Hej.
Jeg har i længere tid tænkt på, om jeg måske er biseksuel eller lesbisk.. Hvis du læser disse oplysninger fra mit liv, kan du måske hjælpe mig, for det er lidt træls, at man ikke bare ved det sådan *pling!* :)
- Jeg har på det seneste haft drømme om lesbiske kvinder, og det har fået mig til at tænke mere på spørgsmålet - derfor har jeg også set nogle film inden for det område og fundet ud af, at det egentlig tænder mig.
- Jeg har aldrig prøvet at have et forhold til en pige, hvilket også er en grund til, at jeg ikke ved, om jeg er til piger (enten også eller udelukkende..). Ulempen ved at gå i byen og kysse med en pige er selvfølgelig også, at man ikke kan gå på en eneste bar, uden at der er nogen, man kender i en eller anden grad. Så muligheden for udforskning er ærgerligt nok lidt begrænset.
- Da jeg fandt ud af, at en veninde fra min efterskole er lesbisk, tænkte jeg på at kysse med hende, for at se om jeg var - jeg er dog ikke tiltrukket af hende.
- Jeg har for et år siden været sammen med en fyr i halvandet år, som havde en virkelig god krop, men jeg synes dog ikke, at jeg var tilstrækkeligt tiltrukket af ham alligevel, selvom oddsene var der. Men jeg føler ligesom, at der har manglet et eller andet, når jeg har været i et forhold med en fyr, og på en måde håber jeg, at en pige vil kunne være det rette.
- Gennem mit liv har jeg haft følelser for nogle kvindelige lærere og en pige på min egen alder og forestillet mig at have været sammen med dem. Og nogle af mine kolleger har jeg kigget sådan lidt på og tænkt, at hun har en god krop.
- Men som det fremgår, har jeg også haft følelser for drenge. Der har jeg også været lidt småforelsket og beundret gode røve ;)
Det var vist det, jeg kunne komme i tanke om. På forhånd tak for hjælpen :)
Knus pigen på 21 :)
Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år