Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Fortjener jeg et liv?

Indsendt af "Anonym" på 15 år

Fortjener jeg et liv? Er jeg god nok? Burde jeg være her? Er der nogen som tror på mig? - Spørgsmålende går igen og igen hele tiden oppe i mit hovedet. Jeg ved godt, at man altid skal huske på, at man er god nok som lige præcis, den person man er, men på et tidspunkt, føler jeg, at jeg gang på gang, gør noget forkert, eller siger noget dumt. Jeg er i en tid, hvor jeg føler, at alt foran mig er kulsort, måske kan jeg se håb en gang imellem, men så falder jeg igen, og det værste er, at jeg kun falder over mine egne problemer. Det kan lyde dumt, men jeg ved slet ikke om jeg nogensinde for kæmpet mig op til et punkt, hvor jeg faktisk kan sige til mig selv, du god nok, du fin som du er, du fortjener et liv.

Min spiseforstyrrelse: Jeg er en pige som er 172 m høj, vejer 36kg, mit hjerte slår ikke optimalt, så jeg lever et liv hvor jeg render frem og tilbage fra sygehuset, så jeg indlagt, så jeg udskrevet, det fuldstændig umuligt for mig, at holde hovedet højt. Min spiseforstyrrelse startede da min mor sagde til mig, at ligemeget hvor meget jeg tabte mig, ville jeg aldrig kunne blive tynd, fordi jeg var så fed. Og før vejede jeg 60kg som jo er nogenlunde normalvægtig, faktisk lidt under. Det gør mig ked af det, at jeg slet ikke kan gå nogle steder uden, at alle folk omkring mig går og kigger på mig, imens de snakker om hvor tynd jeg er, og de vil ønske det var dem, som levede i min krop. Men folk glemmer bare, at der for det meste har været/er en fortid foran, eller en grund til, at man er så tynd. Der er ingen som der forstår, at jeg bare ikke kan spise, jeg er bange for, at min mor siger det igen.

Det er meget ubehageligt, at drengene går og snakker om hvor små bryster jeg har, og var flad en numse jeg har. Jeg har ikke drømmekroppen, det ved jeg godt, men det er ligesom bare noget som hører med til det, at have en spiseforstyrrelse, og det er jo egentlig mit eget valg, at jeg ikke spiser. Når de ved jeg har en spiseforstyrrelse, så forstår jeg ikke, at de kan få sig selv til at sige det, de ved jeg er dybt såret i forvejen, det hjælper ikke at få at vide man har en grim krop oveni. Det gør ondt.

Min hjemmesituation:
Jeg bor i et hjem med seksuelt misbrug. Har siden 13 års alderen, fået finger af min far, blevet slikket af begge mine forældre, givet min far hand- og blowjob, slikket min mor. Det er virkelig underligt, at jeg er seksuelt aktiv med mine forældre. Jeg ved godt, at jeg burde sige det til nogen, men jeg er bange for, at han/hun siger til mig, at de ikke tror på mig.. Jeg har virkelig svært ved, at snakke om det, netop fordi at seksuelt misbrug er så strafbart, mine forældre kan blive så mega straffet for det, og det vil jeg ikke kunne klare at vide, især ikke hvis det er min skyld de er blevet straffet. På en måde synes jeg, at de fortjener at blive straffet, det lyder mega ondt, mener det ikke ondt. Mener mere, at hvis de ikke for en straf for, at have gjordt noget så dumt, lærer de aldrig, hvordan man opføre sig. Lidt ligesom hvis man gør noget forkert, så lærer man aldrig det er forkert, hvis man ikke får det afvide. Jeg synes de fortjener, at kunne være gode forældre, fordi det ved jeg, at de kan.

Så er der ting som min kæreste lige har slået op, mine veninder ignorere mig pga min spiseforstyrrelse.. Sådan nogle "småting" det måske ikke småting, men det er det for mig, iforhold til de to andre ting jeg kæmper med.

Det var de ting som egentlig ligger mig tættest, og jeg havde bare brug for, at fortælle lidt om mine tanker og følelser omkring det hele. Jeg håber, at I måske kan hjælpe lidt. Fordi jeg føler, at hele min verden er faldet sammen, har egentlig ikke rigtig lyst til, at leve mere.

Knus

Besvarelser

Svar fra Josefine

Kære du 

Allerførst så vil jeg sige at jeg er rigtig ked af at høre at du har det svært og oplever det som du fortæller her. Det er der ingen der burde skulle igennem, og slet ikke i din unge alder. 
Dernæst: JA, du fortjener et liv og JA, du er god nok! Du må ikke tvivle på at du er helt fantastisk som du er, og hvor er du sej at du er så reflekteret og tør skrive ind til os, det kræver enormt meget mod.

Jeg synes det er vigtigt at tage fat i det seksuelle misbrug før alt andet, fordi jeg vil sikre mig at du forstår alvoren af det som dine forældre gør. Som du allerede ved så er det ulovligt og dermed strafbart. Det de gør er forkert og bør ikke ske, og derfor synes jeg det er vigtigt at du taler med nogen om det, så de ikke længere kan gøre det. Jeg forstår godt du synes det er svært, for det er dine forældre, men det de gør er ikke okay. Jeg synes du skal betro dig til en voksen som du stoler på vil gøre noget (eller en på hospitalet) og ellers kontakte politiet på 112, så der kan blive taget hånd om situationen. 
Dine følelser omkring det er helt normale, for selvom de er dine forældre, så ved du også at det de gør er forkert, så at du synes de fortjener at blive straffet er en sund tankegang i mine øjne. Det betyder at du kan se at det ikke er i orden.

