Brevkassespørgsmål
Den forvirrede
Indsendt af "Anonym" på 16 år
Hej, jeg vil hører om i kan hjælpe mig med mit problem. Jeg er 17 år og er stadig Jomfru. Jeg føler mig udenfor, da alle andre i min vennekreds har mistede deres mødom. Jeg har aldrig haft en kæreste og her for tiden er der mange af mine venner, som er kommet i er forhold. Jeg føler der er noget galt med mig. Jeg er så ked af det over at jeg ikke kan finde kærligheden. Jeg føler mig af og til ensom, og som en freak, når jeg er sammen med mine venner. Da de hele tiden snakker om sex og deres kærester. Håber i kan hjælpe. Den forvirrede
Svar fra Louise
Hej ven
Det lyder godt nok trælst for dig, når dine venner hele tiden snakker om de ting, når du ikke rigtigt kan være med. Jeg er dog sikker på, at det ikke er fordi der er noget galt med dig. Kærester og sex kommer på forskellige tidspunkt i vores liv. Nogle er hurtigt ude, imens andre ikke er, og det er der bestemt intet galt i. Jeg syntes ikke man behøver at, haste afsted med at finde en kæreste eller have sex for første gang, da det kommer naturligt til én, når man nok mindst venter det. Hvis man tænker på alt muligt andet og har travlt, så siger man ofte at kærligheden kommer til en, når man mindst venter det. Så det skal nok komme, ingen hastværk. Måske kan du snakke med en rigtig god kammerat om han kan hjælpe dig med at finde en kæreste, hvis du gerne vil arbejde lidt for det. Det er lidt nemmere når man har en støttende og hjælpende person ved sin side. Hans kæreste eller venner kender måske en sød pige lige til dig.
Der er mange som ikke har oplevet den første kæreste eller første gang med sex i din alder, så du skal bare være helt rolig, det skal nok komme når du mindst venter det.
Håber du kunne bruge mine råd til noget.
Du er altid velkommen til at skrive ind igen, vi er altid klar til at hjælpe.
De bedste hilsner fra Louise
Svar fra Sofie
Hej forivrrede,
Der er ingenting i vejen med at være sytten år og jomfru, tyve år og jomfru eller femogfirs og jomfru. Det kommer af sig selv, når man møder en man har lyst til at dele den oplevelse med og så er det pludselig ikke så vigtigt, hvor gammel man er (så længe man er over buksemyndighedsalderen).
Desuden er der utrolig mange unge mennesker, der lyver om deres seksuelle oplevelser selvom de er jomfru netop for ikke at føle sig udenfor eller i hvert fald overdriver, og så er der andre der bare er længere fremme i skoene. Jeg hører også folk når de er ældre sige, de ville ønske de havde ventet for man har jo trods alt resten af livet til at have sex - der er ingen grund til at have travlt, selvom det godt kan føles sådan.
Du kan sagtens snakke om sex og kærester med dine venner, spørge ind til deres forhold og snakke om ting, du håber kommer til at ske i dine forhold engang. Du kan også forsøge at snakke om andre ting, men jeg tror det er meget svært med en flok seksten årige hormonramte drenge.
Vh Sofie
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5085 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år