Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Komme ud af skabet

Indsendt af "Anonym" på 15 år

Hej The Love
Jeg er en pige på 15 år og jeg er biseksuel. Jeg vil super gerne komme ud til mine forældre, familie og venner. Jeg vil gerne fortælle mine forældre det først. Problemet er bare at de er skilt så jeg ville være nødt til at fortælle ene det først. Jeg har overvejet at få dem samlet, men de er nærmest aldrig tid på samme tid, så er bange for at det slet ikke ville komme til at ske i den nærmeste fremtid.
Jeg har i forvejen haft det som om mine forældre "kæmper" for at få min kærlighed og jeg vil derfor ikke have at den forælder jeg fortæller det sidst skal føle sig udelukket. Hvad skal jeg gøre? Jeg håber i vil hjælpe. Kan bruge alle de råd jeg kan få, så endelig skriv!

Hilsen mig

Besvarelser

Svar fra Cæcilie

Kæreste du,
Jeg kan godt forstå at du har brug for at fortælle dine forældre det.
Det er aldrig nemt at skulle fortælle det, og finde det helt rigtige tidspunkt. Måske kommer det helt rigtige tidspunkt slet ikke. Jeg tror at du bare må springe ud i det.
Kunne det være en ide at du fortaeller det til den ene forældre 1 dag inden du skal hjem til den anden? Lad os sige at du fortaeller det til din mor først. Du kan så fortælle hende at du skal hjem til din far i morgen, og har tænkt dig at fortælle ham det der, og at du derfor ville være glad for hvis hun ikke fortalte ham noget, da du jo gerne selv vil fortælle det. Dagen efter fortaeller du det så til din far, og fortaeller ham at du har fortalt det til din mor dagen før. Fortæl ham også omkring dit dilemma om hvem du skulle fortælle det til først, og derfor valgte at gøre det i tilfældig rækkefølge.
Jeg er sikker på at de vil forstå..
Rigtig meget held og lykke med det!
Ps. hvor er du sej! det kræver meget mod!
Knus Cæcilie

Svar fra Nanna

Kære du!
hvor er det fedt, at du er så afklaret med din seksualitet, og har lyst til at fortælle din familie og dine venner om det. Det viser netop en afklarethed, og at du har et godt og afslappet forhold til din seksualitet, super godt!
Dejligt at du tænker på, ikke at såre én af dine forældre, ved at fortælle den anden det først - du må dog aldrig glemme, at dé er de voksne. Deres skilsmisse og deres følelser er ikke dit ansvar, og det er uretfærdigt at du hele tiden skal være på vagt og sikre, at du ikke kommer til at såre én af dem.
Du skriver, at dine forældre har travlt og nærmest aldrig har tid på samme tid. Du er deres barn, og dig skal de have tid til! Derfor synes jeg at du skal skære igennem. Bed dem afsætte tid til, at du kan få lov at snakke med dem begge på samme tid - når du skriver, at dine forældre "kæmper" for at få din kærlighed, så er jeg sikker på, at de vil tage dig alvorligt og finde tid til, at du kan få den taletid, som du helt bestemt fortjener!
Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og ønsker dig alt held og lykke med det hele, du er for sej!
De bedste hilsner,
Nanna.

Svar fra Julie

Kære du 
Det er aldrig nemt at springe ud, og jeg kan godt se, at det er lidt problematisk at få fortalt det til alle dine nærmeste på en gang.
Jeg vil lige starte med at understrege, at seksualitet er noget privat, som man ikke har nogen som helst forpligtigelse til at dele med andre. Selvfølgelig skal du springe ud, men kun hvis du føler at du vil have en bedre fornemmelse i kroppen bagefter eller at det vil ændre noget for dig, og ikke bare fordi, det er det man "gør"/"skal" når man er biseksuel. Mærk efter.
Måske kunne du samle dine forældre og fortælle dem det på samme tid. Måske samtidig forklare hvorfor du ikke fortæller dem det hver for sig - fordi du synes det er svært, når de "kæmper" om din kærlighed. Jeg tror det vil være godt at få snakket om. Jeg kender selvfølgelig ikke din situation, så måske vil det være for meget at tage op på en gang. Ellers kan du vise dem dette brev.
Du kan også vente til du fx kommer hjem med kæreste af samme køn. På den måde vil det måske virke mere afslappet, fordi de bare skal møde din kæreste (og så er kønnet jo ligemeget). Måske vil det også være nemmere at forholde sig til - for alle parter. 
Du kan gøre det på lige præcis hvilken måde du har lyst til, så længe du gør hvad der er bedst for DIG. Tænk over hvordan situationen vil være mest trygt for dig, og så kast dig ud i det. 
Held og lykke - Jeg håber det bedste for dig.
Knus fra Julie 

Svar fra Mads

Kære "Anonym".
Det er altid svært, at komme ud med sådanne ting til ens forældre. Jeg synes det er helt rigtigt af dig, at ville fortælle dem det sammen, og jeg synes du skal holde fast i denne tanke! Jeg synes, at du skal gøre det klar over for dem, at du skal snakke med dem om noget vigtigt, og de derfor må prioritere det højt, således at I alle 3 kan få snakket hurtigst muligt, så du ikke skal gå og have den dårligt over det.
Jeg er sikker på, at hvis du virkelig fortæller dem, at det er noget ekstremt vigtigt, at de vil afsætte tid til det. 
Hvis dette ikke kan lade sig gøre, på nogen som helst måde, synes jeg at alternativet er, at fortælle dem det en ad gangen. Så må du bare gøre det klart for den af dine forældre du fortæller det først, at de ikke skal sige noget til den anden forælder, før at du har snakket med begge to.
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med, at fortælle dem det, det kan være svært sådan noget, men det er vigtigt at komme du med det. Så er jeg også sikker på, at du får det bedre.
De bedste hilsner, Mads.
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5085 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om personlige problemer

Har tænkt på selvmord...

Hej, jeg er en pige på 11 der har et problem.Så som du måske kan se handler det om selvmordstanke...

Jeg er utilpas i omklædningsrummet...

Hej! Jeg er en pige på 11 og har et stort problem!Okay så i idræt, er jeg utilpas fordi jeg er me...

Jeg føler mig anderledes...

Hej! Ungzone.Mit problem er at jeg føler mig anderledes i forhold til de andre...Sådan jeg føler ...

Det føles som om jeg er ved at miste mig selv og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre

Jeg er en pige på 15 år jeg ved ikke hvad der er galt med mig jeg kan ikke fokusere på de jeg ska...

Forvirret omkring bedste veninde

HejFor et par uger siden var 6 og 7 klasse fra min skole i København på tur. Jeg havde haft lidt p...