Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 14 år
Anonym
Indsendt af
pige på
14 år
Seksualitet
Hej med dig,
Hvis du opfatter disse situationer med din veninde som en måde at udforske din seksualitet på, altså om du er tiltrukket af piger, så er det helt naturligt at være i tvivl om, hvordan man skal håndtere det og hvem man vil dele det med. Der er absolut intet galt i, at I begge to er piger, og det er jo kun skønt, hvis du har fundet en, du er glad for, som også er glad for dig.
Uanset hvordan du vil kategorisere oplevelsen, så er det dog helt op til dig selv, om du har lyst til at dele det med nogen. Hvis du er tiltrukket af din veninde men tøver med at fortælle det til dine forældre, så gør det ikke noget at tage dig god tid til at tænke over det. Du kan eventuelt prøve at snakke med din veninde og høre, hvad hun tænker om det.
Det, at du normalt er tæt med dine forældre, og ofte fortæller dem ting, der foregår i dit liv, betyder dog at der er god chance for, at det kan være en god ting for dig at dele det med dem. For ja, det kan nemlig være en stor ting at gå rundt med selv, især hvis du er vant til at dele den slags med dem. Det kan være udmattende at skulle gå og holde sig tilbage. Desuden er der jo også god chance for, at de vil være rigtig glade for, at du kommer og deler det med dem, ligesom du plejer.
Det, at du tøver med at fortælle det, kan godt være, fordi I er to piger, og du derfor ikke helt ved, hvordan det vil føles at dele det med dine forældre, fordi det er anderledes end det, du er vant til at dele med dem. Derfor kunne det uanset hvad være godt at tage lidt tid til at tænke over, hvad du mest har lyst til. For det er 100% din egen beslutning i sidste ende - både om du har lyst til at fortælle det, og hvis du vil, så er det også helt op til dig hvornår og hvordan.
Hvis du mest har lyst til at bare at rive plasteret af og fortælle det hurtigt, så du har nogen at snakke med det hele om, så er det helt okay. Og hvis du mere har lyst til at vente med at fortælle det, så er det også okay.
Så prøv at bruge lidt tid på at mærke godt efter, hvad du tænker kunne være rarest, og hvad du mest har brug for. Du behøver overhovedet ikke at skynde dig. Det vigtigste er bare, at du gør det, som du er mest tilpas med.
Jeg håber mit svar giver mening, og at det kan hjælpe lidt. Skrive endelig igen, hvis du får lyst til det :)
Med venlig hilsen,
Marissa
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4741 spørgsmål og givet 7309 svar de sidste 16 år
100% anonymt · 100% gratis
"Hej UngZone! Jeg elsker jeres arbejde, i er helt fantastiske!"
- Anonym