Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5087 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2019-06-22T17:32:32: 2019-06-29T11:14:27: 2

Brevkassespørgsmål

Pige der er biseksuel

Indsendt af pige13 år


Hej. Jeg er en pige på 13 år og jeg er biseksuel. Jeg sagde det til min mor og hun synes jeg er ALT FOR UNG til at kunne være til begge køn. Jeg ved ikke om jeg skal lyve og sige at jeg ikke er, så vi kan få det bedre sammen? Men jeg er biseksuel. Jeg vil bare gerne have det godt med hende... 

- hilsen en pige på 13...

pige
Seksualitet

Seksualitet

Se flere

Besvarelser

2019-06-25T15:10:46 1
Tia

Hej Pige på 13,

Hvor er du modig, at du tør stå frem og har fulgt din mavefornemmelse i så ung en alder! Det er sejt! 

Jeg kunne forestille mig, at din mor blot er bekymret for, om du nu er sikker på, du er biseksuel. Mange bliver hurtigt skræmte af det "ukendte", så når man hører om noget, der ikke er som "normalt", så bliver man hurtigt bekymret. 

Jeg kan fortælle dig, at jeg har en rigtig sød og sjov veninde, der omkring 13-14 års alderen fandt ud af, at hun var homoseksuel. Hendes mor blev også meget vred og bekymret og benægtede det. Men min veninde stod fast, og i dag er hun 22 år, og hun har en homoseksuel kæreste, og hendes mor har accepteret det. Men det var også svært for hende i starten. Jeg tror, at alle forældre er lidt overbeskyttende overfor deres børn, fordi de gerne vil dem det bedste. 

Jeg synes, du skal prøve at snakke med din mor om det stille og roligt og forklare hende, hvorfor og hvordan du føler, som du gør. Hvad der fik dig til at indse det. Måske kan det hjælpe med at din mor bedre kan forstå det og derved også nemmere støtte dig. 

Jeg håber, du kan få en god samtale med din mor. 

Kærligst Tia
2019-06-27T10:07:45 1
Iben

Kære du, 

Først og fremmest vil jeg lige sige, at det er mega sejt gået, at du har fortalt din mor om din seksualitet. Jeg er dog ked af at høre, at hun ikke havde den mest forstående/accepterende reaktion. Det lyder som om, at hun blev meget overrasket - måske især grundet din unge alder. 

Jeg er dog meget uenig i, at man kan være "for ung" til at være til begge køn... jeg tror, de fleste af os mere eller mindre kender vores egen seksualitet allerede fra barndommen. Så i mine øjne er der intet forkert eller mærkeligt i, at du som 13-årig ved, at du er til begge køn. 

Jeg synes ikke, at du skal lyve for din mor - nu har du jo fortalt hende sandheden, så der er ingen grund til at ændre på det nu. Jeg synes bare, at du skal holde fast i, at du er den, du er, og det er det bedste, du overhovedet kan være :-) Så tror jeg, at din mor måske lige skal have lidt tid til at forstå, at det er sådan, du er, og at du mener, hvad du sagde. Så håber og tror jeg, at hun vil acceptere dig for den, du er. Hvis hun bliver ved med at synes, at du er for ung til at være til begge køn, så må hun jo synes det. Det behøver ikke at have nogen indvirkning på hverken dig - eller jeres forhold til hinanden. Din seksualitet behøver jo ikke at være noget, I skal blive ved med at snakke om. Nu ved hun det og så er der vel ikke mere at diskutere. 

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig. Du er altid velkommen til at skrive igen. 

Held og lykke med det hele.

Hilsen Iben

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om seksualitet

Flere hår dernede

Hvordan spørger jeg min mor om jeg må købe en skrabereller skal jeg bare købe en og lade som ing...

G streng

Er det underligt at komme i g-streng når man har 12 og man har ikke snakket med Sine forældre om d...

Hvad er min sexualitet

Jeg er i tvivl. Jeg ved ikke om jeg er bi homoseksuel eller hvad jeg er. Er der nogen der har et for...

Skal jeg springe ud?

Hej jeg er en pige på tolv, og jeg er usikker på min seksualitet. For mig er det ikke et problem, ...

Jeg ved ikke hvad/hvem jeg er

Hej. Jeg har svært ved at finde ud af hvad er jer da jeg den ene dag er attracted af drenge hvor de...

Langdistanceforhold

Jeg er blevet færdig med et megafedt efterskoleår hvor jeg har fået en masse nye venner. Jeg kom ...

Min veninde har et crush på mig

Jeg har længe haft en mistanke om at en af mine veninder har et crush på mig. Hun vil gerne være ...

Har jeg været uærlig overfor ham?

Jeg har fået en sød kæreste og vi nærmer os vores første gang. Vi havde så en lille indledende...

Er det okay jeg lader min kæreste bruge mig som sex legetøj fordi jeg elsker ham?

Da jeg var sammen med min kæreste hjemme ved ham så det eneste han vil var at have sex sex og sex ...

"..tusinde tak for at I har lavet sådan en fin og dejlig hjemmeside! Den er super god og svarene er altid ærlige."

- Anonym