Komme ud af skabet

hvor er det fedt, at du er så afklaret med din seksualitet, og har lyst til at fortælle din familie og dine venner om det. Det viser netop en afklarethed, og at du har et godt og afslappet forhold til din seksualitet, super godt!

Dejligt at du tænker på, ikke at såre én af dine forældre, ved at fortælle den anden det først - du må dog aldrig glemme, at dé er de voksne. Deres skilsmisse og deres følelser er ikke dit ansvar, og det er uretfærdigt at du hele tiden skal være på vagt og sikre, at du ikke kommer til at såre én af dem.

Du skriver, at dine forældre har travlt og nærmest aldrig har tid på samme tid. Du er deres barn, og dig skal de have tid til! Derfor synes jeg at du skal skære igennem. Bed dem afsætte tid til, at du kan få lov at snakke med dem begge på samme tid - når du skriver, at dine forældre "kæmper" for at få din kærlighed, så er jeg sikker på, at de vil tage dig alvorligt og finde tid til, at du kan få den taletid, som du helt bestemt fortjener!

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og ønsker dig alt held og lykke med det hele, du er for sej!

De bedste hilsner,

Nanna.

Det er aldrig nemt at springe ud, og jeg kan godt se, at det er lidt problematisk at få fortalt det til alle dine nærmeste på en gang.

Jeg vil lige starte med at understrege, at seksualitet er noget privat, som man ikke har nogen som helst forpligtigelse til at dele med andre. Selvfølgelig skal du springe ud, men kun hvis du føler at du vil have en bedre fornemmelse i kroppen bagefter eller at det vil ændre noget for dig, og ikke bare fordi, det er det man "gør"/"skal" når man er biseksuel. Mærk efter.

Måske kunne du samle dine forældre og fortælle dem det på samme tid. Måske samtidig forklare hvorfor du ikke fortæller dem det hver for sig - fordi du synes det er svært, når de "kæmper" om din kærlighed. Jeg tror det vil være godt at få snakket om. Jeg kender selvfølgelig ikke din situation, så måske vil det være for meget at tage op på en gang. Ellers kan du vise dem dette brev.

Du kan også vente til du fx kommer hjem med kæreste af samme køn. På den måde vil det måske virke mere afslappet, fordi de bare skal møde din kæreste (og så er kønnet jo ligemeget). Måske vil det også være nemmere at forholde sig til - for alle parter. 

Du kan gøre det på lige præcis hvilken måde du har lyst til, så længe du gør hvad der er bedst for DIG. Tænk over hvordan situationen vil være mest trygt for dig, og så kast dig ud i det. 

Held og lykke - Jeg håber det bedste for dig.

Knus fra Julie 

Det er altid svært, at komme ud med sådanne ting til ens forældre. Jeg synes det er helt rigtigt af dig, at ville fortælle dem det sammen, og jeg synes du skal holde fast i denne tanke! Jeg synes, at du skal gøre det klar over for dem, at du skal snakke med dem om noget vigtigt, og de derfor må prioritere det højt, således at I alle 3 kan få snakket hurtigst muligt, så du ikke skal gå og have den dårligt over det.
Jeg er sikker på, at hvis du virkelig fortæller dem, at det er noget ekstremt vigtigt, at de vil afsætte tid til det. 
Hvis dette ikke kan lade sig gøre, på nogen som helst måde, synes jeg at alternativet er, at fortælle dem det en ad gangen. Så må du bare gøre det klart for den af dine forældre du fortæller det først, at de ikke skal sige noget til den anden forælder, før at du har snakket med begge to.
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med, at fortælle dem det, det kan være svært sådan noget, men det er vigtigt at komme du med det. Så er jeg også sikker på, at du får det bedre.
De bedste hilsner, Mads.