lesbisk

Kære du,

Der kan være mange måder at fortælle det på, og jeg tænker, at det afhænger meget af, hvilket forhold du har til din mor.

Er I tætte? Fortæller I i forvejen hinanden alt? Eller er det mere afmålt? Hvis I har et tæt forhold, eller i hvert fald tæt nok til, at du ikke frygter hendes reaktion, så tænker jeg, at du på et tidspunkt, når I er på tomandshånd kan sige til din mor, at der har noget, du gerne vil fortælle hende. Det kan være, at du kan fortælle lidt mere om det, for at skabe en større forståelse. For eksempel hvad det betyder for dig, og at det er vigtigt for dig, at din mor vil anerkende, at det er sådan, du er. Det er meget forskelligt, hvordan ens forældre reagerer på denne information, nogle er mere fordomsfulde end andre. Hvis du tænker, at din mor godt kan være lidt fordomsfuld, så er det netop en god idé at kunne fortælle hende lidt mere om det. Mange fordomme opstår, fordi vi ikke kender nok til området og derfor bliver der fordomme ud af ren uvidenhed. 

En anden mulighed er, at skrive et brev til hende, hvor du fortæller hende det, hvis du synes, at det for svært at snakke om i første omgang. Det kan være, at din mor kan læse brevet, mens du sidder ved siden af. På den måde kan det være lettere at fortælle, og samtidig har I mulighed for at snakke om det bagefter, hvis du ønsker dette. 

En tredje måde at gøre det på kunne være at fortælle det til en anden, som du stoler på, og som du måske har lettere ved at sige det til. En som accepterer det hundrede procent. Så kan denne person fungere som en støtte for dig, når du fortæller din mor det. På den måde sikrer du dig selv, at der er en til at være der for dig, hvis det viser sig, at din mor ikke reagerer helt som ønsket i første omgang. 

Jeg vil dog sige, at det er vigtigt at huske på, at langt de fleste forældre elsker deres børn, uanset valg i livet, seksuel orientering eller andet. 

Jeg ønsker dig held og lykke med det, og jeg tror på, at det nok skal gå godt. Sommetider er frygten for at sige det, langt større end når man får det sagt. Vi er som regel usikre på at fortælle noget, når vi er bange for den reaktion, der kommer igen. Det kan være, at du inderst inde godt ved, at din mor vil tage det rigtig fint, og at hun vil være glad på dine vegne. Uanset er det et faktum, der omhandler dig - og derfor er det også vigtigt at kunne fortælle din familie om det. 

Jeg håber, at dette var en lille hjælp :-)

Kærlige hilsner fra

Hej du,

Jeg forstår godt, at det er skræmmende og svært at skulle fortælle ens mor noget, som hun måske ikke havde set komme. Det er desværre meget normalt, at unge går rundt med bekymringer om, at skulle dele den slags med andre. Jeg synes dog, at du skal prøve at forestille dig, at din mor fortalte DIG, at hun var lesbisk. Ville du så ikke acceptere og stadig elske hende? Ville det ændre dit billede af hende? Det tror jeg næppe. Derfor synes jeg ikke, at du skal være så bekymret for at fortælle hende, at du er lesbisk, for det ændrer jo ikke på dig som person. Jeg er sikker på, at din mor elsker dig lige meget hvad, ligesom at du nok elsker din mor lige meget hvad.

Så er der så selve situationen, hvor du skal fortælle det. Jeg forestiller mig, at det er lidt ligesom at rive et plaster af, og det "bare" skal gøres. Du kan eksempelvis spørge din mor, om I kan snakke sammen og sætte jer i sofaen, hvor I begge kan få lov til at sidde stille og roligt ned. Derefter kan du indlede med, at du har noget du gerne vil fortælle hende. Det er okay at fortælle hende, at du har svært ved at få det sagt, for så forstår hun også hvor betydningsfuldt det er for dig. Derefter kan du sige, at du har fundet ud af, at du er til piger eller at du har været det længe. Det er egentlig ikke så vigtigt, hvad du præcist siger, så længe du bare er ærlig. Det er jeg sikker på, at din mor nok skal forstå og acceptere. Lige nu virker det sikkert uoverskueligt og skræmmende, men jeg lover dig, at du har det bedre, så snart det er blevet sagt højt.

Du ønskes held og lykke med det hele!!

Hey du!

Der er mange måder, som du kan fortælle din mor, at du er lesbisk. Da jeg selv skulle springe ud for mine forældre, der skrev jeg et brev. Det lagde jeg i postkassen en morgen, inden jeg tog i skole. Jeg har altid bedst formuleret mig på skrift, og jeg kunne godt lide tanken om, at jeg fik muligheden for at kunne skrive alt det ned, som jeg gerne ville ud med og så læse det igennem, inden mine forældre skulle læse dette.

Nogle andre fortæller det ansigt-til-ansigt. Jeg har også hørt om nogle, der siger det over telefonen eller SMS, eller siger det ved at introducere dem for en eventuel kæreste. Så der er virkelig ingen grænse for, hvordan du kan sige det.

Mit bedste råd er dog, at du tænker på dig selv. Min oplevelse er, at mange prøver at gøre det på en måde, som "de andre" (i det her tilfælde din mor) ville foretrække. Men det er dit udspring og din identitet, så derfor er det vigtigt, at det bliver gjort på en måde, som du er tryg ved og føler dig mest tilpas med.

Så jeg synes, at du skal spørge dig selv: Hvordan vil du gerne springe ud for din mor? Du kan prøve at søge lidt på youtube. Der er en masse videoer, hvor andre fortæller om eller decideret viser, hvordan de springer ud for familie og venner.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar! Al held og lykke herfra! :)

VH.

Gustav