Brevkassespørgsmål
kæreste eller one Night stand
Indsendt af "Anonym" på 17 år
Hej TheLove, jeg er en pige på 17 år og har aldrig rigtig haft det godt med mig selv og mit udseende. Jeg føler ikke for at få en kæreste, da jeg ikke syntes, at min krop er pæn nok og i min hverdag syntes jeg heller ikke det siger mig noget. Men så hver gang jeg er i byen leder jeg altid efter en fyr som jeg kan kysse eller noget.
Jeg har prøvet et par gange nu, at tage en med hjem fra byen, hvor jeg har følt, at de var rigtig interreserede i mig, men det er ikke rigtig blevet til mere. Det er jeg ved at være træt af, for vil helst ikke have et ry for, at jeg er sammen med alle og enhver og gider ikke blive ved med, at få såret mine følelser. Så jeg har to spørgsmål.
1. Hvad kan jeg gøre for, at jeg ikke tænker så meget på fyre i byen og kun hygger mig med mine veninder?
2. Kan det være fordi jeg inderst inde søger en fyr, som jeg kan have et forhold med, hvor man er sammen i ædru tilstand?
For jeg kan ikke finde ud af om det er jeg faktisk gerne vil have en kæreste, eller om jeg bare mangler selvtilid?
Jeg håber i forstår mine spørgsmål, og så håber jeg i kan hjælpe mig!
Kærlig hilsen, den meget forvirret pige.
Svar fra TuChi
Kære anonym
Jeg er ked af at høre, at du ikke har det godt med din egen krop. Dét, at elske sig selv og værdsætte sin krop, er vist noget man må lære at gøre. Jeg tror, det er de færreste der faktisk elsker deres krop som den er. Det lyder måske meget kliché-agtig, men hvis du har det godt med dit indre, er jeg sikker på, at det også skinner igennem. Hav det sjovt, og lav det du elsker. Det er der ingen fyre der skal forhindre dig i. Det samme når du tager i byen. Hvis du f.eks. elsker at danse med dine veninder - så gør det! Sørg for at have det sjovt, bestil nogle gode drinks og glem alt om fyrene. For hvis de alligvel efterlader dig en tom følelse bagefter, så er der jo ikke nogen grund til at opsøge dem. Jeg kan ikke 100 procent svare dig på, hvorfor du opsøger andre, men mit gæt er at det blanding af et fast forhold og bekræftelse af, at du er god nok?
Næste gang du tager i byen, så prøv at fokuser på at have det sjovt med dine veninder. Lav evt. girls night out, hvor det kun handler om jer piger. Du har slet ikke brug for nogen fyr til at bekræfte dig.
kram
Svar fra Lotte
Hej Anonym,
Der er mange som dig, der ikke føler at de er gode nok, men det er jeg helt sikker på, at du er. Du skal bare finde den der kan indse det.
Mange fyre er meget interesserede i en, når man er i byen, ofte fordi de blot ønsker et knald. Det er de færreste man kan forvente noget af bagefter, det er i hvert fald min erfaring. Der er heller ikke noget galt med one night stands, måske skal man vide med sig selv, at det højst sandsynligt kun er for denne ene aften.
Det kan være svært helt at undgå fyre i byen. De første par år, hvor jeg gik i byen, der handlede det hele også bare om at få kysset med en fyr. Hvis jeg ikke gjorde det, følte jeg ofte, at det havde været en lidt kedelig bytur. Her den senere tid, der er det helt klart for at hygge med veninderne jeg er i byen, og hvis der er en sød fyr, så er det da bonus, men ikke noget der er en nødvendighed for aftenen. Hvis man prøver at have den indstilling fra start af, at det blot er en hyggeaften, hvor du fokusere på hvad, der sker ved jeres bord og det i snakker om. Jeg har også fundet ud af på den lidt hårde måde, at det måske bare ikke er i byen man skal finde en fyr. Ofte har mange fyre bare en fest den aften og alt der er sket den aften, forbliver der. Selvfølgelig er det ikke altid sådan. Næste gang du møder en fyr, så kan du også prøve at få hans nummer efter i har snakket (måske kysset), men ikke en som du tager med hjem. Så kan du prøve at skrive lidt med fyren først og så kan det være at i kan mødes på et tidspunkt.
Det kan måske godt være, at du søger en fyr, men ikke sikkert, at du søger en kæreste. Alligevel så sidder du nok med tanken om, at det kunne være dejligt med at kæreste, som du kan putte med om aftenen og se film med om søndagen, sådan tror jeg mange har det. Det kan også være, at du søger noget opmærksomhed fra det modsatte køn, en slags bekræftelse af at du er god nok. Jeg tror i hvert fald, at det har været af betydning for mig, det der med, at man føler sig god nok, når en fyr gider at bruge hele sin aften med en i byen og også synes man er tiltrækkende nok til, at han vil kysse en. Det må du mærke efter i dig selv, om det egentlig bare er rart at få opbygget noget selvtillid eller om du rent faktisk ønsker en kæreste.
Jeg håber, at du kan få lidt ud af disse tanker :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år