Brevkassespørgsmål
Teenager problemer
Indsendt af "Anonym" på 13 år
Hvornår er det normalt at begynde på at bruge bh, deodorant, barbere sig, make-up osv...?
Svar fra Amalie
Hej med dig :-)
Hvad det angår er der altså slet ikke noget, der er normalt. Det er når man føler sig klar til det, og ikke før.
Mærk efter, hvad der føles rigtigt. Nogen er måske 12 år når de begynde at gå med makeup og den slags, mens andre er 16 år eller deromkring. Alt sammen er lige normalt.
Kram
Svar fra Charlotte
Hej "anonym"
Det er normalt at gøre det, når man føler sig klar til det. Hvis man synes at nu er man klar til at bruge make-up og barbere ben, så kan man jo gøre det. Det er nok mest normalt at begynde i din alder.
Med hensyn til deodorant og bh, jamen så er det normalt når man har brug for det. I teenage alderen begynder man at svede mere og så er det en god ide at bruge deodorant, så man ikke lugter. Og man skal jo bruge bh når man begynder at få bryster.
Charlotte
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år