Fortryder at jeg kom ud.

 Hejsa, 

Det lyder som en trist situation, og jeg kan godt forstå du er forvirret over, hvad du skal gøre. Jeg tænker måske din mor er blevet overrasket, og ikke helt har vidst hvad hun skulle sige, og derfor reagerer lidt underligt. Det lyder som om hendes reaktion får dig til at føle dig forkert eller måske lidt skamfuld, og det kan jeg godt forstå. Men du har sådan set bare fortalt hende, hvem du er, og det superflot! Det kan du godt være stolt af! 

Det kan være du kan fortælle din mor, at du har det lidt underligt efter at have fortalt hende det, og at du føler dig lidt trist og blottet. Det har helt sikkert ikke været din mors hensigt at få dig til at føle sådan, så jeg er sikker på, at hun vil forstå dig og støtte dig. Nogle gange kan det hjælpe at sige højt, hvordan man har det, og så får man det bedre igen. 

Jeg håber du får talt med din mor, og at du kan slippe følelsen af at have fortrudt det. Du er altid velkommen til at skrive herind igen :-)

Mange hilsner fra Regitze 

Hej med dig

Jeg synes det er meget stærkt gået, at du har fortalt din mor omkring din seksualitet.  Det er ikke alle, som har det på samme måde eller får en stor lettelse, når de kommer ud. Jeg tror din mor reagerer som hun gør, da hun muligvis ikke har håndteret sådan en situation før. Jeg synes derfor ikke, at du skal tage det alt for tungt, da hun muligvis ikke er klar over, hvordan hun skal reagere på det. Men som du selv siger, er hun glad på dine vegne og derfor ser jeg ikke nogen grund til, at du fortryder det du har gjort. Hvis du ikke kom ud, ville du muligvis stå i vanskelige og ubehagelige situationer, hvor andre ikke har et kendskab til hvem du er, da du måske forsøger at skjule det. Jeg synes du skal være stolt af dig selv og over hvem du er. 

Jeg tror starten kan være meget hårdt, da man ofte kan føle sig alene. Derfor giver det god mening, at du ikke føler den store lettelse og føler dig utryg. Jeg tror det er noget som tager tid, og du skal vænne dig til at være tryg i din egen identitet. Hvis du vælger at ignorere hvem du er, og vælger at sige at du er hetro, vil det blot gøre det vanskeligere for dig i fremtiden, da du ikke er tro mod den person du er. Anerkendelse fra andre kan hjælpe, men det er vigtigt at vide, at essensen i at bygge sin egen selvtillid og identitet beror på os selv. Når du har fået et godt forhold til dig selv og din identitet, vil du mærke, at du ikke føler nogen skam over hvem du er. Ofte er vi bange hvordan folk opfatter os, og somme tider kan vi lægge en større betydning på ting end det rent faktisk er. Jeg synes du skal vide, at du overhovedet ikke behøver at give en forklaring til alle og deres holdninger skal ikke kunne ændre på din selvopfattelse. Hvis folk stadig har svært ved at forstå dig, så har du ihvertfald ikke mistet noget, men blot blevet klogere på hvem du skal bruge din energi og tid på. Jeg synes det ofte hjælper at arbejde med sin frygt. Det kan godt være du i starten har fortrudt det, da du måske ikke fik den reaktion du håbede på, men jeg er sikker på at du i længden vil være tilfreds, da du er tro mod dig selv og din seksualitet er blot en del af dig, som du kan være stolt af. Jeg er sikker på at du vil i længden blive mere tryg i at fortælle det, og det handler bare om lidt mod og tillid til dig selv i starten, som du kan arbejde på. 

Jeg håber denne besvarelse kunne hjælpe dig og ellers er du meget velkommen til at skrive igen :) 

Hilsen Veenuha

 Hej med dig 

Jeg vil først og fremmest sige, at det er sejt, at du har sagt det højt. Det er der rigtig mange, der synes er svært, fordi det aldrig er til at sige, hvordan andre vil reagere på det. Derfor synes jeg også det giver rigtig god mening, at du ikke føler lettelse ved at have fortalt det, fordi det umiddelbart ikke lyder som om, at din mors glæde ved at du er glad er ægte. Jeg kunne forestille mig, at du ikke føler, at du er blevet mødt af din mor med den omsorg, som du selv beskriver, at du heller ikke har mulighed for at få gennem venner. 

Mit råd til dig er, at du tager fat i din mor igen og fortæller hende hvordan du har det og hvad det fik dig til at føle, at hun sagde som hun gjorde. Du kunne måske også prøve at vende hendes spørgsmål tilbage til hende og spørge "hvorfor synes ikke, at jeg skulle fortælle dig det?"

Det kan i situationen godt føles som om, at du blotter dig igen, ved at være åben omkring dine følelser, men det er samtidig også den måde, hvorpå du står ved dig selv og din seksualitet.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig. 

De bedste hilsner 

Sandra