Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

coming out

Indsendt af "Anonym" på 15 år

hej brevkasse

jeg er en 15 årige pige og jeg tror jeg er lesbisk

jeg har haft en anelse siden jeg var 9-10 år gammel og er bare blevet mere og mere sikker som årene er gået.
det er efterhåndet blevet noget jeg tænker mere og mere på og er begyndt at blive mere og mere deprimeret af at gå med det helt selv..
jeg har overvejet at fortælle min søster det, da hun virker som den der ville ha lettest ved at forstå mig af mine familie medlemmer da hun også har et par lesbiske veninder, men jeg er stadig enormt bange for at sige det højt, jeg kan ikke engang sige det til mit eget speljbilled.
det er ikke fordi jeg har noget imod the lgbt community, men er så bange for at gøre de mennesker tættest på mig utilpas eller skuffede over mig...

jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre og kunne rigtig godt bruge et godt råd..

Besvarelser

Svar fra Josefine

Hej du :-)

Jeg kan godt forstå det er rigtig svært, for vi lever desværre stadig i en verden hvor mange ting endnu ikke helt er accepterede, og homoseksualitet er en af dem - af samme grund frygter du andres reaktion og det er helt forståeligt. Men jeg synes det er vigtigt at du er tro mod dig selv og hvis det er sådan du føler så skal du stå ved det! Der er ingen der siger at du skal stille dig på rådhuspladsen i København og råbe ud til befolkningen at du er lesbisk, det er okay at tage det stille og roligt. Som du selv nævner så start med din søster og så vil du mærke hvordan det bliver nemmere at tale om og så tør du måske på et tidspunkt at nævne det for dine forældre..

Jeg er sikker på du vil møde modstand ligesom med mange andre ting i livet, men det er en del af det og du skal nok komme igennem det! Man vil aldrig skuffe sine forældre, men hvis de er nogle gode forældre, så vil de elske dig uanset hvilket køn du tænder på.

Held og lykke !

Knus, Josefine


Svar fra Lotte

Hej Anonym,

Jeg tror kun, at det er en god ting, at du allerede lidt har været bevidst om det i så tidlig i en alder. På denne måde er du i hvert fald selv blevet klar over tanken og har måske også vænnet dig til den.

Jeg kan godt forstå, at det går dig på, da det også er en stor ting at gå med helt selv. Det kan selvfølgelig være en øvelse at se dig selv i spejlet og blive ved med at gentage det for dig selv. Måske bare inde i hovedet først, men så senere begynde at sige det højt. Det kan være svært at erkende, når du frygter omverdenens reaktion, det er der heller ikke noget at sige til.

Derudover så synes jeg helt sikkert, at det vil være en god idé at fortælle det til din søster. Hun vil måske blive overrasket og hun vil måske heller ikke have den håbede reaktion til at starte med, men jeg er sikker på, at hun nok skal acceptere det hurtigere end mange andre. Hvis du får fortalt din søster om det, så kan det også være, at du kan komme til at snakke med nogle af hendes lesbiske veninder, de har helt sikkert nogle erfaringer, som de kan dele med dig og som du måske kan gøre brug af. Det kunne fx være hvordan de har fået det fortalt til deres familier, hvis de har det og hvilke reaktioner, de har fået fra omverdenen. Det betyder ikke, at det bliver meget lettere for dig, blot fordi du har hørt hvad andre har oplevet. Alligevel vil det give dig noget viden om hvad der venter, når du føler dig klar til at fortælle dine forældre det også. Det kan også være, at du har en god veninde, som du kan fortælle det til. Hun vil måske også have svært ved at forstå det, men så vil det muligvis stadig ikke føles så tæt på familien og så tæt på dig, samtidig med at du får mulighed for at dele det med nogen.

Desværre er det noget nogen vil tage ilde op og måske endda blive skuffet over. Jeg tror dog på, at din familie elsker dig nok, til at de vil elske dig mindst ligeså højt alligevel. Det kan godt være, at de har brug for noget tid til at synke nyheden, men det må du så prøve at give dem. Derudover må du forsøge ikke at tage det for personligt. Du har haft fem år til at vænne dig til tanken, din familie får måske også brug for noget tid til at forstå det.

Jeg håber, at dette var en lille hjælp :-)

Kærlige hilsner fra
Lotte
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om personlige problemer

Har tænkt på selvmord...

Hej, jeg er en pige på 11 der har et problem.Så som du måske kan se handler det om selvmordstanke...

Jeg er utilpas i omklædningsrummet...

Hej! Jeg er en pige på 11 og har et stort problem!Okay så i idræt, er jeg utilpas fordi jeg er me...

Jeg føler mig anderledes...

Hej! Ungzone.Mit problem er at jeg føler mig anderledes i forhold til de andre...Sådan jeg føler ...

Det føles som om jeg er ved at miste mig selv og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre

Jeg er en pige på 15 år jeg ved ikke hvad der er galt med mig jeg kan ikke fokusere på de jeg ska...

Forvirret omkring bedste veninde

HejFor et par uger siden var 6 og 7 klasse fra min skole i København på tur. Jeg havde haft lidt p...