Hvad angår din spiseforstyrrelse, så tænker jeg at den har rigtig meget at gøre med den situation du er i med dine forældre. Det er en måde at kontrollere noget på, fordi der er noget der er svært. 
Det er to meget svære ting som du oplever, så jeg kan godt forstå at du har stærke følelser omkring dit liv. Og så kan det godt være de andre ting er "småting", men det bliver jo meget på en gang når du allerede gennemgår nogle svære ting. Jeg tænker du skal ud af situationen med dine forældre, for at komme i bedring ift. spiseforstyrrelsen og dermed få det bedre med dig selv.

Hvis du ønsker at blive rådgivet yderligere så kan du ringe til, skrive eller chatte med børnetelefonen på www.bornetelefonen.dk eller på 116 111
Du kan også bruge www.girltalk.dk - her sidder en masse søde piger og er klar til at lytte til dine følelser, tanker og kan også rådgive dig ift. hvad du skal gøre i en specifik situation. 
Der er både chat og sms: Søn-tors 18.30-22.30 og Fre-lør 19-21

Sender en masse knus og kram din vej
Josefine


Svar fra Karoline

Kære søde du!

Inden jeg vil sende mine råd videre til dig, vil jeg lige gøre fire ting klart: Du fortjener et liv! Du er god nok! Du bør være her! Og der vil være nogen, der tror på dig!

Men det lyder på mig, som om du ikke har nogle at gå til, og det er derfor det, jeg vil forsøge at give dig i mit svar - jeg håber, du vil gøre brug af det, for du skal blive glad igen!

Din spiseforstyrrelse:
Jeg er ked af, at din mor satte alle de tanker i gang hos dig, der har fået dig til at tabe dig så betydeligt. Jeg forstår sagtens, at det går dig på, at bekendte pointere dit udseende på grund af din vægt - udseendet betyder meget for os alle, men det jeg er mest bekymret for er dit helbred, fordi du vejer så lidt. Der er flere du kan tage kontakt til for at få hjælp til at komme ud af spiseforstyrrelsen. 

Jeg vil som det første anbefale dig at besøge din læge, for han eller hun vil kunne sende dig videre til en psykolog eller sundhedsansat, der vil støtte og guide dig til et sundere liv. Du skal dog være opmærksom på, at din læge vil kontakte dine forældre, fordi du er under 18 år. En anden mulighed vil være at gå til din skoles sundhedsplejerske, studie- eller trivselsvejleder, for starten handler oftest om at få talt med nogen - nærmest hvem som helst. Som det sidste, vil jeg på det stærkeste anbefale, at du, uanset hvad, tager kontakt til LMS (Landsforening mod Spiseforstyrrelse og Selvskade - https://www.lmsos.dk/kan-vi-hjaelpe-dig/jeg-har-en-spiseforstyrrelse/). Her kan du chatte eller tale i telefon med eksperter, der kan hjælpe dig på vej, og her har de tavshedspligt. Jeg håber, du vil tage et skridt mod én af disse muligheder - du skal være sund og have det godt igen!


Din hjemmesituation:
Her vil jeg virkelig gøre det klart, at dine forældre begår en forbrydelse, når de har seksuelt samkvem med dig. Og det er absolut ikke okay - de fortjener, at blive straffet eller i hvertfald få det italesat, og du skal overhovedet ikke skamme dig eller føle dig skyldig over, at du også har det sådan.

Jeg synes, du som det første skal finde én, du kan tale med, der kan hjælpe med at få styr på dine tanker, og hvor i sammen kan finde ud af, hvad det bedste for dig er at gøre. Nu ved jeg ikke, hvor du bor, men i Århus, København og Odense er der CMS-centre, der rådgiver seksuelt misbrugte (også incestramte). Hvis du ikke bor tæt på én af disse byer, bør du besøge denne side: http://www.lmso.dk/hjaelp.htm, hvor der er listet flere chatsider, telefonnumre og mindre centre, hvor du kan få hjælp. Efter min mening, bør du overveje at melde dine forældre for incest med hjælp fra en voksen fra et af de nævnte centre. Du skal ikke finde dig i og leve med dette. Du skal have lov til at leve et godt liv, og det tror jeg ikke er muligt før dette er ude af dit liv.

Du skal have fundet nogen at snakke med om disse ting, og du skal ikke bare lære at leve med det, og du skal bestemt vide, at du fortjener et glad liv! Jeg håber, at du tager i mod mine ovenstående råd, og at de kan hjælpe dig på vej. Tøv endelig ikke med at skrive til mig, hvis du har spørgsmål til mit svar eller har brug for opmuntrende ord.

Du er helt sikkert guld værd! Vid det!
Kærligst Karoline.
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5086 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om personlige problemer

Har tænkt på selvmord...

Hej, jeg er en pige på 11 der har et problem.Så som du måske kan se handler det om selvmordstanke...

Jeg er utilpas i omklædningsrummet...

Hej! Jeg er en pige på 11 og har et stort problem!Okay så i idræt, er jeg utilpas fordi jeg er me...

Jeg føler mig anderledes...

Hej! Ungzone.Mit problem er at jeg føler mig anderledes i forhold til de andre...Sådan jeg føler ...

Det føles som om jeg er ved at miste mig selv og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre

Jeg er en pige på 15 år jeg ved ikke hvad der er galt med mig jeg kan ikke fokusere på de jeg ska...

Forvirret omkring bedste veninde

HejFor et par uger siden var 6 og 7 klasse fra min skole i København på tur. Jeg havde haft lidt p...