Jeg skrev for ikke så lang tid til brevkassen om et problem med en dreng jeg mødte på stranden som jeg ikke kunne sige fra overfor. Kaldte mig også Mathilde. Tak fordi i svarede selvom det var efter jeg burde have mødt ham. Jeg mødtes ikke med ham. Min veninde hjalp mig med at formulere en besked om hvordan jeg har det. Han blev meget passiv aggressiv, men sagde dog at han accepterede det. Jeg har nu efter noget tid helt ladet være med at svare ham fordi jeg har fundet ud af at han åbenbart har spurgt både mig og min veninde om bodypics og har sagt forskellige ting til os som fx han sagde han var jomfru til mig, men at han ikke var til min veninde osv... I det hele taget flirtet med os begge.
Nu til sagen. Jeg skrev at jeg var bange for at jeg havde social angst, og det er jeg. Jeg ved virkelig ikke om jeg overreagerer? På den ene side føler jeg at jeg er latterlig og at jeg selvfølgelig ikke har social angst, men på den anden side føler jeg at jeg aldrig har læst noget der passede bedre på mig end da jeg læste om social angst. Jeg tænker MEGET over hvad folk synes om mig, det er mest mine handlinger, men også mit udseende. Fx hvis jeg har en mavebluse på og jeg går på gaden føler jeg mig virkelig dårlig tilpas! Hver gang der kommer en person forbi tænker jeg "han tænker sikkert jeg er vildt billig" "åh nej han dømmer mig helt sikkert" det er værre med drenge... Uanset hvordan jeg ser ud kan jeg ikke lade være med at føle mig ubehageligt til mode når jeg går forbi en dreng. Jeg føler at de dømmer mig. Jeg føler at jeg er kejtet og forkert! Det gør jeg i det hele taget omkring drenge... Jeg kan ikke engang kigge på en dreng når jeg går forbi en. I skolen er det også slemt. Jeg tør slet ikke række hånden op! Hvad tænker folk hvis det jeg siger er forkert? Vil jeg gå ned i karakter? Folk tænker sikkert jeg er dum osv... Hvis jeg så fx bliver taget af læreren eller jeg skal fremlægge får jeg det sådan her: jeg får kvalme, bliver svimmel, får hjertebanken, ryster, bange for at kaste op, føler jeg har problemer med at trække vejret, trykken for brystet, nogen gange bange for at tisse og er i det hele taget meget angst. Det er situationer jeg meget genre vil undgå! Og hvis jeg kunne styrtede jeg ud af rummet med det samme! Jeg viser det ikke. Jeg vil ikke have folk finder ud af det! Hvad vil de tænke? Jeg har sagt det til min bedste veninde som jeg stoler meget på! Hun startede med ikke at tage det seriøst og sige at så have hun også en mild form osv... Men nu siger hun jeg skal snakke med mine forældre om det, men jeg tør ikke! Jeg er ikke særlig tæt med mine forældre, fortæller dem aldrig personlige ting. Jeg er ikke klar til at fortælle andre om det. Jeg er ikke klar til at folk finder ud af det. Jeg kunne tilføje så mange flere ting til dette, men jeg har gjort det kort.
Jeg føler mig igen latterlig, for jeg overreagerer gør jeg ikke?
Hvad skal jeg gøre?!
Min selvtillid er forresten også meget lav, ved ikke om det kan have indflydelse?
Kan ikke engang spise mad hos min bedste veninde og hendes familie uden at føle mig kejtet og akavet.
Jeg er MEGET kejtet, genert og akavet.
Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år