Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Jeg kan overhovedet ikke lide mig selv

Indsendt af "Anonym" på 14 år

Hej. Jeg er en pige på 14, og jeg kan virkelig ikke lide mig selv. Jeg ved det et meget normalt at være utilfreds med sig selv, men jeg føler, at jeg er mere utilfreds end de fleste andre. Jeg kan ikke lide mit udseende, men jeg kan endnu mindre lide min personlighed. Mange har givet mig råd om at lave en liste over ting jeg godt kan lide ved mig selv, men jeg kunne kun finde på disse tre ting:
1. Mine læber
2. Jeg er ok tynd
3. Jeg får ret gode karakterer
Jeg har udover denne liste lavet en liste med ting jeg vil ændre, og jeg har mere end 20 punkter på den.
Jeg har ikke lyst til at dele det med nogen overhovedet.
Jeg tror virkelig jeg ville have det meget bedre, hvis jeg i det mindste ikke havde noget i mod, hvordan jeg er som person, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Besvarelser

Svar fra Kristiane

Hej med dig 

Som du selv skriver, kan det være vanskeligt at være teenager, og det er de færreste der ikke kan finde "fejl" ved sig selv i den alder. For nogen kan det måske hjælpe at lave en lister over gode ting ved sig selv, men det er ikke nødvendigvis alle det gavner. Du skal derfor ikke være ked af, at dine lister ikke fordeler sig, som du lige ønsker. Selvom du skriver at du ikke har lyst til at snakke med nogen om din utilfredshed, mener jeg umiddelbart, at det er den bedste løsning. Det kan være svært at åbne op omkring selvkritik, men jeg synes du skal prøve det. Du kan eksempelvis starte med at tale med en veninde om det - en du virkelig stoler på. Ved at fortælle en om det, kan det måske blive nemmere for dig, at snakke med andre om selvkritikken. Dermed kunne det ende ud i, at du kan fortælle dine forældre om alle de negative tanker. De kan dermed hjælpe dig med at finde professionel hjælp, der ved præcis, hvordan du kan få dine tanker vendt til noget mere positivt. 

Hvis du synes det er helt umulig at snakke med nogen om det, findes der bøger, der rådgiver i hvordan man kan blive mere positiv overfor sig elv. Så kan du eventuelt starte der, og dermed arbejde med dig selv. Jeg vil dog frem for alt understrege, at du hurtigst muligt bør tale med nogen om det. 

Jeg håber mit svar kan hjælpe dig. 

- Kristiane 
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5086 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om personlige problemer

Har tænkt på selvmord...

Hej, jeg er en pige på 11 der har et problem.Så som du måske kan se handler det om selvmordstanke...

Jeg er utilpas i omklædningsrummet...

Hej! Jeg er en pige på 11 og har et stort problem!Okay så i idræt, er jeg utilpas fordi jeg er me...

Jeg føler mig anderledes...

Hej! Ungzone.Mit problem er at jeg føler mig anderledes i forhold til de andre...Sådan jeg føler ...

Det føles som om jeg er ved at miste mig selv og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre

Jeg er en pige på 15 år jeg ved ikke hvad der er galt med mig jeg kan ikke fokusere på de jeg ska...

Forvirret omkring bedste veninde

HejFor et par uger siden var 6 og 7 klasse fra min skole i København på tur. Jeg havde haft lidt p...