Brevkassespørgsmål
Jeg slår mig selv ihjel nu...
Indsendt af "Anonym" på 21 år
Jeg er allerede død indeni, jeg har levet så mange år uden nogen forstår mig.
Jeg ved godt ingen kan forstå hvordan man har det på et følelsesmæssigt plan, men derfor føler jeg alligevel at jeg aldrig vil få erkendelse...
Jeg har alligevel ikke kontakt med mine følelser alligevel...
Svar fra Mette
Kæreste Jonas!
Du har kontakt med dine følelser og det er grunden til du kan føle som du gør nu. Livet kan være noget rod og det kan være skide uretfærdigt. Men livet er også smukt og selvom det hele gør super ondt nu, kan jeg love dig det bliver bedre en dag! En dag vil der dukke en person op i dit liv, som vil give dig så meget kærlighed og forståelse, en som vil gøre dig lykkelig.
Jeg har selv været derude hvor alting bare er et helvede, og man tænker det ville være nemmere at smutte fra det hele. Men det er det ikke! Du har en familie, som elsker dig højt! Du vil selv få en familie en dag og du vil sikkert selv sætte nogle fantastiske små børn til verden en dag. Prøv at se om du kan se frem i tiden, forstil dig alle de ting som kan lade sig gøre. Tænk på alle dine drømme og ikke giv op.
Du kan få et smukt liv, med massere af glæde og kærlighed, du skal bare give dig selv lov til at opdage det først. Dit liv er så værdifuldt, og du fortjener livet og du fortjener lykken. Du må ikke give op. Kæmp for dem du elsker og kæmp for dig selv. Jeg tror på dig!!
Mange knus Mette.
Svar fra Josefine
Hej kære Jonas
Jeg er ked af at høre at du ikke har det godt og jeg er glad for du skriver ind til os.
Det lyder som om du kæmper en kamp inde i dig selv og jeg kan ikke helt læse mig til om du har talt med nogen om din indre kamp, men hvis ikke du har så ville jeg bestemt anbefale dig at gøre det. Det er så vigtigt at italesætte sine følelser og få en respons, for ellers er det svært at eksistere.
Det er svært at råde dig når jeg ikke ved hvad dit problem går ud på, men jeg er helt sikker på at uanset hvad du tumler med så er der én eller anden der forstår dig eller som kan støtte dig.
Hvis du har lyst til det må du meget gerne skrive tilbage og fortælle mere konkret hvad det er som går dig på, for så kan det være vi kan være det forstående og støttende led som du har brug for.
Mange knus og kram
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år