Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4741 spørgsmål og givet 7309 svar de sidste 16 år
2021-05-25T08:40:53: 2

Brevkassespørgsmål

Veninde sov nøgen

Indsendt af pige14 år


Jeg har fået en ny veninde og vi skulle så være sammen her i pinsen og hun havde spurt om jeg ikke ville blive og sove og det ville jeg jo gerne. Jeg havde taget en stor silkepy med og havde endda underbukser indenunder og var så krøbet først i seng. Men min veninde krøb så ned ved siden af helt uden noget. Jeg kender hende ikke godt nok endnu til at jeg ville spørge ind til hvorfor så jeg lå bare helt stiv og ku ikke sove. Det var på en gang akavet og vildt pinligt men også ophidsende. Min veninde er pæn og jeg ku jo mærke hendes bare hud når jeg vendte mig. Hun gjorde eller sagde ingenting og det gjorde jeg så heller ikke. Jeg fik ikke sovet ret meget og det kan godt være det var forkert men jeg lå og tænkte på hende private ting der jo var lige ved siden af mig. Ved ikke om hun bare altid sover uden noget eller hun gerne ville noget med mig. Jeg ville nok ønske hun havde givet signal eller noget. Allerede inden havde vi aftalt at vi også skal sove ovre ved mig. Det tænker jeg jo allerde vildt meget over. Hvad skal jeg gøre? Må indrømme jeg er nysgerrig.
pige
Seksualitet

Seksualitet

Se flere

Besvarelser

2021-05-30T01:14:26 2
Marissa

Hej med dig,

Det er helt forståeligt, at man bliver overrasket, når folk omkring en gør noget, som man ikke er vant til, eller som man ikke helt forstår. Derfor kan jeg godt forstå, at du er lidt forvirret over, hvordan du skal forholde dig til den her situation.

Det at din veninde vælger at sove nøgen ved siden af dig kan komme af forskellige årsager, men om det betyder, at hun er romantisk interesseret i dig, det er noget, som du kun kan vide, hvis hun specifikt siger det. Selvom du tænker, at hendes fravalg af nattøj kan være et tegn, så er det kun noget du kan gøre dig ideer om. Hvis du vælger at tolke det som et tegn på interesse fra hendes side, og du ønsker at gengælde det, så er det super vigtigt, at du har spurgt eller snakket med hende om det først. 

Din veninde kan nemlig sagtens være typen, der ikke er særlig blufærdig og derfor har det fint med at sove nøgen omkring andre. Hvis du så vælger at tolke det som flirten eller lignende, og vælger at gøre noget ud fra det INDEN du har spurgt hende, så kan du i høj grad risikere at overskride hendes grænser og gøre hendes meget ubehagelig tilpas. Og det er vigtigt, at det ikke sker.

Hvis hendes nøgenhed til gengæld gør dig utilpas, så er det ligeså vigtigt, at du får snakket med hende om det. For det er ligeså vigtigt, at hun ikke overskrider dine grænser. Så du kan enten spørge hende om, hvorfor hun sover nøgen ved siden af dig, når I nu ikke har kendt hinanden i særlig langt tid, eller hvorfor hun ikke lige først spørger om det er okay med dig. Eller du kan direkte sige til hende, at det gør dig utilpas, og om hun så ikke er sød at have noget nattøj på næste gang. 

Det vigtigste er bare, at I tager hensyn til hinanden og ikke overskrider hinandens grænser. Så hvis du kan mærke, at det at hun sover nøgen er for underligt for dig (eller hvilke som helst andre tanker du har), så er det en god ide at få kommunikeret til hende, hvordan du har det. Og hvis hun så er en god veninde, så vil hun vælge at tage hensyn til det, hvis du har brug for, at det ikke sker igen. 

Jeg håber, at mit svar kan være til en smule hjælp. Du må endelige skrive ind igen, hvis du føler for det :)

Med venlig hilsen,

Marissa

2021-05-31T01:49:23 1
Markus

 Hej

Det lyder som en utrolig spændende, men også forvirrende oplevelse. Og ja, hvad gør man nu? Jeg tror på at i alle sådan nogle her situationer, hvor der ligger en masse uvist i luften mellem to mennesker, er det bedste altid at få talt om det. Så jeg vil opfordre dig til at tage en snak med din veninde. Lige nu er det meget muligt at i begge to har helt forskellige fortolkninger af det der skete. Det kan derfor også være i har forskellige forventninger. Og med mindre i er så gode veninder at i kan læse hinandens tanker, er det ikke sikkert i at finder ud af hvordan i skal forholde jer til det her uden at tale med hinanden først. Jeg ved godt at det kan fjerne noget af det der er spændende ved situationen, når man taler om det ,og på den måde får det hele frem i det åbne. Men jeg tror stadig det er vigtigt. Også så vi sikrer os at der ikke kommer følelser i klemme hos nogen af jer, nu hvor det kunne være at jeres forventninger var forskellige. 

I øvrigt så er det helt normalt at man i de tidlige teenageår udforsker sin seksualitet med sine veninder. Så det kunne også bare være det det drejede sig om. Og nogle gange er der ikke på den måde en "grund". Det kunne være noget dine veninde bare havde lyst til at gøre i det øjeblik. Det kan også være hun er vant til at sove nøgen. Som sagt er der mange muligheder. Vi ved det ikke før i har talt sammen. Jeg ved godt det er en akavet samtale at have, men jeg tror det ville gøre denne her kommende overnatning mindre anspændt for jer begge, hvis i fik tid til den snak inden. 

Håber det opklarede noget. Ellers skriver du bare igen

mvh Markus

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Tak for en fantastisk hjemmeside, i gør det super godt, og jeg har fået svar på en masse problemer"

- Anonym