Hjælp til cut

Det heller ikke nemt det du har været igennem fra starten af, det er ikke sådan det bør være. 

Jeg har selv været cutter i mine teenage år da det også stod svært til, jeg forstår derfor godt din frustration. Selvom det ikke er den samme situation, er det med at fjerne smerten noget jeg genkender. Det er bare ikke det der er sundt eller rigtigt. Du har hele livet foran dig, det er ikke nemt at stoppe igen, men man kan og det vigtigt. Du ødelægger din krop, får masser af ar og ikke kun på kroppen, men også på sjælen. 

Mit bedste råd er at du opsøger en proffessionel og en voksen du kan snakke med om det og få hjælp. Jeg fik hjælp og det har gjort jeg er videre og aldrig har gjort det siden jeg var 16 år. Snak med din mor om tingene også selv om du har, men sig du er cutter på grund af alt det her rod, og du har brug for hjælp. Snak med hende om, at i kontakter din læge så kan du snakke med din læge som kan finde den bedste måde. 

Jeg har været til to gode psykiater og en dagklinik hvor man kommer nogle gange om ugen, et par timer ad gangen.  

Et andet godt råd, væn dig til, at skrive dagbog istedet for, og skriv til en veninde eller ring når du skal til det. Det kan hjælpe nogen, og uanset hvad snak med en voksen og få hjælp. Det er meget vigtigt at det er en læge, forældre, lærer.. eller hvem du føler tryghed og tillid til.

Mvh. Michele chat/brevkasserådgiver

Jeg vil gerne sige, at du skal være meget stolt af dig selv for at spørger om hjælp. Det er det allerstørste og sværste trin på vejen til at komme ud af det. 

Er godt nok ked af at høre din historie. Ingen fortjener sådan en opstart i livet. Om ikke andet håber jeg stadig dine forældre har været der for dig når de kunne.

For at komme til mit svar. Jeg kunne godt starte med at fortælle en længere historie om, hvordan det ikke hjælper at skære i sig selv og at det kun gør tingene værre... trods det du nu engang føler mens du gør det. Jeg tror dog godt selv du ved, at dette ikke er en vej ud af det hele og at det kun er en ond cirkel, som du må bryde.

Du kan IKKE klare og stoppe dette problem alene. Du bør omgående få skaffe noget professionel hjælp i form at en psykolog eller en anden, der kan hjælpe dig med det. Det er derfor vigtigt, at du snareste får kontaktet din læge, som så vil kunne sende dig videre til de rette personer.

Hvis du føler det er svært at skulle tage ned og snakke med en læge alene, så start med at snakke med din mor eller en god veninde, som så vil kunne tage med og støtte dig. Faktisk er det bare vigtigt at du får snakket med så mange som muligt om det. Dette vil først og fremmest gøre at du får sat ord på tingene, hvilket virkelig kan hjælpe med mange problemer, men samtidig vil det også gøre du ikke står alene længere. 

Hjælp og støtte fra de nærmeste gør store underværker og man bør derfor aldrig være bange for at bede om det, lige meget hvad ens problemer er.

En ting jeg gerne vil tilbyde dig er, at hvis du på et tidspunkt føler du har brug for en, som du ikke kender personligt, til bare at snakke med om det hele, så skriv til os igen her i gennem brevkassen, men en måde vi kan kontakte dig på (mail, nummer, msn, skype, Facebook eller noget andet), så skal jeg nok sørge for at finde en her fra holdet, som du kan få lov at snakke med, så ofte du ønsker det og har brug for det. Dine oplysninger bliver kun givet til den ene rådgiver og han/hun har selvfølgelig tavshedspligt og siger intet videre til nogen.

_Martin