Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4848 spørgsmål og givet 7399 svar de sidste 17 år
2019-06-16T16:33:06: 2019-06-29T11:07:29: 2

Brevkassespørgsmål

Er jeg klar til sex

Indsendt af dreng15 år


Hej jeg står i en situation hvor min penis ikke vokser jeg har hår og alt det der og min krop udvikler sig jeg føler mig klar til at have sex og være sammen med piger men jeg har bare bange for om når de ser hvor lille den er at de så bare vil grine så jeg ved ikke om jeg bare skal gøre det og så se hvad der sker eller om jeg skal vente og så om den vokser jeg magter bare ikke at vente mere men håber i kan hjælpe 
dreng
Seksualitet

Seksualitet

Se flere

Besvarelser

2019-06-24T13:38:48 1
Tia

Kære Du,

Du er stadig i dine teenage-år, hvilket betyder, at du stadig er midt i pubertetsalderen. Altså vil der ikke være grund til bekymring, da du stadig er i "vokse"-alderen. 

Cirkatal på en penis i slap tilstand er mellem 9 og 12 cm, og da den vokser ca. 60 procent i stiv tilstand, vil en stiv penis være mellem 14,5 og 19,5 cm. Men husk nu at det her er cirkatal, og vi er alle forskellige mennesker - så størrelsen af penis kan variere fra person til person. Ligesom nogle bare bliver højere end andre. Det vigtigste er, at du kan lære at acceptere dig selv, for den du er. 

Det er heller ikke alle, som går op i størrelsen af en penis - det er smag og behag. Ved et samleje betyder størrelsen af penis ikke så meget fysiologisk set, fordi gnidningen mellem en piges skede og drengens penis næsten kun foregår i de yderste 4-5 cm af skeden. Derudover kan en piges skede trække sig mere eller mindre sammen, så den næsten altid vil passe til en hvilken som helst størrelse af penis. Selvtillid og selvaccept er det vigtige - og man skal sommetider blot lære at acceptere, at vi alle er forskellige.

Du kan prøve at tale med din far omkring dette. Det kan være, det hjælper at høre, at han har gået rundt med de samme tanker, da han var på din alder. Hvis det går dig meget på, kan du også tage forbi din læge og få dig undersøgt. Så får du i hvert fald ro i maven. Men på baggrund af din unge alder, vil jeg ikke mene, at der er grund til bekymring.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.
Kærligst Tia

2019-06-27T09:47:10 2
Iben

Kære du, 

Når du er 15 år gammel, vil jeg mene, at din krop er langt fra færdigudviklet og derfor kan nå at ændre sig meget (og vokse) i de kommende år. Om din penis vil vokse, har jeg desværre meget lidt forstand på, men jeg vil mene, at det er meget sandsynligt, at den vil vokse. 

Jeg synes dog ikke, at der er grund til at vente med at have sex pga. størrelsen på din penis. Hvis du føler dig helt klar til at have sex og har lyst, så skal du da bare gøre det. Hvis hende, du vælger at have sex med, er en du rigtig godt kan lide, kender godt og føler dig tryg sammen med, så tror jeg bestemt ikke, at hun kunne finde på at grine eller noget som helst grundet noget så ligegyldigt som størrelsen på din penis. Vi har alle vores usikkerheder, men når man finder sammen med en - som kan lide én for den, man er - så har de usikkerheder ingen betydning. 

Vi kan jo vende den om: hvis du var sammen med en pige, kunne du så finde på at grine af hendes udseende? 

Det tvivler jeg meget på, at du kunne, for hvad ville det overhovedet bidrage med?

Min pointe er, at jeg simpelthen ikke tror, at nogen pige, som du var sammen med, kunne finde på at grine ad dig.

Håber mit svar kan hjælpe dig til at slappe af og hvile i dig selv. Held og lykke med det hele!

Du er altid velkommen til at skrive igen.

Hilsen Iben

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om seksualitet

"..tak for en god brevkasse. I er kommet med svar på flere af mine spørgsmål, som har været rigtig brugbare."

- Anonym