naturlig ting at føle, når det ikke går godt med dine kære. Det er også naturligt, at sørge og føle sig trist. Det vigtigste er bare, at du får arbejdet med din sorg. Det er godt du skriver til os - for vi er her altid til at lytte og besvare. Skriv hellere end gerne igen, når/hvis du har mere på hjerte.
Knus TC