Problemer med mad og krop

Hej jeg er en pige på 16..
Jeg har desværre nogle problemer med mad og med min krop, lidt inden sommerferien flyttede jeg skole fordi den klasse jeg gik i ikke fungerede både læringsmæssigt men også socialt, i starten gik det hele rigtig rigtig godt, men så begyndte det at gå ned af bakke altså mine nye lærere var fantastiske og jeg følte at jeg fik rigtig meget ud at det og pigegruppen som jeg var kommet ind i var også rigtig god jeg blev hurtigt gode veninder med især en af pigerne vi klingede bare helt fantastisk (troede jeg) og jeg tænkte bare på at jeg aldrig i mit liv havde taget et bedre valg!
Desværre kom der noget knas i pigegruppen hvilket gjorde at jeg begyndte og isolere mig en smule, både i timerne og i pauserne. Det havde nok også noget af gøre med at min far lige var blevet indlagt med hjerteproblemer, men heldigvis var jeg ikke alene jeg begyndte at være meget sammen med en anden ny pige fra klassen som startede to uger efter mig og vi klingede rigtig godt sammen da vi ligsom bare tog dagene som de kom og ikke tænkte så meget på alt muligt andet.
Jeg har altid været en pige har været rimelig ligeglad med andres meninger, men i min nye klasse er der en en kæmpe stor forandring, jeg tænker hele tiden på hvad de andre piger syntes om mig og om hvad jeg har på osv.
Min lære havde så fornemmet at der var noget galt og hun fik os alle kaldt til en samtale og jeg var simpelthen så nervøs, inde til samtalen skulle de andre piger sige hvad de følte og jamen mildt sagt fik jeg bare alt det tunge læs på mine skuldre, altså hvor meget jeg havde løjet, jeg fortalte aldrig sandheden og jeg ignorerede dem ja alt var min skyld, jeg forklare så at jeg havde haft det ret svært da min far var blevet indlagt med hjerteproblemer først én gang og så gik han ned med stress og hjerte problemer igen da min farfar døde og jeg forklarede at det havde været rigtig svært for mig fordi jeg ikke vidste hvad der skulle ske med min far, men de sagde bare hvorfor at jeg ikke fortalt dem det? og hvor skuffede de var og de havde slet ikke kunne mærke det på mig!
Men jeg havde jo fortalt det til en af pigerne? hun vidste det hele? og jeg sagde så at jeg ikke vidste om jeg skulle sige det til dem da jeg jo kun havde gået der en mdr jeg vidste jo heller ikke om jeg kunne stole på dem? men så blev de bare sure over at jeg sagde at jeg ikke troede at jeg kunne stole på dem. Altså jeg forstod slet ikke hvorfor de flippede sådan ud.
Men nu går det for alvorgned af bakke, jeg er begyndt at tænke rigtig meget over min krop, og hvor meget jeg gerne vil tabe mig, jeg har rigtig svært ved at lade vær med at spise og nogle gange får jeg bare et spise flip og bage efter får jeg det så dårligt med mig selv, jeg fandme ikke hvad der sker i min krop.. Jeg er begyndt at hade mit liv og jeg finder kun det dårlige i livet fx i dag har jeg pjækket for første gang i hele mit liv, for jeg orker simpelthen ikke at tage en i skolen til de piger,
Jeg ved at mine forældre slagter mig hvis de finder ud af det men det værste er at jeg er ligeglad jeg tænker bare på at det snart ikke kan bliver værre?
Jeg har intet overskud her for nogle dage siden fandt mine forældre så ud af jeg ikke havde passet min hest ordenligt i to dage, jeg fik min egen hest for snart lidt over ét år siden og det var det bedste der nogensinde er sket, jeg havde aldrig været så glad nogensinde det var jo min største drøm!
og jeg forstår virkelig ikke hvorfor jeg ikke orker hende mere? jeg hader at være ude hos hende, altså jeg hader ikke min hest jeg føler det er spild af tid, jeg forstår ikke hvad der sker, hjælp....
Hvad skal jeg gøre......