Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 3435 spørgsmål og givet 5922 svar de sidste 12 år
2020-03-27T16:53:00: 2020-03-30T15:49:44: 2

Brevkassespørgsmål

Lesbisk?

Indsendt af pige13 år


Goddag ungzone


Det her er min første gang jeg skriver her men fik forslaget af en veninde

Så jeg har haft tanken om jeg har været lesbisk i næsten 3 år men har først rigtig sat mig ind i det nu

Grunden til jeg først har sat mig ind i det nu var fordi jeg havde en alletiders kæreste (dreng) han er min bedste ven og den bedste kæreste man kunne ønske sig men det føltes ikke naturligt for mig at være kærester med en dreng

Jeg har også langsomt fået følelser for en pige i min klasse men de er rigtig kicket ind nu og jeg kan slet ikke være i mig selv hver gang jeg ser hende

Men jeg ved ikke om hun er lesbisk eller bisexuel og det er lidt akavet at spørge om 

Jeg vil rigtig gerne fortælle mine venner og familie at jeg ligesom er lesbisk men det er svært for jeg aner ikke hvordan og hver gang jeg tænker på hvordan begynder jeg at stresse helt utroligt 

Tak fordi i gider hjælpe

pige
Seksualitet

Seksualitet

Se flere

Besvarelser

2020-03-28T10:42:21 1
Rebecca

Hej

Jeg synes personligt at det er mega sejt, at du allerede som 13-årige acceptere din seksualitet overfor dig selv. Jeg kan godt forstå at det svært og stressende at skulle fortælle sine venner og familie det. Derfor tænker jeg at du sætter dig ned med dine forældre og fortæller dem at du er lesbisk. Forklar dem hvad det er der gør at du er det og er åben omkring det. Men man kan sige, at når du har sagt det til både din familie og venner så har du sagt det og så er det op til dem at takle det som de vil. Det vigtigste er bare at du bliver ved med at være dig selv. Måske vil dine forældre eller venner eller dem begge ikke forstå det til at starte med, men jeg er sikker på at med tiden vil det være nemmere. Eller måske er de bare alle forstående overfor det. Man er bare nødt til at springe ud i det nogle gange og derefter tage det som det kommer. Men jeg ved godt at det med hvordan man skal sige det og hvordan man lige starter sådan en samtale op kan være svært. Jeg er sikker på at når du fortæller det så vil du automatisk føle dig afstresset og lettet. Jeg håber at du fik svar på dit spørgsmål og hvis ikke, er du velkommen til at skrive igen.

Vh. Rebecca

2020-03-30T02:30:05 1
Regitze

 Hejsa,


Først og fremmest vil jeg sige, at det er rigtig flot, at du tager hånd om dig selv og dine følelser, og ønsker at komme ud med hvem du er! Det er super stærkt. 

Det nok en god idé at slå op med med din kæreste (hvis du ikke har gjort det), hvis du er ved at forelske dig i en anden, og samtidig er lidt usikker på din seksualitet. Hvis du fortæller ham helt ærligt, at du tror du måske er til piger, men at du stadig elsker ham rigtig højt som ven, så er jeg sikker på, at han vil være forstående. Vores seksualitet er ikke noget, vi selv bestemmer, og det er ikke noget, vi skal ignorere bare for at gøre andre glade. 

I forhold til hende pigen du er vild med, kan det måske godt være lidt svært at spørge hende, om hun er biseksuel eller lesbisk. Det kan være du skal spørge hende, om I skal lave noget sammen en dag, og så lære hende lidt bedre at kende. På den måde kan du måske også mærke, om hun er vild med dig eller ej, og ellers kan det være du med tiden vil føle dig mere klar til at fortælle hende, at du faktisk er vild med hende. 

Jeg kan godt forstå det må være vildt stressende og måske lidt ubehageligt at tænke på at skulle fortælle det til dine venner og familie. Du skal nok mærke efter og finde ud af, om du i det hele taget er klar til at fortælle dem om det nu. Hvis det virker meget skræmmende, og du måske er lidt i tvivl om, hvad du føler eller hvad du lige vil sige, kan det være du skal vente lidt. Men hvis du føler dig klar og gerne vil fortælle det, så tror jeg det bedste ville være at være helt ærlig, og for eksempel sige til dine forældre, at du gerne vil snakke med dem, og så fortælle dem, at du er lesbisk. Som jeg skrev længere oppe, så er vores seksualitet ikke et valg vi kan tage - den er som den er, og der er intet forkert i at være hverken det ene eller det andet. Det kan være dine forældre måske bliver overraskede, men uanset hvad, så er det den du er, og de må acceptere og respektere dig for det. Hold fast i, at det er sådan du har det, og så er jeg sikker på, de nok skal støtte dig. 

Jeg håber du kunne bruge mit svar, og ellers er du altid velkommen til at skrive herind igen. 

Mange hilsner fra Regitze 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Jeg skriver til jer, fordi jeg endnu engang sidder i et problem/dilemma. Jeg har før skrevet til jer og fået fantastiske og, ikke mindst, brugbare råd. "

- Anonym