Brevkassespørgsmål
Intet selvværd
Indsendt af "Anonym" på 16 år
Hej TheLove,
Jeg er en pige på 16 år og jeg har INTET selvværd! Jeg er blevet mobbet i folkeskolen og har altid følt at jeg ikke er god nok og at jeg er forkert.
Jeg har et dårligt forhold til mine forældre og hver gang jeg prøver at snakke med dem siger de til mig at jeg er forkert og siger at jeg skal ændre mig selv. Det er rigtig hårdt at høre! Jeg ved godt at man nogle gange må kigge på sig selv før man beder hele verdenen om at ændre sig men sagen er den at jeg har prøvet at ændre på mig selv siden 6. klasse.
Jeg har en kæreste som jeg er rigtig glad for men ham kan jeg heller ikke snakke med. Hver gang jeg fortæller at jeg er ked af det over noget der er sket vælger han nærmest at ignorer mig og han svare ikke, ellers svarer han mig med at det er rigtigt hvad mine forældre siger så han faktisk er imod mig. Jeg har ikke nogle venner og ikke nogle at snakke med mine problemer om og jeg føler mig enormt ensom. Jeg har ikke brug for at nogle skal have medlidenhed med mig og sige "åh hvor er det synd for dig" jeg har bare brug for at der er en der siger at han/hun godt kan forstå at jeg har det svært.
Hvordan får jeg et bedre selvværd så jeg kan snakke med folk på gymnasiet og ikke tænke på forhånd at de ikke kan lide mig?
Svar fra Josefine
Hej X
Jeg kan godt forstå du har det svært og jeg er ærgerlig over at du føler dig ene og alene i denne verden, for det burde du ikke. Du burde ikke føle dig afvist og ignoreret af hverken din kæreste eller dine forældre. Nu er du kun i en alder af 16, men når man er ældre og ved at blive et individ, der kan stå på egne ben så er det om at tage nogle beslutninger om hvem man vil have omkring sig i sit liv - nogle der kan byde ind med noget positivt og ikke sparker dig mens du ligger ned.
Det at du har et dårligt selvværd er ikke noget man bare lige bygger op på en dag, det er noget som sidder helt dybt inde i dig og jeg tror en psykolog ville være rigtig god til at hjælpe dig til hvordan du kan vende det om og blive glad for dig selv igen. Du kunne få en tid hos lægen og blive henvist til en psykolog, så vil udgifterne være lidt lavere end ellers.
Jeg er ikke professionel, men jeg vil mene at det handler om at omgive sig med folk der elsker en og støtter en, for når du har folk der fortæller dig at du er et nul, så vil du føle dig som et nul. Dernæst skal du blive ved med at fortælle dig selv at du er god nok, for det er du. Mobbere mobber fordi de selv lider af dårligt selvværd, så når det går ud over dig så har det i virkeligheden intet med dig at gøre, men alt at gøre med dem selv. De har bare fundet et svagt offer, som de lader deres frustrationer gå ud over. Alt det her er nogle ting du vil komme til at snakke med en psykolog om, som vil hjælpe dig i processen til at få det bedre. Så se at gør noget for dig selv, for det fortjener du!
Knus, Josefine
Svar fra Lotte
Hej X,
Der er slet ikke noget at sige til, at du føler, som du gør. Dine omgivelser har desværre ikke haft en positiv indflydelse på din opfattelse af dig selv.
Når man bliver fortalt, at man er "forkert" og burde gøre en masse ting anderledes, så vil man aldrig føle sig tilstrækkelig. Ingen mennesker kan komme lykkeligt igennem livet, hvis der slet ikke er succesoplevelser i tilværelsen også. Jeg er ked af at høre, at selv dine forældre ikke har støttet dig mere i din person og dine valg. Det er helt klart noget, der har betydning for ens liv.
Selvom det er lettere sagt end gjort, så bør du stoppe med at ændre på dig selv. Dit liv vil føles hundrede gange bedre, hvis du opnår en accept af den du er. Der vil være ting, der aldrig kan ændres og man må acceptere, at det er denne her person man er. Hvis du bliver ved med at forsøge at opnå en forandring af dig selv, så vil du også oftere møde nederlag, der kun ødelægger dit selvværd og din selvtillid endnu mere. Prøver du derimod at være lige netop den du er, i stedet for den andre ønsker, så vil du forhåbentlig blive mere glad og du vil møde mennesker, der kan lide den udgave af dig, som du rent faktisk er.
Selvom du er rigtig glad for din kæreste, så er det tydeligt, at han også gør dig meget ked af det. En kæreste bør være der for dig, både i de gode og i de hårde tider. Det er vigtigt at få afløb for sine følelser og frustrationer, men hvis du hverken kan dele det med din kæreste eller dine forældre, så kan der være rigtig mange ting at tumle med selv, hvilket kan være et stort pres at bære rundt på.
Det kan være, at du kan forsøge at fortælle dine forældre og din kæreste, hvordan du oplever deres udtalelser og ignorering af dig. Under nogle stille og rolige omstændigheder, hvor der ikke foregår alt muligt andet omkring jer, der kan være distraherende faktorer. De vil muligvis gå i forsvarsposition og de vil måske reagere på en måde, der ikke gør det bedre. Alligevel vil de blive opmærksomme på, at du faktisk ikke føler, at de er der nok for dig. At du har behov for en anden støtte, og de vil måske få øjnene op for, at du har det svært. Det er slet ikke sikkert, at de vil indrømme det overfor dig, men jeg er sikker på, at det nok skal få sat lidt tanker i gang hos dem alligevel.
Det kræver meget mod at tage kontakt til andre mennesker næsten ligegyldigt hvem det er, men hvis du på en måde kan opnå en accept af, at din person er ligeså god som alle andre menneskers, og møde dem med det udgangspunkt, så tror jeg, at du vil føle dig bedre tilpas.
Det er ikke alle mennesker man kan blive lige gode venner med, men der vil være nogen, der bliver hængene, når de lærer den rigtige dig at kende.
Jeg håber, at dette var en lille hjælp :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år